Opgør med den tech-monopoliserede fremtid

Brødtekst

Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft er blandt verdens mest værdifulde virksomheder. De har løbende opkøbt konkurrenter, udbygget deres markedsandele og dermed skabt selvforstærkende former for markedsdominans. De har disrupted, som det hedder med et af tidens feticherede modeord.

Baseret på fortsat astronomisk digital dataindsamling og algoritmer vil Amazon være platformen, der sælger os alt. Facebook vil være platformen, der leverer alle vores nyheder. Google vil samle viden nok til at skabe en kunstig intelligens, der overgår den menneskelige.

I den vestlige verden har det længe været yndet at pege på Kinas udvikling af et datadrevent socialt kreditsystem som den ultimative manifestation of digital overvågning og totalitarisme.

Og der er brug for ubønhørlig kritik af et system, hvis mål det er at adfærdsregulere borgere gennem konstant overvågning, evaluering og motivering.

Et system, der især er muliggjort af datadrevne digitale teknologier. Men det ikke kun i Kina, at den omsiggribende digitalisering medfører nye autoritære og antidemokratiske udviklinger.

Tech-giganternes datadreven forretningsmodeller kræver, at vi også i Vesten sætter yderligere spot på den markedsdrevne overvågning, evaluering og adfærdsregulering.

Den øjeblikkelige udvikling i Vesten understøtter, at få tech-giganterne får yderligere kontrol med skabelsen af vores virkelighed, som følge af at data i større og større grad bliver varen, der indgår i produktionen af samtlige andre varer. Tech-giganternes ambition er ikke længere at vide, hvad forbrugerne ønsker, men at påvirke, modificere og styre vores adfærd, valg og liv.

Hverken politisk, økonomisk eller kulturel magt kan i dag adskilles fra ejerskab af og adgang til digitale teknologier, platforme og data, der muliggør modifikation og styring af vores adfærd, valg og liv.

Tilbageerobring af fremskridtsfortællingen

Spørgsmålet er, om vi ønsker at overlade det til tech-giganterne at verden ved automatisering, adfærdsmodificering og konstant optimering indkapslet i smarte hjem, byer og samfund, som vi hverken forstår eller har kontrol over?

Når danske politikere, embedsmænd og rådgivende kommissioner accepterer de eksisterende – primært markedsskabte – fortællinger om disruption, big data data og kunstig intelligens, så afskæres offentligheden i vidt omfang muligheden for at diskutere alternative fremtider og muligheder.

Et væsentligt aspekt i politik og demokrati er at holdninger og visioner brydes. Det er i den grad en mangelvare, når det kommer til digitalisering, der fremstår ekstremt afpolitiseret. Konsekvenser er, at vi stor stil accepterer og normaliserer tech-giganternes stige økonomiske, politiske og kulturelle magt.

Der er behov for, at vi gør op med Sillicon Valley og Singularity University ideologien, der fratager befolkningen politisk og demokratisk myndighed. Der er behov for et opgør med den negative fortælling om frygtsomme befolkninger og reguleringsparate politikere, som står i vejen for de teknologiske landvindinger.

Der er behov for et opgør med troen på uundgåelig og irrervisibel transformation af mennesker og samfund som følge af teknologiudviklingen. Vi skal som samfund - som borgere, politikere og kritisk offentlighed - tilbageerobre fremskridtsfortællingen. Vi bliver nødt til at skabe modsvar til ideen om nødvendighedens teknologiudvikling, der er fremherskende blandt tech-eliten i Sillicon Valley, i konsulenthusene og på politikerkontorerne.

Danmark har brug for et teknologiministerium, der kan tackle både de nye og de kendte politiske, økonomiske, kulturelle og demokratiske udfordringer, der følger af den digitale teknologiudvikling. Oprettelsen af et dansk digitaliseringsministerium kan ikke stå alene. Det løser ikke alle problemer. Det er et indrømmet lille skridt på en lang vej mod, at vi går fra at være datasubjekter til igen at blive borgere.

Fra tech-ambassadør til digitaliseringsministerium

Som reaktion på tech-giganternes voksende indflydelse udnævnte udenrigsminister Anders Samuelsen i 2017 verdens første tech-ambassadør. Tech-ambassadøren skal pleje Danmarks forhold til og interesser overfor tech-giganter som Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft.

