Kæmpe vækst i kapacitet for danske datahoteller

Datacenter Industrien logo
Illustration: Datacenter Industrien. Se større version
Branchenyt14. april 2021 kl. 13:00

Danske datacentre vokser, viser en rapport fra brancheforeningen Datacenter Industrien, som peger på, at danske datahoteller vil firedoble kapaciteten i løbet af de kommende fire år, skriver organisationen på sin hjemmeside.

I dag har de en samlet kapacitet på omkring 33 MW, og man regner med, at det tal vil stige til 136 MW i 2024, hvilket er en vækst på 412 procent.

Ifølge Merima Dzanic, chief operating officer hos Datacenter Industrien, er det en meget flot fremgang.

»Der kan selvfølgelig ske forskydninger – både positive og negative – ved f.eks. ændring af tidsplaner og strategier eller uforudsete hændelser, men det er et grundigt og realistisk estimat for fremtiden. Væksten kommer, og den kommer meget kraftigt for co-location, som er et vigtigt fokusområde for Datacenter Industrien,« understreger hun i pressemeddelelsen.

Debatten er slået fra på dette indhold