
EdTech Denmark får ny direktør
Danmarks sammenslutning af aktører inden for læringsteknologi EdTech Denmark får ny ledelse. Det skriver Edtech i en pressemeddelelse.
Foreningens nye direktør er Esben Trier, som kommer fra en stilling som COO hos EdTech-virksomheden CanopyLab.
Han har tidligere beskæftiget sig med startups og var desuden co-founder af MetroXpress, hvor han også varetog en række internationale lederstillinger hos Metro International i London.
Esben Trier skal således fra den 1. februar stå i front for foreningens mere end 60 private, offentlige og uddannelses- og forskningsorganisationer inden for det læringsteknologiske område i Danmark.
https://pro.ing.dk/9491
12. jan 2021 11:57