Årsagen er, at de pågældende selskaber nu er så dominerende, at de både i økonomisk styrke og dagligdags påvirkningskraft overgår mange af de lande, hvor Danmark traditionelt har haft ambassader. ’Disse selskaber er blevet en form for nye nationer, og det er vi nødt til at forholde os til’, udtalte udenrigsminister Anders Samuelsen til Politiken i forbindelse med udnævnelsen.

En anden måde at forholde sig til tech-mastodonternes dominans af vores liv er at oprette et digitaliseringsministerium. Et ministerium, som kan tænke på tværs af siloer og sektorer, når det kommer til anvendelse og udvikling af nye digitale teknologier, indsamling, opbevaring og samkøring af data samt afhængigheden af private virksomheder.

Et ministerium, hvis opgave det f.eks. kunne være at minimere/erstatte det offentliges interaktion med og afhængighed af tech-mastodonterne, at arbejde aktivt i regi af EU og OECD for opsplitning af tech-giganterne samt forhindre skatteunddragelse, at udforme grundlægger individuelle rettigheder tilpasset en digitaliseret og dataficeret verden for at blot et nævne tre ting.

Demokrati, politik og regulering er en forudsætning, hvis vi skal tøjle digitaliseringen og tech-giganterne. Danmark kan ikke egenhændigt båndlægge tech-giganterne og overvågningskapitalismen, men vi kan gå forrest. Vi kan - i kontekst af f.eks. EU, OECD og FN – yderligere forsøge at stække tech-giganternes dominans af vores liv, deres monopoler og deres manglende skattebetaling.

Adfærdsmodificering og automatisering

De amerikanske tech-giganter har været afgørende for, at vi befinder os i overvågningskapitalismens tidsalder. Et begreb, der er udviklet af den for tiden meget omtalte amerikanske forsker Shoshana Zuboff.

Overvågningskapitalismen er kendetegnet ved, at forretningsmæssig datahøst har frembagt nye socio-økonomiske logikker, nye koncentrationer af magt, viden og kapital, nye udbytningsformer og nye totalitaristiske utopier.

Ifølge Zuboff skal vi indse, at vi lever i en tid, der er tilsigtet og målrettet skabelsen af et samfund, hvor private virksomheders usynlige og uforståelige datadrevne algoritmer medfører, at virksomhedernes forretningsgrundlag skifter fra salg af reklamer og produkter til kontrol af vores adfærd gennem automatisering af individer, marked og samfund.

Vi bevæger os fra en forretningsmodel baseret på at forudsige vores valg til en forretningsmodel baseret på styring og automatisering af disse valg. En forretningsmodel, der nødvendiggør, at vores liv og levned i stigende grad adfærdsmodificeres.

I hendes mursten af en bog ’The Age of Surveillance Capitalism’, der udkom i år, skriver Zuboff om dette afgørende element i overvågningskapitalismen, og hvordan det undergraver vores individuelle autonomi og frihed:

»In this phase of the prediction imperative, surveillance capitalists declare the right to modify others’ behavior for profit according to methods that bypass human awareness, individual decision rights, and the entire complex of self-regulatory processes that we summarize with terms such as autonomy and self-determination.« (Zuboff 2019: 298)

Zuboff skitserer et samfund baseret på, at adfærdsmodifikation omsættes til profit for de få og uforståelighed for resten. Resultatet er et tab af autonomi og selvbestemmelse, der rækker langt udover, hvad vi som brugere umiddelbart kan se og forstå.

Den udvikling truer vores individuelle frihed, retsstaten og demokratiet. Som brugere er vi ikke længere kun et produkt, advarer Zuboff ildevarslende, men »the abandoned carcass. The 'product' derives from the surplus that is ripped from your life.« (Ibid, s. 377)

Tech-giganterne er kapitalismens nye slagtebænk. Tilbage står et håb om, at de efterladte kadavere forener sig. De har intet andet at tabe, end illusionen om, at de lever i besiddelse af en fri vilje.

En religiøs-kapitalistisk transformation

Ifølge Zuboff, der her trækker på den franske psykoanalytiske tænker Jacques Lacan, kan overvågningskapitalismen adfærdsmodificering opfattes som en allestedsnærværende guddom, som hun døber Den Store Anden. Følger vi det spor, så kan tech-giganternes indtog på verdensscenen forstås som en digital-kapitalistisk genfortryllelse af verden.

Max Weber anvendte begrebet Entzauberung (affortryllelse) til at beskrive det gradvise skred i menneskers forestillingsverden, som er konsekvensen af det moderne samfunds stigende rationalisering.

Videnskabens og kapitalismens udbredelse kombineret med opbruddet i traditionelle samfundsformer afmystificerede verden. Gud faldt, forsvandt eller døde. Naturen mistede sin stråleglans. Menneskets liv blev reduceret til en målbar og materiel størrelse. Verdens fænomener mistede deres magi, aura og autenticitet.

Videnskaben og rationaliteten har dermed ageret som tryllekunstneren, der viser sit publikum, hvordan hun tryller, og dermed fratager sin egen kunst fortryllelsen.

Walter Benjamin, en anden modernitetsteoretiker, udviklede Webers tanker. Benjamin så ikke blot rationalisering, videnskab og kapitalisme som en affortryllelse af verden, men også som en genfortryllelse, der viser tilbage til modernitetens religiøse problemkerne. Kristendommen forvandlede sig til kapitalise.

Moderniteten markerer således både en udvikling og en afvikling af religion, som vi kendte det.

Vi kan forstå og gentænke den tech-kapitalistiske udvikling fra det udgangspunkt. Som en art mutation af religion-kapitalisme komplekset. På den ene side genfinder vi i tech-kapitalismen en fortsat forfaldshistorie, hvor den teknologiske udvikling fører til affortryllelse. Verdens og den beboere kortlægges og kvantificeres.

Computere kan udregne og udradere livets mysterier. Omvendt oplever mange i dag internettet, algoritmer og kunstig intelligens som besnærende, dragende og ligefrem afhængighedsskabende. Vores verden udvides og genfortrylles. Vi genfinder således den dobbelttydige udvikling.

Den dobbelthed giver anledning til at se nærmere på de overlevede tankeformer og ideer, der florer i og understøtter samtidens tech-kapitalistisme og artikulere en opposition til disse.

Hvor moderniteten og sekulariseringen gradvist har adskilt teologi og politik som separate domæner, så har tech-kapitalistismen gradvist adskilt digitale teknologier og politik.

Vi overværer således i dag et religions-kapitalistisk kompleks, der udfoldelse i intensiveret form som følge af den yderligere teknificering, dataficering og automatisering af vores liv samt tech-giganterens administration af det.

Det religions-kapitalistiske kompleks og den overflødiggjorte transcendente guddom udfolder sig inde fra den tech-kapitalistiske ideologis excesser, der f.eks. er blevet beskrevet som overvågningskapitalisme, dataisme og solutionisme. Singularity University kulten og dens ideer om de eksponentielle og kunstigt intelligente muligheder fremstår her som det fremmeste, mest eksplicit religiøse og skræmmende eksempel.

Data bliver gud, og kapitalismen antager form for adfærdsregulering, som det er umådeligt svært at slippe uden om.

Kamp om fremskridtsfortællingen

Tilbage står, at vi befinder os i en paradoksal situation, hvor vores liv på alle leder og kanter er gennemsyret af digital teknologier, devices og data, uden at vi har ikke magt over dem.

Den magt er i vid udstrækning deponeret hos en håndfuld amerikanske tech-mastodonter, hvis underliggende digitale infrastrukturer og forretningsmodeller er komplekse og uigennemsigtige, hvis ikke ligefrem bevidst skjulte. Det er den virkelighed, vi som borgere møder i dag. Det er den virkelighed, mange offentlige institutioner og private virksomheder møder.

Ja, det er den virkelighed, vi som samfund står overfor.

Det er en udfordring, da digitale teknologier og infrastrukturer i stadigt stigende grad skaber og holder sammen på vores hverdag, vores liv og vores samfund.

Når vi som borgere og offentlighed ikke kan gennemskue regler, normer og rammer, når vi ikke forstår dem og ikke har mulighed for at diskutere og forvalte dem i fælleskab, så øger vi risikoen for, at det ender galt.

Mere galt end det allerede står til. Vi er nødt til aktivt at modarbejde de tech-kapitalitiske undertvingelsesmekanismer, der tydeligt illustreres i tech-giganternes adfærdsmodificering, men genfindes flere steder i samfundet.

Oprettelsen af et dansk digitaliseringsministerium er ikke et universalmiddel, men et første skridt.