Årets digitalisering: Coronachok, konsulent-fatwa og genopstået sygesikringsprojekt

Foto : Jesper Stein Sandal

Årets digitalisering: Coronachok, konsulent-fatwa og genopstået sygesikringsprojekt

Brødtekst

2020 er snart overstået. 

Det er de fleste af os nok godt tilfredse med, og mens mange tørrer sved af panden og priser sig lykkelige over at være kommet igennem de sidste tre fjerdele af året, er det tid til at se tilbage på de seneste 12 måneder med digitaliserings-brillerne på.

Det er naturligvis umuligt at sige 2020 uden at tænke på angstfremkaldende pressemøder og overbebyrdede hospitaler, men det har også været året, hvor kørekortet blev digitaliseret, arbejdet med næste generation af Danmarks digitale infrastruktur er fortsat trods pandemien, og jagten på overskydende konsulent-fedt er for alvor skudt i gang i de offentlige myndigheder. Blandt mange, mange andre ting.

Hvis vi skal starte med det sidste, så er det i år blevet slået fast, at konsulentbudgetterne i stort set alle dele af det offentlige skal på en seriøs slankekur i de kommende år.

Alle ministerier bortset fra Statsministeriet skal - sammen med både regioner og kommuner - holde for, og som DigiTech kunne fortælle i efteråret, kan det komme få konsekvenser for den digitale dagsorden.

Læs også: Kritik af statens konsulentbesparelser: "Det virker som en brat opbremsning af digitaliseringen i Danmark"

Eksempelvis skal Skatteministeriet levere konsulentbesparelser for mere end 200 millioner kroner frem mod 2024 samtidig med, at særligt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har travlt med blandt andet at bygge en afløser for EFI, få gang i det forsinkede og fordyrede ejendomsvurderingssystem og modernisere it-understøttelsen af toldområdet.

»Jeg synes, at der ligger en kæmpe udfordring i adgangen til kompetencer. Staten har ikke samme adgang til kompetencer inden for it, som det private. Derfor er det et kæmpe problem, at den nuværende regering har nedkaldt den her fatwa over de eksterne konsulentbudgetter,« sagde Anne Marie Jess Hansen, tidligere medlem af Statens It-råd, til DigiTech 5. oktober.

»En del af det rammer it-kompetencer, som styrelserne simpelthen ikke selv har. Konsekvensen er, at et projekt bliver dårligere, tager længere tid og potentielt aldrig kommer i mål.«

Det første ID-bevis blev digitaliseret

Der har på tværs af skiftende regeringer de senere år været ønske om, at de danske ID-beviser skulle digitaliseres. I 2020 åbnede Digitaliseringsstyrelsen så endelig ballet og lancerede kørekort-appen, som ledsager til det lyserøde plastkort.

Appen er tilsyneladende populær, da den blev downloadet mere end en halv million gange i løbet af de første 24 timer, men det vakte også undren fra flere sider, at en smartphone-app har kostet 45 millioner skattekroner at udvikle. 

Det digitale kørekort, der er udviklet af it-virksomheden Visma, er bare det første at en række digitale ID-beviser på tegnebrættet til de kommende år, og det næste bliver det gule sundhedskort.

Den 45 millioner kroner dyre kørekort-app kan dog ikke rumme sundhedskortet også, og derfor får det sin egen app til 10 millioner kroner, der skal lanceres i 2021.

På den lange bane kigger Digitaliseringsstyrelsen dog i retning af, at borgeren skal kunne have en digital ‘wallet’ fra det offentlige.

»Brugervenligheden i separate apps i forhold til en samling i en wallet er selvfølgelig også noget, der skal overvejes på sigt,« lød det fra styrelsen.

Handicappede borgere skal med på digitaliserings-vognen

Vi er gode til at digitalisere i Danmark, og vi har digitaliseret rigtig mange ting rigtig tidligt. Men mange borgere kan have svært ved at drage nytte af digitaliseringen på grund af forskellige former for handicap - og 2020 blev året, hvor der for alvor blev sat gang i arbejdet med at få alle med.

Ifølge tal fra Danske Handicaporganisationer kan omkring en million danskere opleve seriøse udfordringer med det offentliges digitale løsninger. Det kan blandt andet skyldes synsbesvær, hørebesvær, ordblindhed eller andre ting, men 23. september i år blev det et lovkrav, at alle offentlige websteder skal være brugbare for disse borgere også.

Læs også: Sådan implementerer Ringkøbing-Skjern kommune ny lov om webtilgængelighed

Det betyder blandt andet, at der skal sættes undertekster på alle videoer, hjemmesider skal kunne bruges uden mus, og billeder forsynes med billedtekster, så de kan opfattes af skærmlæser-programmer.

Det har sat gang i et stort oprydningsarbejde i offentlige myndigheder landet over, og ifølge Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i jura på Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Digital Forvaltning', er det paradoksalt nok en ekstra stor opgave, fordi vi er så digitale.

