Undskyld, CEO, men hvorfor tillader du det her vanvid?

Har vi simpelthen ikke forstået, hvad der skal til for at få succes med anvendelse af data, spørger Søren Christian Søndergaard Poulsen.
Brødtekst

Jeg besøgte den anden dag Hjemmeværnets hjemmeside, der fortæller lidt om deres Særlig Støtte og Rekogniceringskompagni (SSR). Som de skriver: SSR er specialuddannet i indhentning af information under vanskelige taktiske forhold..

Vupsan – det måtte jeg da lige blive lidt klogere på, hvordan de gjorde det:

Hvordan træner de deres medarbejdere til at indhente information under vanskelige taktiske forhold?

Det var også et interessant ordvalg: 'Vanskelige taktiske forhold'. En meta-beskrivelse, der må dække præcis de samme forhold, som en data-/forretningsanalytiker, controller, ledere m.m. er underlagt, når de skal forholde sig til en overflod af informationer i en hurtigt skiftende hverdag.

Det fremgik desværre ikke tydeligt, hvordan de trænede deres medarbejdere i at indhente information under vanskelige taktiske forhold, udover at optagelsesprøven lagde meget vægt på det at være i god fysisk form. Det var ikke helt det jeg søgte, men dog et væsentligt indspark til organisationernes udviklingssamtaler med deres dataanalytikere: 'Du gør det virkelig godt, men du burde løbe noget mere'.

Jeg havde nok nærmere forventet, at de blandt andet havde lagt vægt på:

  • logisk og kritisk tænkende
  • god til at sammensætte information
  • ikke tynget af egne overbevisninger
  • erfaren, legesyg, idérig, udforskende og tålmodig og vedholdende
  • åben over for input og hvad andre tænker
  • åbensindet og energisk attitude – søger uventede muligheder
  • mentalt uudtømmelig energi og høj koncentrationsevne
  • ufølsom
  • modig mht. at modsige ordrer
  • spørgende, undrende, nysgerrig, skeptisk, spekulerende – stiller sig ikke tilfreds med status quo eller rådende visdom

Min lidt krøllede fetish for SSR skal findes i, at jeg for nylig blev introduceret til Julia Galef, som har podcasten Rationally Speaking, hvor hun forsøger at afdække, hvordan vi mennesker kan lære at forholde os mere rationelt til de informationer, vi bliver præsenteret for. En dimension, som enhver organisation, der ønsker at være mere data-drevet, bør forholde sig til.

For mens jeg i mange år selv forsøgte at finde inspiration gennem den klassiske change management-litteratur til, hvordan vi kan sikre større forankring af organisationernes data-drevne projekter, er jeg de seneste år gået all-in i og omkring verdenen af behavioral science, hvor der ligger en guldgruppe af perspektiver begravet.

For skal vi have succes med større anvendelse af data så bliver vi nødt til at forstå, hvordan vi mennesker agerer i kontekst af at analysere, forstå og modtage data, og de bagvedliggende mekanismer som influerer – biases, fejlagtige antagelser, mentale modeller, motiveret ræsonnering etc.

Soldater kontra spejdere

Og her kommer SSR igen ind i billedet, da Julia Galef bruger en ekstremt spændende skildring til at kaste perspektiv på, hvordan vi kan/bør forholde os til information.

Julia skelner mellem et ’soldier’ mindset og et ’scout’ mindset. 

  • Forestil dig, at du er ’scout’ (rekogniseringsekspert) i Hjemmeværnet – uanset hvor kedeligt det end måtte lyde (... du ligger ude foran Jyske Bank Boxen i Herning og skal sikre, at trafikken glider ... Nej, byg en fed historie op i stedet for). Som udgangspunkt er din eneste opgave at beskrive og forstå verden så objektivt som overhovedet muligt. I en krigssituation skal en ’scout’ aflure potentielle farer, beskrive landskabet så præcist, som det er, og kommunikere denne informationsindsamling så præcist som overhovedet muligt. En ’scout’ skal kunne trumfe alle, som i alle, biases, for ikke at bringe sine soldaterkollegaer i fare. En 'scout' skal hverken forsvare eller angribe, men forstå. Evner 'scouten' ikke at analysere virkeligheden/situationen, præcis som den er, og er kommunikationen mangelfuld, kan det potentielt koste menneskeliv.
  • En person med et ’soldier’ mindset derimod handler væsentligt mere motiveret og forsøger aggressivt at forsvare egne holdninger, overbevisninger og vil forsøge at ignore informationer og evidens, som modstrider disse holdninger og overbevisninger.

