Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Elon Musk har brug for et grundkursus i filosofi

5. april kl. 05:02
Thomas Telving
Thomas Telving er kommunikationsrådgiver og foredragsholder inden for etik og kunstig intelligens. Han er desuden forfatter til bogen ”Killing Sophia – Consciousness, Empathy and Reason in the Age of Intelligent Robots”, som udkommer 20. april 2022 på Syddansk Universitetsforlag. Illustration: Pressefoto.
Tesla Bot spås at blive en større forretning end sin firehjulede storebror. Men Elon Musk er på dybt vand, når han antyder, at den menneskelignende robot får bevidsthed. Sådan skriver kommunikationsrådgiver og foredragsholder, Thomas Telving, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skal vi tro den evigt entreprenante rigmand Elon Musk, står der en prototype klar af et nyt og banebrydende produkt fra Tesla allerede i løbet af 2022: The Optimus humanoid robot eller slet og ret Tesla Bot. Robotten blev annonceret i røg og damp på Teslas AI Day den 19. august sidste år som virksomhedens p.t. højst prioriterede produkt. Manden, der gjorde det moderne at køre elbil vil altså nu gøre det moderne at have sin helt egen humanoid stående i stuen.

Til trods for visse skeptiske røster i det amerikanske tech-miljø skal robotten nok komme. Og mon ikke også nok den, som Musk foreslår, vil vinde indpas i vores hverdag som en kærkommen hjælper, når vi ikke selv gider gå i Føtex eller ud med skraldet? Hvis han kan bygge en bil, der selv kan både parkere og (som regel) stoppe for rødt og efterfølgende ovenikøbet sende den i kredsløb om jorden, kan han sikkert også – før eller siden – bygge en robot, der kan gå op efter mælk.

Av, min robotarm

Én helt særlig vending, som blev brugt under annonceringen, og som siden er blevet citeret flere steder på nettet, bør til gengæld gøre os væsentligt mere betænkelige. Musk sagde nemlig, at Tesla Bot ville blive ’semi sentient’.

At være ’sentient’ vil sige at have bevidsthed, og lad os lige dvæle ved det begreb et øjeblik. Det er nemlig ikke det samme som at kunne tale, beregne afstand, reagere fornuftigt på ydre stimuli osv. Det er ikke det samme som at gå efter mælk, når man bliver bedt om det. Meget af det kan man simulere til en høj grad af perfektion allerede i dag. Det at have bevidsthed er noget fundamentalt andet. Bevidsthed betegner selve oplevelserne inden i os. En fornemmelse af kulde, varme eller smerte. En oplevelse af farver, lyde, smag eller ubehag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste af os har en intuitiv fornemmelse af, hvilke ting i vores omverden, der har bevidsthed og hvilke, der ikke har. Få kan blive uenige om, at andre mennesker har bevidsthed. Og mon ikke også en mus vil føle smerte, hvis nogen skulle være så ondsindet at klippe dens ene ben af med en havesaks? At sige, at det gør ondt på et træ, når vi styner dets grene, vil de fleste til gengæld opfatte som rent sludder.

Man kan ikke være halvt gravid

Lad os på den baggrund vende tilbage til Musks bemærkelsesværdige udsagn om, at Tesla Bot vil være ’semi sentient’. 

For det første gemmer der sig en form for falsk beskedenhed i at sætte ’semi’ foran. Det betyder nemlig, at robotten ikke er helt bevidst, men blot halvt bevidst. Måske er det gjort for at dæmpe forventningerne, men med det ovenstående in mente giver det ikke særlig meget mening. For svarer det ikke til at sige, at man kan være ’halvt gravid’? Enten er man vel gravid eller ikke gravid? Og enten er man vel i stand til at have en form for indre oplevelser og fornemmelser, eller også er man ikke? Uanset, om de er stærke, som når man sparker foden ind i en dørkarm eller svage, som når man lige er vågnet og dårligt ved, hvem man er. Skabelsen af en maskine, der har blot den allerringeste form for bevidsthed vil være en videnskabelig landvinding, der får rumraketter, hjul og trykpresse til at ligne bagateller. Det svarer til at skabe liv ud af ikke-organisk materiale.

Allerede her burde vi måske stoppe op og sige, at Musk og de, der har citeret ham, umuligt kan have været klar over rækkevidden af udsagnet om, at mennesket har skabt noget med (en form for) bevidsthed. Vælger vi nu alligevel at gå let hen over det ’halve’ udsagn, opstår der imidlertid hurtigt andre problemer. Musk ukritisk citerende følge mangler nemlig tilsyneladende også basal indsigt i, hvad vi overhovedet kan vide om vores omverden.

