Sådan fungerer Erhvervsstyrelsens svindler-algoritme
Hvis du går og tænker på at starte din egen virksomhed – så er det Erhvervsstyrelsen, du skal have fat i.
Det er den myndighed, der registrerer spritnye virksomheder, og en virksomhed eksisterer slet ikke officielt, før den er registreret her.
»Da jeg startede for 22 år siden, tog det to år at stifte en virksomhed,« fortæller kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen i et indlæg på konferencen Offdig, der blev afholdt i marts.
»Derfor havde man skuffeselskaber. Folk kunne ikke vente to år, når de skulle i gang med deres ideer. I dag kan man stifte online, der er åbent 24-7 og tager ti minutter – så har du en virksomhed.«
Erhvervsstyrelsen har sagt farvel til omkring 1000 medarbejdere i den tid, Carsten Ingerslev har været der, og de foretog kontrol samtidig med, at de registrerede virksomhederne.
»Den kontrol er gået fløjten, og derfor stod vi for nogle år siden og sagde: skal vi genansætte de 1000, eller gøre noget andet. Vi blev enige med os selv om, at vi vil lave machine learning.«
Forudser svindel to år ud med 80 procents sikkerhed
I 2017 gik styrelsen i gang og har i dag omkring 30 modeller i drift.
DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik. Få tilsendt tilbud

Dejligt, at i har fået lavet et så fint og relevant system. Stor ros for det. Det vil reducere og afsløre flere former for kriminalitet. Det vil spare bankerne for mange timers arbejde med at kontrollere om en virksomhed, der gerne vil have en konto er 'good guy' eller 'bad guy'.