Så helt grundlæggende handler det om at forstå verden så objektivt, som du kan, kontra at bekræfte dine egne overbevisninger. Den akkurate ræsonnering kontra den motiverede ræsonnering.

'Ove Hust, Ove Hust'

Tænk blot, når du er til fodbold, håndbold eller en anden ligegyldig sportsbegivenhed, hvor dommeren dømmer imod dit hold. Selvom dommen er korrekt, kan det jo få et helt Aarhus-stadion op i det røde felt. Jeg mindes stadigvæk mine ungdomsår i Skovbakken (90'erne), hvor jeg spillede håndbold, badminton og fodbold, hvor man snildt, i en fyldt Vejlby-Risskov hal, kunne høre ordene 'Ove Hust, Ove Hust, Ove Hust' fra tilskuerpladserne.

Ove Hust var navnet på en tidligere topdommer, som havde dømt imod AGF ved specielt en lejlighed i midt 70'erne, og derfor nu blev anvendt til at fornærme den aarhusianske dommerstand, når dommeren dømte imod favorit-holdet. Sorte svin (sort dommerdragt for de uindviede) blev også hyppigt brugt. Men det fortæller blot noget af historien om, hvor irrationelle vi mennesker er. Hvor ringe vi er til at fortholde os til kendelser og informationer, der går imod egne overbevisninger. Og en ting er en fyldt håndboldhal, men tilsvarende sker jo dagligt og hele tiden rundt omkring i organisationerne.

Motiveret ræsonnering

Heldigvis bevæger mange af os frem og tilbage mellem de to skildringer, ('scout' og 'soldier') godt støttet op af, at de fleste ledere i danske organisationer er fra en tid, hvor man tog kildekritik alvorligt (læs: gamle), men i en data-drevet organisation bør vi alle træne i at have et ’scout’ mindset, såfremt data i analysekontekst overhovedet skal generere værdi.

For vi må nok erkende, at der er en overvægt af moviteret ræssonnement i den måde, de fleste af os tilgår dataanalyse på. Tænk blot på en decentral dataanalytiker, der af den lokale mellemleder bliver bedt om at udarbejde en analyse, som indirekte er karrierefremmende for lederen – med andre ord cherry-picking af information (find informationer, der understøtter din egne argumenter) eller aktivering af en af de farligste biases, confirmation bias (find data, der bekræfter det, vi ved).

Men hvis data er så vigtige, hvorfor hører man så om INGEN organisationer, der træner deres medarbejdere i at have et ’scout’ mindset? Ja, jeg ved, jeg har nævnt det tusind gange før. Er det, fordi vi simpelthen ikke har forstået, hvad der skal til for at få succes med anvendelse af data? Før alt skulle være self-service, var dataanalysearbejdet forbeholdt professionelle. Professioner, der længe havde accepteret, at data og statistik blot er simple tal, men det er måden, vi fortolker og analyserer disse data på, som er afgørende. Hvorfor vedligeholdelse og træning af den mentale toolbox var det essentielle. En toolbox, der gang på gang opfriskes med træning i kritisk tænkning, og hvordan man undgår logiske vildfarelser.

Jeg elsker disse statistikere, organisatoriske 'troublemakers', som fortæller sandheden, tør gå imod chefen og fortælle, at vi fejlede, uden nogen som helst betænkeligheder, for data taler sit helt tydelige og objektive sprog. Data analyseret korrekt fortæller nemlig sandheden.

