»Virksomhederne er efterhånden blevet så afhængige af deres it, at alting går i stå, hvis de ikke kan få adgang til deres systemer,« siger Scott Gower, Regional Sales Manager og leder af Dattos danske kontor i København.
Det er langt fra kun de store og kendte virksomheder, der er i risikozonen for cyberangreb. Alle er udsat, ikke mindst fordi det nu er nemmere end nogensinde for it-kriminelle at få adgang til ransomware. Der findes endda organisationer, der leverer ransomware-as-a-service til de kriminelle, inklusive support.
»Nedetid rammer virksomheder hårdt og koster dyrt. Mange kan ikke risikere at måtte vente de potentielt mange dage, det tager at komme op at køre igen via en konventionel backup-løsning. De har brug for at kunne arbejde videre her og nu.«
»Det er her vores Business Continuity-løsninger kommer ind i billedet.«
SMV’er finder en cloud-løsning i ly af de store virksomheder
Tidligere var det svært for SMV’er at finde en løsning, der kunne tage hånd om backup-opgaven og samtidig være inden for budgettet. Men i virkeligheden ligger løsningen lige for. For hvorfor skal mindre virksomheder ikke have mulighed for at få lige så god sikkerhed og backup som de store?
En tredjeparts backup og BCDR-løsning (Business Continuity & Disaster Recovery), der er specialudviklet til Microsoft Azure-brugere, kan nu være til gavn for både store og små virksomheder.
»Azure har tidligere primært været brugt som public cloud-løsning af store virksomheder. Men nu anvendes den i stigende grad også af små og mellemstore virksomheder på deres rejse op i clouden,« siger Scott Gower.
»Derfor har vi udviklet en række backup og BCDR-løsninger med særligt fokus på SMV’ernes behov. Vi har bl.a. for nylig lanceret Datto Continuity til Microsoft Azure, der tilbyder BCDR via vores egen cloud. Løsningen tilbyder et ekstra lag af sikkerhed og giver mulighed for hurtig gendannelse af data, hvis uheldet er ude.«
MSP’erne i første række
Datto sælger ikke sine løsninger direkte til slutkunderne, men via de leverandører, der leverer it-services til små og mellemstore danske virksomheder. Disse leverandører, Managed Service Providers (MSP’er), tilbyder abonnementsbaserede it-ydelser og hjælper bl.a. kunderne med at flytte deres data op i clouden.
»Vi har foretaget en undersøgelse blandt danske MSP’er, der viser, at 47,6 % har oplevet en stigning i efterspørgslen på Microsoft Azure det seneste år, «fortæller Scott Gower.
»23 % forventer, at tallet vil stige yderligere over de næste to år. Derfor vil vi gerne hjælpe de danske MSP’er med at rådgive deres kunder om vores BCDR-løsninger, herunder Datto Continuity for Microsoft Azure. Det er nemlig ikke kun vigtigt med den rette teknologi, men i lige så høj grad at uddanne MSP’erne, så de kan give deres slutkunder den bedste rådgivning omkring sikkerhed og dertilhørende sikkerhedsløsninger.«
I takt med at flere software-løsninger er blevet abonnementsbaseret, har en stor del af danske MSP’er omlagt deres egen forretning til også at være abonnementsbaseret.
Tidligere, via break and fix-modellen, rykkede it-serviceleverandører ud, når noget var i stykker, netværket gik ned, eller virksomheden blev ramt af ubudne gæster. Det var ofte dyrt for kunden, og MSP’en sad med en uforudsigelig forretningsmodel, fordi de ikke kunne vide, hvornår de blev nødt til at rykke ud.
»I stedet for, at MSP’er skal sidde og vente på, at uheldet er ude hos kunderne, og så bruge et ukendt antal timer ude hos kunden, kan de i dag, med en række overvågningsværktøjer, sidde på eget kontor og forebygge, vedligeholde og patche. På den måde opdager de langt hurtigere potentielle trusler og kan spare kunden for en stor regning, fordi de relativt hurtigt kan løse problemet,« siger Scott Gower og fortsætter:
»F.eks. hjalp vi en af vores MSP’er med at installere Dattos RMM-system, der blandt andet har automatiseret hele patching-processen for ham. Dermed slipper han for manuelt at patche på bestemte tidspunkter, og kan sætte softwaren til at gøre det automatisk. Det har gjort, at han nu kan køre sit barn i skole om morgenen. «
»Derudover giver en abonnementsbaseret forretningsmodel et nemmere overblik over faste udgifter for både MSP og slutkunde. Det gør en kæmpe forskel for begge parter«.
Kan ikke undvære data
Ifølge Scott Gower kan det være en udfordring at få en CEO eller en it-chef til at forstå den værdi, en BCDR-løsning giver. Mange opfatter det som en unødvendig ekstra udgift oveni en backup-løsning.
Men Scott Gower mener, at man i stedet skal tænke over, hvor længe man kan undvære sine data og adgangen til sine systemer. Det handler om at blive bevidst om sit Recovery Point Objective (RPO), dvs. hvor meget data man kan tåle at miste, og sit Recovery Time Objective (RTO) - hvor lang tid det må tage at få data tilbage.
»På Dattos hjemmeside har vi en regnemaskine, som vores MSP-partnere bruger i dialogen med deres kunder. Her kan man beregne, hvad det koster en virksomhed med en konventionel backup-løsning, f.eks. et tape-drev, at vente de to-tre dage det tager, inden man får adgang til data igen.«
»Derefter kan man sammenligne med vores BCDR-løsning, der gør det muligt for kunden at komme op at køre igen på få timer. Regnestykket viser, at det ofte betaler sig at investere i en BCDR-løsning, ikke mindst fordi risikoen for angreb øges hele tiden.«
Dattos BCDR-løsning består blandt andet af en lokal backup-server, placeret hos kunden. Den gør det muligt at give kunden adgang til data igen efter et angreb i løbet af et par timer.
Desuden kan man etablere en yderligere backup i Dattos egen cloud-infrastruktur, der giver kunden mulighed for at have en sikkerhedskopi af deres data placeret væk fra egne servere og netværk. Det giver dermed et ekstra lag af sikkerhed i tilfælde af cyberangreb eller netværksproblemer.
Læs mere om Dattos BCDR-løsning her. Workloads, der kører i Azure, sikkerhedskopieres ikke automatisk. Det skal kunderne derimod selv stå for. Med Datto Continuity til Microsoft Azure får du en BCDR-løsning, der beskytter samtlige af dine clouds, og som hver time kopierer dine clouddata fra Azure til Dattos sikre cloud. Løsningen tilbyder desuden faste og forudsigelige omkostninger. Dattos BCDR-løsning er specielt udviklet til MSP’er og gør det derfor nemt at administrere og beskytte kundernes clouddata.
