Svensk gymnasium tester ansigts­genkendelse til registrering af elever

Gymnasiets rektor er positiv - men der er etiske og juridiske faldgrubber.
Brødtekst

Elever og lærere er positive over for brugen af ansigtsgenkendelse til registrering af fravær. Det hævder tech-selskabet Tieto efter at have gennemført et pilotprojekt på et svensk gymnasium.

Tieto har i projektet ‘Fremtidens klasseværelse’ også udforsket brugen af kunstig intelligens og beacon-teknologi på Anderstorp Gymnasium i Skellefteå.

Projektet handler om automatisk elevregistrering. Svenskerne har lovpligtig registrering af fremmøde. Skulker man, risikerer man at miste sit uddannelsesstipendium .

Hvert år bruger lærerne på denne skole svimlende 17.280 timer på registreringen. Det svarer til ti fuldtidsstillinger. Tallet kan virke højt, men bliver bekræftet både af Tieto og skolen.

Vil fjerne tidsrøvere

Nu mener leverandøren, at 40-60 procent af denne tid kan spares ved at gå over til automatiske løsninger – vel at mærke når metoderne er mere færdigudviklede.

Tommy Lindmark er rektor på skolen. Han fortæller, at erfaringerne er rigtig positive.

»Eleverne var lidt forsigtige og nølende, før projektet startede op, men de blev meget positivt indstillet i løbet af testperioden. Alle lærerne var meget positive og glade for muligheden for, at vi kan finde en teknologi, der kan reducere arbejdet med registrering,« siger han.

Tommy Lindmark, det også er såkaldt it-strateg for gymnasier i Skellefteå kommune, forklarer, at der har været to hovedmål med projektet, nemlig at aflaste lærerne for administrative opgaver samt øge kvaliteten af fraværsregistreringen.

»Rapporteringen fra en del af lærerne har ikke været af den kvalitet, som vi ønskede.«

Glemte chips

Over nogle uger hen mod slutningen af sidste år fik et par klasser lov til at forsøge sig med to forskellige teknologier; henholdsvis beacon-baserede fysiske plastchips og et kamera, hvor eleverne fik ansigtet aflæst for at blive identificeret.

Erfaringerne, der nu er sammenfattet i en rapport, viser, at halvdelen af eleverne blev ved med at glemme at tage deres plastchips med.

Uden en chip ved hånden kunne eleverne ikke registreres automatisk af en Raspberry Pi-baseret pc, som var placeret i klasseværelset. Det medførte irritation og en følelse af, at systemet var upålideligt, selv om det teknisk set fungerede.

Skepsis vendt til entusiasme

Ansigtsgenkendelse skulle derimod efter sigende have fået en lidt bedre modtagelse. Her blev et kamera placeret ved indgangen til klasselokalet.

En USB-lampe lyste op, hver gang en elev blev registreret af kameraet. Eleverne mente, det var vigtig med en visuel tilbagemelding af den art.

Tieto vedgår i rapporten, at eleverne først opfattede metoderne som uvelkomne kontroltiltag, men hævder, at skepsissen hurtigt blev vendt til entusiasme.

Kun ganske få af eleverne nævnte emnet privatlivsbeskyttelse, men det er værd at bemærke, at flere af dem valgte at takke nej til at deltage i projektet.

Det oplyses, at alle data blev lagret lokalt. Der blev indhentet samtykke fra 26 ud af 30 elever med et papirskema, hvilket svarer til 86,6 procent. En anden og tilsvarende stor gruppe fik derudover mulighed for at give elektronisk samtykke. Blandt den sidstnævnte gruppe gav kun 70 procent samtykke. Elever, der ikke har givet samtykke, har ikke deltaget i pilotprojektet.

»Vi planlægger nu at udvide programmet til flere klasser og flere klasseværelser,« fortæller rektor Tommy Lindmark.

Fredrika Ling er leder for design i sundhed, velvære og uddannelse hos Tieto. Hun udtaler følgende i en pressemeddelelse:

»Det har været et spændende projekt. Vi har arbejdet sammen med skolen og eleverne for at undersøge, hvordan vi kan bruge vores teknologi til at gøre hverdagen mere effektiv. Vi er glade for at bidrage med den ekspertise og teknologi, der skal til for at tage  samfundet et digitalt skridt videre,« siger hun.

Der er dog fortsat et par faldgruber ved den type automatisk elevregistrering. Det er både rektoren på skolen og it-leverandøren Tieto fuldt ud bevidste om.

Vil have mere automatik

Kameraerne til ansigtsaflæsning med en lille lampe, der blinker ved identificering, er ikke koblet til andre systemer, i hvert fald ikke foreløbig. Her forestiller rektor Tommy Lindmark sig flere forbedringsmuligheder.

»Vi har brug for at kunne koble kameraet til vores it-system, så vi kan automatisere hele processen, og hvis en elev ikke møder op, så skal der sendes en sms til forældrene,« siger han.

En anden erfaring er, at selve kameraet, som blev brugt i testperioden, med fordel kan opgraderes.

»Vi har brug for et bedre kamera, og vi skal tage os af nogle ting, som ikke fungerede. Blandt andet når solen gav modlys på eleven.«

Etik til eftertanke

Tieto lægger ikke skjul på, at de anbefaler en bredere etisk evaluering, før teknologi som denne kan udrulles eller afprøves i større skala.

Ifølge rapporten er det usikkert, hvordan metoderne kan påvirke mennesker og processer på langt sigt. Endvidere påpeges det, at særligt ansigtsgenkendelse er en større juridisk udfordring.

Tommy Lindmark mener, at det er nødvendigt at tage persondatalovgivningen i betragtning, og henviser til GDPR, EU’s nye lovgivning på området, som trådte i kraft sidste år.

»Vi er nødt til at granske GDPR grundigt, eftersom der er sensitive spørgsmål knyttet til biometriske data,« konstaterer rektoren.

Det er et åbent spørgsmål, om teknologi som denne egner sig til brug i skolesammenhænge. Og Tietos vurdering og klare råd er, at man starter med at indlede en dialog med Datatilsynet.

Endvidere efterlyser de klare retningslinjer for, hvordan man skal håndtere elever, som modsætter sig eller ikke ønsker at være en del af en automatiseret løsning til registrering af fremmøde.

Afslutningsvis lyder det i rapporten, at det vil kræve flere test i flere klasselokaler og med flere lærere og elever, både for at kunne bekræfte opdagelserne i det indledende forsøg og for at få en dybere forståelse af mulige konsekvenser og ulemper ved teknologibrug som denne.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Digi.no.