BitPeople opkøber norske Adiles AS

BitPeople opkøber norske Adiles AS

It-konsulenthuset BitPeople opkøber norske Adiles AS og kan nu tilbyde sine tjenester til den vestlige del af Norge, da virksomheden samtidig åbner et nyt kontor i Bergen, skriver BitPeople i en pressemeddelelse.

Adiles har mange års erfaring med at levere ERP-løsninger til mindre og mellemstore virksomheder, som nu styrker BitPeople, ifølge Filip B. Andersen, virksomhedens nordiske direktør:

»Med opkøbet af Adiles står vi endnu stærkere, fordi de to selskaber har kompetencer, der komplementerer hinanden og matcher kundernes krav og behov yderligere,« siger han i pressemeddelelsen og uddyber:

»Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til medarbejderne fra Adiles, som alle fortsætter deres virke hos os. Sammen med resten af vores dygtige team står vi særdeles godt positioneret for at skabe yderligere værdi for vores kunder i de kommende år.«

Det er blot et halvt år siden, at BitPeople opkøbte danske Acomi.

https://pro.ing.dk/10310

25. feb 2021 13:00