Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Algoritmeudvikling er flaskehalsen i AI

Mængden af data er steget til astronomiske størrelser og computerne bliver hurtigere og hurtigere. Nu er det udvikling af avancerede algoritmer, der er blevet flaskehalsen når det gælder AI
Synspunkt 14. maj 2020 kl. 03:19
errorÆldre end 30 dage

Kunstig intelligens (AI) handler om at få maskiner til at gøre ting som ellers kun mennesker har været i stand til: køre bil, spille skak, diagnosticere patienter, betjene kunder osv. Og når vi bygger AI-systemer er vi også i høj grad inspireret af menneskelig intelligens og menneskelige problemløsning. AI handler typisk om at bygge systemer som kan foretage klassifikationer, forudsigelser og beslutninger. Den førerløse bil skal være i stand til at klassificere hvad dens kameraer og sensorer observerer: Er det en fugl? Er det et fly? Eller en cyklist? Den skal kunne lave forudsigelser: Hvad sker der hvis jeg fortsætter med fuld fart hen mod det som måske er en fugl og måske en cyklist? Og den skal kunne træffe beslutninger: Skal jeg så bremse op eller ej?  

AI-systemer har brug for tre ting for at kunne fungere: algoritmer, data og regnekraft. Hvis man skal lære hvordan verden hænger sammen, bliver man nødt til at have noget data omkring verden, som man kan lære fra. Vi mennesker får ”data” fra vores sanser. Når jeg kan forudsige at min datter er sulten efter skole, er det fordi jeg har lært det ud fra de mange gange hun er kommet sulten hjem (og de få gange hun ikke er). På tilsvarende måde kan AI lære at lave forudsigelser ud fra data, som de fx får fra deres sensorer. 

Få fuld adgang til DataTech

DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DataTech
Alt indhold på DataTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden