Grib bolden og opret et Digitaliserings- og Datasikkerhedsudvalg

Datasikkerhed skal ikke være en kastebold - opret i stedet et udvalg i Folketinget, som kan sikre, at lovgivningen efterleves, lyder budskabet fra John Michael Foley i dette synspunkt.
Brødtekst

Jeg har sammen med mange andre længe arbejdet ihærdigt på at få oprettet en instans, hvor politikerne kan mødes og forholde sig mere seriøst end hidtil til digitalisering og datasikkerhed.

Anledningen til at gøre endnu en indsats fik jeg, da jeg læste artiklen 'Ministre tavse om GDPR-koks i folkeskoler' på Version2.

I artiklen står der blandt andet: »Flere kommuner sender blindt børns persondata til tech-giganter uden overblik over de risici, som kan følge med. Men selvom flere kalder på politisk fokus på børnenes sikkerhed, så er minister fortsat tavs.«

Det, der fik mig op i det røde felt, var artiklens afsluttende sætning: »Efter børne- og undervisningsministeren har afvist at kommentere på sagen, har Version2 bedt justitsminister Nick Hækkerup (S) kommentere. Han henviser til børne- og undervisningsministeren.«

Sagen er derved blevet til en kastebold mellem to ministre, hvor ingen vil tage ansvar og besvare henvendelser, men forbliver tavse.

I frustration oprettede jeg en post på LinkedIn, hvor jeg med baggrund i artiklen udtrykte min utilfredshed og kommenterede Version2-artiklen.

I skrivende stund er der cirka 4087 hits, mere end 90 likes og 17 kommentarer, der ligesom jeg udtrykker forundring og står uforstående overfor, at børnenes datasikkerhed og tarv ikke varetages bedre af vores politikere.

Hånd i hanke med strategien

En del af kommentarerne er opfordringer og forslag til, at der nu må gøres noget, uden dog at blive helt skarpe og konkrete på, hvad der burde gøres.

De fleste er fortørnede og kan ikke forstå, at der i en tid, hvor digitaliseringen og teknologien har ufattelig stor betydning for samfundet og befolkningens evne til at klare sig igennem kriser og alvorlige cyberangreb, ikke er større interesse eller bevågenhed fra politikernes side.

Ministrenes kastebold-reaktion bekræfter alt for tydeligt, at der er noget helt galt, i den måde vi i Danmark varetager og har organiseret samfundets og befolkningens digitaliserings- og datasikkerhed.

Som det er nu, har folketingsmedlemmerne ingen steder at gå hen og må overlade det til diverse fagministre, der som nævnt melder hus forbi og ikke vil stille op og tage ansvar, men forholder sig tavse, når medierne går dem på klingen.

Folketinget har i dag 26 stående udvalg, der diskuterer, kontrollerer og forbereder beslutninger til Folketinget. Der er i dag desværre ikke et Digitaliserings- og Datasikkerhedsudvalg mellem de 26.

Jeg mener, det er på høje tid, at Folketinget også får et udvalg, der har hånd i hanke med både lovgivning og den offentlige digitale- og cybersikkerhedsstrategi. Det har de ikke i dag.

Øget forståelse for en kompleks teknologisk verden

Hidtil har man som undskyldning for ikke at oprette et udvalg sagt, at der er digitalisering og datasikkerhed i alting, og at områderne derfor skal behandles som en integreret del af opgaverne i de enkelte ministerier og styrelser. Og det skal de også blive ved med.

Men der er også bevillinger og medarbejdere i alting, alligevel har vi et finansudvalg, et beskæftigelsesudvalg og et ligestillingsudvalg. Dette i en erkendelse af, at der er behov for en politik og styring på tværs. Det er der også på digitaliserings- og datasikkerhedsområdet. 

Digitaliserings- og datasikkerhed er vital og afgørende for, at vores samfund kan eksistere til dagligt og overleve et evt. alvorligt nedbrud med destabilisering af samfundet til følge, såfremt worst case indtræffer. Derfor er det bydende nødvendigt, at politikerne har alle de nødvendige redskaber og indsigter i, hvad der skal til for at lovgive og forstå den meget komplekse teknologiske verden, vi befinder os i.

Vi har brug for et sted, hvor man helt overordnet politisk drøfter og fastlægger de nationale retningslinjer på digitaliserings- og datasikkerhedsområdet.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at udpege et ressortministerium, hvor den enkelte minister og embedsværket alene bestemmer og fastlægger regler og love. Og når det går galt ser den anden vej, skynder sig hen til håndvasken og siger, at det ikke er deres ansvar.

Udover oprettelsen af et stående Digitaliserings- og Datasikkerhedsudvalg, burde der også nedsættes et Digitaliserings- og Datasikkerhedsnævn, og det burde overvejes, om ikke tiden er kommet til at oprette et egentlig ministerium, der kunne samle trådene.

Dermed indikerer man, hvor vigtigt det er at tage hånd om og prioritere samfundets og befolkningens berettigede krav på, at politikerne tager digitalisering- og datasikkerheden alvorligt – og ikke mindst sørger for, at børnene ikke bliver kastebolde, som vi har set det i sagen om kommunernes manglende fokus på persondata.