Andres bevidsthed er skjult for os

Når det kommer til andre bevidstheder end vores egen, er sagen nemlig den, at vi ikke kan vide særlig meget. Vi kan måle hjerneaktivitet. Vi kan kigge på bevægelser og iagttage mimik i utallige eksperimenter. Men et andet væsens oplevelse af smerte, behag eller farven rød er det umuligt at få adgang til og beskrive med det, vi opfatter som almindelige videnskabelige begreber. Vi kan ikke – som når vi beskriver en hjerneproces – lægge det på bordet foran os og kigge på det. Vi kan kun iagttage det, når det er vores egen bevidsthed.

Forestil dig, at Tesla Bot på et tidspunkt bliver så avanceret, at den udefra betragtet ikke kan skelnes fra et menneske: Du vil kunne føre en samtale med den. Den vil hyle op i noget, der lyder som smerte, hvis du træder den hårdt over foden (eller klipper en af dens fingre af med en havesaks). Med andre ord er den blevet en komplet ydre simulering af et menneske. Spørgsmålet er nu, om du vil være i stand til at afgøre, om den har bevidsthed. Vil den være ’sentient’, eller bare ’semi sentient’, som Musk siger?

Vi ved det ikke, og vi kan ikke finde ud af det. Ikke, fordi bevidsthed er noget mystisk, overnaturligt, religiøst eller andet. Men fordi vores videnskabelige indsigt i bevidsthed fortsat befinder sig blot på et forbavsende lavt niveau.

Falsk markedsføring

På den baggrund gør Musk sig altså skyldig i om ikke falsk markedsføring så i hvert fald en meget letsindig omgang med svære begreber. Spørgsmålet er, om det kan være lige meget? Desværre ikke.

Der er lige nu en bevægelse i gang, hvor flere og flere – herunder bl.a. OpenAIs medstifter og chefforsker, Ilya Sutskever – begynder at hævde, at kunstig intelligens er bevidst eller på vej til at blive det. At det med tidens videnskab er umuligt at fastslå om robotter, neurale netværk eller andet har bevidsthed, er ét problem. Et andet er, at det er udtryk for en problematisk antropomorfisering af teknologi. At antropomorfisere vil sige at tillægge noget menneskelige egenskaber. H.C. Andersen er kendt for at gøre det med legetøj i eventyret om snurretoppen. Og måske er din gamle tante kendt for at gøre det, når hun taler med sin kat og på en eller anden måde lader til at tro, at den forstår hende.

Sådan er mennesker også i vores omgang med teknologi. Når den begynder at antage menneskelige former, begynder vi – bevidst eller ubevidst – at tillægge den en hel masse andre menneskelige egenskaber. Herunder bevidsthed. Problematikken er velbeskrevet inden for det forskningsfelt, der hedder Human Robot Interaction eller bare HRI. Vores hjerner er tilsyneladende programmerede til at reagere på robotter, som om de er levende inden i. At det forholder sig sådan, vil i en ikke fjern fremtid stille os overfor en række vanskelige problemstillinger, som ikke fylder alverden i dag, men snart vil komme til det.

Moral og rettigheder til robotter

En af de umiddelbart sværeste problemstillinger er, at vi knytter os følelsesmæssigt til fysiske robotter og, om end i lidt mindre grad, til menneskelignende teknologi, vi møder på skærmen. F.eks. avancerede chatbots. Det betyder, at nogle vil begynde at stille krav om, at vi skal opføre os moralsk overfor robotter. Uagtet, at de (formentlig!) næppe har mere bevidsthed end en brødrister eller en tøjbamse. Næste skridt – som lyder langt ude, men som desværre kan se ud til at følge efter – er, at nogle vil kræve, at robotter skal tildeles rettigheder (vil det i så fald gøre Musk´s produkt mere eller mindre attraktivt?).

Om vi kan undgå scenarier som disse er svært at sige. Men vi ved fra forskningen, at folk, der omgås tæt med teknologien, har større tilbøjelighed til at tillægge den menneskelige egenskaber end andre. I det lys var det måske klogt af både Musk – og alle andre, der arbejder intensivt med intelligent teknologi – at involvere sig i diskussioner med andre end teknikere, herunder ikke mindst filosoffer. Det er svært at sige, om det vil hjælpe, men det vil i hvert fald gøde jorden for en langt mere frugtbar offentlig debat om, hvad vi gerne vil have, at robotter skal udvikle sig til, og hvilken rolle, vi gerne vil have dem til at spille i vores liv.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger