Vestager håber på AI-aftale inden 2024: »Hvis teknologien igen overhaler os, vil det kræve et stort arbejde at komme tilbage på omgangshøjde«

12. maj kl. 10:402
Margrethe Vestager
Illustration: Julien Warnand/EPA/Ritzau Scanpix.
»Mange af spørgsmålene er ret komplekse. Det er en opbrudstid. Derfor er det vigtigt at signalere, at vi er på sagen for vores demokratis side,« lyder det fra EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

EU håber på en politisk aftale om kunstig intelligens inden udgangen af 2023, hvilket ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager betyder, at lovgivningen, afhængig af hvor hurtigt den implementeres, kan træde i kraft om mellem et og tre år.

Det fortæller hun i et interview med Berlingske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: EU forventes at godkende Microsofts Activision-opkøb

EU's kommende AI Act skal adressere de spørgsmål, der melder sig i takt med udviklingen i kunstig intelligens.

»Mange af spørgsmålene er ret komplekse. Det er en opbrudstid. Derfor er det vigtigt at signalere, at vi er på sagen for vores demokratis side. Vi er lige kommet på omgangshøjde med GDPR-lovgivningen (beskyttelsen af privatlivets fred, red.), copyrightlovgivning, DSA (forordningen om digitale tjenester, red.) og DMA (forordningen om digitale markeder, red.). Hvis teknologien igen overhaler os, vil det kræve et stort arbejde at komme tilbage på omgangshøjde,« siger Margrethe Vestager til Berlingske.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
12. maj kl. 12:09

Har den ikke allerede overhalet os? Hører vi ikke dagligt mantraet "Vi kan ikke stoppe det"?

Men det er måske bare noget, tech-lobbyister og deres lakajer på tinge, siger for at forhindre effektiv regulering?

2
12. maj kl. 13:24

Men det er måske bare noget, tech-lobbyister og deres lakajer på tinge, siger for at forhindre effektiv regulering?

Det er det de SKAL sige, for at forhindre nogen i at forsøge, at stoppe det. AI er frigivet, så vi må bare rette ind og acceptere fremskridtet, uanset hvad nogen måtte synes om det, ellers går aktionærerne jo glip af udbytte.