Læs også: Tilsyn på vej: Nu skal Digitaliseringsstyrelsen kontrollere, om du har styr på webtilgængeligheden

»Vi er langt med digitalisering, men ikke med handicapvenlighed. Vi får bare et stort oprydningsarbejde,« udtaler hun til DigiTech.

»De andre lande kan jo nøjes at bygge tingene op, så de er handicap- og borgervenlige fra starten. Vi har en masse gammelt legacy, som skal gøres handicapvenligt.«

Dermed rammes Danmark igen af, at den tidlige digitalisering kan give bagslag, når der skal laves signifikante ændringer.

Som DigiTech tidligere har beskrevet, gør det samme sig gældende i Skatteministeriet, hvor man arbejder på at it-understøtte det nye toldkodeks fra EU. Reglerne gælder alle EU-lande, men fordi de danske systemer er gamle på grund af tidlig digitalisering, vurderes opgaven at være større her.

Aflivet sygesikringsprojekt er genopstået

Sidste år bød på en it-skandale af den klassiske slags, da regionerne i november 2019 besluttede at trække stikket på Praksys-projektet.

Praksys, der havde været under udvikling i omkring fem år og kostet et signifikant millionbeløb, som regionerne dog mørklagde, skulle have mundet ud i et nyt sygesikringssystem, men efter lang tids tovtrækkeri med leverandøren, DXC, måtte man altså smide håndklædet i ringen.

Læs også: Efter fem års arbejde og trecifret millionregning: Regioner og kommuner dropper nyt sygesikringssystem

I år er sygesikrings-projektet så genopstået med en ny strategi - og denne gang bliver det bygget oven på et eksisterende afregningsmodul, man allerede har i Region Midtjylland.

På den måde håber man at undgå de problemer, man løb ind i med det nu afdøde Praksys-projekt.

»Afregningssystemet sørger for, at praktiserende læger får deres honorar. Det er det modul, vi har i Region Midtjylland, og det er den sværeste del af det samlede system. Det har været et af problemområderne i det tidligere DXC-projekt,« sagde Claus Kofoed, der er it-direktør i Region Midtjylland, til DigiTech i juni måned.

Når man ikke brugte det eksisterende modul i det gamle projekt, skyldtes det ifølge Claus Kofoed, at Praksys skulle munde ud i et helt nyt system til både kommuner og regioner, og at man derfor kunne komme på kant med udbudsloven ved at udbrede det eksisterende modul.

Læs også: Regioner skal igen investere millioner i nyt sygesikringssystem

Nu kører kommuner og regioner med hver deres projekt, der koordineres tæt. De nye sygesikringsløsninger skal planmæssigt gå i luften i 2022 både kommunalt og regionalt.

Du kan finde hele DigiTechs dækning af sygesikrings-projekterne her.

Coron-pres på kritiske projekter

Vi slutter årets sidste nyhedsbrev, hvor vi startede det - nemlig med corona.

De periodiske hjemsendelser af offentligt ansatte har nemlig betydet, at den næste generation af offentlig it-infrastruktur, MitID og ny Digital Post, har måttet udvikles fra privaten.

»Det er en helt usædvanlig situation for os alle sammen. Der er ikke en eneste medarbejder derinde nu, men vi arbejder videre online. Jeg sidder også selv hjemme,« sagde Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, i marts måned til DigiTech over en telefonforbindelse fra hjemmekontoret, da Danmark lukkede ned.

Pandemien har udløst mindre forsinkelser på et par af de større offentlige projekter - blandt andet på den nye version af Nemlog-in, der bliver 9 måneder forsinket på grund af corona-relaterede problemer hos leverandøren.

Den nye generation af Digital Post er et af de mest imødesete systemer, der skal gå i luften i det kommende år, og efter en tumultarisk udbudsproces i 2018 og 2019 med klager og annullation, runder projektet 2020 af med en glædelig nyhed om, at man nu rent faktisk har lovgrundlaget på plads.

Læs også: Status på nyt Digital Post: Stor udfordring at flytte data mellem E-boks og Netcompany

Den 10. december vedtog Folketinget en lovændring, der tillader en flytning af alle borgernes post fra det gamle digital post til den nye løsning - en proces, der forudses at komme til at trække tænder ud.

Hermed slut på årets sidste nyhedsbrev fra DigiTech.

Vi er tilbage i din indbakke 6. januar med starten på det, der helt sikkert bliver endnu et spændende år med masser af digitalisering.

God jul og godt nytår.

Prøv DigiTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Hvad skal vi undersøge i 2021?

DigiTech er selvfølgelig tilbage med skarpe nyheder og dybe baggrundsartikler om offentlig digitalisering i 2021.

Hvis du har et godt tip til noget, vi bør se nærmere på, så send en mail til redaktør Adam Fribo på adf@ing.dk eller kontakt ham på tlf (signal) 20 12 82 74.

Sundhedsdatastyrelsen
Annonceret d. 26-01-2021
Faxe Kommune
Annonceret d. 20-01-2021
AARHUS UNIVERSITET
Annonceret d. 18-01-2021
Energinet Forretningsservice A/S
Annonceret d. 18-01-2021