Gå linen ud – stop nu jeres teknik-jam

I en tid, hvor hypen for data i en faktor tusind langt overstiger bundlinjen. Hvor CIO'en eller den BI-ansvarlige underspiller alvoren i betydningen af ovenstående ved at satse på migreringer til skyen fremfor mennesker, som i øvrigt kan være umulige pga. årtiers lappeløsninger i it-landskabet, som nu kommer frem i lyset. I har for travlt med at lave lift-n-shifts på i forvejen skandaløst designede data-platforme. Skyen gør ingenting for at forbedre jeres analytiske kompetencer – det er her, mulighederne ligger.

Indtil for nylig er jeg blevet præsenteret for bunkevis af BI-strategier, der ikke på noget tidspunkt blot med en enkelt strofe nævner muligheden for at uddanne jeres BI-brugere bedre i f.eks. dataanalyse. Det er, undskyld mit franske, en fucking skandale. I stedet kører de fleste BI-teams og BI/datastrategier med en sikkerhedsradius på minimum 50 meter overfor brugerne, der sikrer, at man ikke kommer i nærkontakt med det, som virkelig betyder noget. NEMLIG brugerne. Måske I er inspireret af bogen 'Kunsten af være f*cking ligeglad' – men bogen nævner altså ikke jeres brugere. Nogle vil hellere sidde i træk i serverrummet end at sikre, at organisationens BI-løsninger bliver brugt kvalificeret. Og tilbage til min evige kæphest: Er det BI-teamets ansvar? Ja, for ingen andre tager det ansvar tilsyneladende. Alle er ligeglade! Data kommer jo og fikser det. Stop nu jeres teknik-jam, gå linen ud, og prioriter indsatsen omkring jeres BI-brugere.

Jeg har besøgt organisationer, og hold nu fast, hvor brugerne blev tvunget til at bruge SAP BO til ledelsesrapportering, det var der ingen, der stillede sig tilfreds med, så de eksporterede data fra SAP BO over i Excel og fra Excel ind i Power BI, derfra validerede brugerne lige tallene med SAP ECC og SAP BO. (Det er ikke en kritik af SAP, men en fuldstændig fejlslagen indsats overfor brugerne.) Effektivt?

Man kunne passende spørge: 'Undskyld, CEO, men hvorfor tillader du det her vanvid?' Højst sandsynligt, fordi du ikke er klar over, hvad der foregår. Og højst sandsynligt, fordi de informationer, du bliver præsenteret for, sjældent er fuldstændig objektive, men i stedet tillagt karrierefremmende, flov-nedsættende variable, bevidste og ubevidste biases og, nåh ja, måske blot cherry-picked. Men organisationens midler burde bruges andetsteds, indtil I får fokus på jeres BI-brugere.

Men jeg fik så tilsendt en BI-strategi for nogle uger siden, hvor 33% af strategien var dedikeret til initiativer, der skulle løfte datakapabiliteterne i organsationen herunder fokus på videreuddannelse, træning og data bootcamps. Jeg har ikke været så glad, siden jeg blev far til mine tre drenge.

Se sandheden i øjnene

Face the realities – vi bliver nødt til at se sandheden i øjnene. Og sandheden er ikke flere data, men bedre dataanalyse og et ændret mindset ikke blot blandt medarbejdere, men i organisationen som helhed.

Hvor mange 'scouts' har I i jeres organisation?

Hvad kan I gøre, for at I nærmer jer et 'scout' mindset? Både brugerne, men i særdeleshed også 'ordrestiller' og informationsmodtager.

Hvis du vil inspireres på dataanalyse, kan jeg blandt andet anbefale bøgerne 'Seeing What Others Don't' (Gary Klein), 'The Art of Thinking Clearly' (Rolf Dobelli), '14 Powerful Techniques for Problem Solving' (Morgan D. Jones). Hvis du vil have yderligere anbefalinger til gode bogvalg, så tag endelig fat i mig.

Dette indlæg er oprindeligt bragt på LinkedIn