Easy2Access opkøbes af svensk sikkerhedsfirma

Easy2Access opkøbes af svensk sikkerhedsfirma

Easy2Access, som leverer biometriske og elektroniske låse og sikkerhedsløsninger, købes af det svenske sikkerhedsfirma RCO Security AB. Det skriver Easy2Access i en pressemeddelelse.

Firmaet køber størstedelen af Easy2Access' afdelinger i Norge og Danmark. 

Easy2Access var den første på markedet med elektroniske dørlåse til private hjem og er i dag førende leverandør af biometriske og digitale låse- og sikkerhedsløsninger til udlejningsbranchen og forbrugermarkedet.

Forbrugermarkedet for digitale låse er vokset kraftigt i de senere år. Bag væksten ligger globale tendenser som IoT og det smarte hjem, hvor digitale låse er en vigtig komponent.
 
Det svenske sikkerhedsfirma RCO Security AB udvikler og sælger tjenester og produkter inden for adgangs- og sikkerhedssystemer. Virksomheden er en førende leverandør på det nordiske marked.

https://pro.ing.dk/9502

13. jan 2021 11:57