Finansminister Nicolai Wammen har tidligere forklaret, at formålet med besparelserne på konsulentområdet er at flytte penge fra kolde til varme hænger og skabe bedre muligheder for bevare velfærden og skubbe på den grønne omstilling.
Finansminister Nicolai Wammen har tidligere forklaret, at formålet med besparelserne på konsulentområdet er at flytte penge fra kolde til varme hænger og skabe bedre muligheder for bevare velfærden og skubbe på den grønne omstilling.

Foto : Morten Fauerby

It-projekterne går fri: Staten barberer 400 millioner af konsulentregningen ved at fyre management-konsulenter

Regeringen er kommet mere end i mål med første etape af sin store spareøvelse på konsulentområdet. En opgørelse fra finansministeriet viser, at den samlede regning til konsulentudgifter helt efter planen er faldet markant. Men det er managementkonsulenterne, der har fået sparket. 

Der ruller i den grad hoveder i landets ministerier, der med stor succes har eksekveret første del af regeringens omfattende spareplan, der af eksperter er blevet kaldt en decideret ‘fatwa’ mod konsulenterne i staten. 

Målsætningen var, at ministerierne allerede i 2020 samlet skulle spare 327 millioner, men en opgørelse fra Finansministeriet, der er blevet oversendt til Folketingets Finansudvalg, viser, at ministerierne har leveret en endnu større besparelse end det først var planlagt. 

Den samlede udgift er således faldet fra 5.501 millioner kroner til 5.098 millioner kroner. Det giver en besparelse på 403 millioner kroner, hvilket altså langt overgår den oprindelige målsætning. 

Det glæder finansminister Nicolai Wammen.

»Vi sagde før valget, at vi ville reducere konsulentforbruget i den offentlige sektor. Vi har allerede aftalt store dele af vores mål. Og sidste år leverede vi første skridt,« udtaler finansministeren i en skriftlig kommentar til DigiTech. 

It-konsulenter går fri

Dykker man ned i opgørelsen over det samlede forbrug af konsulenter, kan man se en helt klar tendens. Det er i allerhøjeste grad gruppen af såkaldte ‘management-konsulenter', der er blevet sat fra bestillingen for at opnå den massive besparelse. 

»Forbruget af managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsulenter er næsten halveret,« konstaterer finansministeren i sin orientering til udvalget og peger på, at udgifter er blevet barberet med 754 millioner kroner i forhold til året før. 

Den vakse læser vil nok med det samme konstatere, at den besparelse er langt højere end den samlede besparelse. Det skyldes, at man ikke bare i mange ministerier har holdt igen med fyresedlerne til it-konsulenter. I nogle ministerier er udgiften til it-konsulenter ligefrem steget – og flere steder markant. 

Det gælder blandt andet i Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Miljø – og Fødevareministeriet og ikke mindst Skatteministeriet, der har øget sin udgift til netop it-konsulenter med ikke mindre end 168 millioner kroner. 

Senest har Altinget også kunnet berette, at skatteminister Morten Bødskov har anmodet Folketinget om flere penge til det mildest talt nødlidende Ejendomsvurderingssystem, der også er erklæret i vanskeligheder af Statens It-råd.

(Artiklen fortsætter efter billedet...)

Konsulentbesparelser 2020
Illustration: Finansministeriet / Statens Fakturadatabase (data trukket den 8. februar 2021)

Ikke eksperters mareridt

Flere eksperter har som tidligere nævnt udtrykt bekymring for, at de varslede besparelser ville føre til en ‘brat opbremsning af digitaliseringen af Danmark', som det lød fra Anne Marie Jess Hansen, der dengang var ansat hos Knowledge Cube. Hun fik nærmest åndedrætsbesvær af at tænke på besparelsernes størrelse i nogle af ministerierne. 

Også på leverandørsiden har der været bekymring. Fujitsu-boss Søren Rinnov Østergaard spekulerede blandt andet over, om besparelserne kunne føre til ‘flere kulsejlede’ it-projekter i staten. 

Ved første øjekast ser det altså ud til, at den første del at stormvejret er drevet uden om it-konsulenterne i staten. Men forude venter endnu flere besparelser, når sparekravene accelereres i løbet af i år.

Det efterlader det store spørgsmål, om man kan blive ved med at rydde ud i managementkonsulenter ved at hjemtage eksempelvis analyseopgaver og rapportskrivning, eller om man på et tidspunkt også, som eksperterne frygter, kommer til at skulle skære dybt blandt it-konsulenterne på de statslige projekter med de dertilhørende risici? 

Note: Opgørelsen fra Finansministeriet er baseret på ministeriernes egne registreringer af udgifter til indkøb. Det oplyses, at ministerierne manuelt registrerer deres indkøb, hvilket betyder, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed

Prøv DigiTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her

Nævnte firmaer

ODENSE KOMMUNE
Annonceret d. 17-09-2021
Brønderslev Kommune
Annonceret d. 15-09-2021
I/S Amager Ressourcecenter
Annonceret d. 14-09-2021
Økonomistyrelsen
Annonceret d. 08-09-2021