Offentlige AI-projekter slås med GDPR: »Lovgivningen matcher ikke de politiske ambitioner«

Offentlige AI-projekter slås med GDPR: »Lovgivningen matcher ikke de politiske ambitioner«
Illustration: Rasmus Meisler. Se større version
Signaturprojektet 'Kunstig Intelligens I Almen Praksis' har problemer med at få tilladelse til brug af patientjournaler. Ifølge forskeren bag skyldes det en diskrepans mellem de politiske ambitioner for forskningsprojekter med kunstig intelligens og lovgivningen for brug af sundhedsdata.
8. september kl. 10:02
errorÆldre end 30 dage

VERSION2: Hvert år søsætter stat, kommuner og regioner en række signaturprojekter, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan implementeres i det offentlige.

Men for mange af projekterne ender det med et kompromis mellem ambitioner og GDPR-regler, når der skal indhentes tilladelser til at bruge sundhedsdata.

Et af de projekter der har stødt panden mod GDPR-muren og lovgivningen omkring indhentning af data i det hele taget, er Kunstig Intelligens I Praksis.

Det overordnede formål med projektet er at overføre en mængde patientjournaler til Aalborg Universitet til forskningsbrug, samt udvikle algoritmer, der skal bruges i almen lægepraksis til blandt andet at sikre patienterne hurtigere prøvesvar.

Ifølge Janus Laust Thomsen, der er projektejer på projektet, ville projektet kræve, at man fik adgang til 50.000 patientjournaler. Men det kunne man ikke få forskningshjemmel til.

Projektet har fået bevilget 8 mio. kroner, skulle have været udført i løbet af 2020 og været færdigt i midten af 2021. Projektet er på grund af corona-pandemien blevet forlænget til udgangen af 2021, men der er ifølge Janus Laust Thomsen ikke længere tale om det samme projekt, men et nyt og mindre projekt:

»Nej. Det er et reduceret projekt. Det vi gør nu, er at vi støber det op i delelementer, og dermed vil vi forsøge at gøre det lige så godt. Men det er klart, at det kan ikke det samme,« fortæller Janus Laust Thomsen.

Et andet projekt

Kunstig intelligens i almen praksis’ formål var fra start at undersøge mulighederne for at implementere kunstig intelligens i arbejdet hos den almene lægepraksis med henblik for at sikre bedre og hurtigere patientpleje gennem en mere effektiv databenyttelse. Som eksempel nævnes der blandt andet at forbedre svartiden på prøveresultater.

Man har dog netop fået en forskningshjemmel, der gør det lovligt at indhente patientjournaler til projektet.

Projektet har fået lov at bruge 4000 journaler, med væsentligt færre variabler, end man i første omgang søgte om, der konkret undersøger to kroniske sygdomme.

Og den afvisning er svær for Janus Laust Thomsen at forstå:

»Jeg er ikke tilfreds med en afvisning. Jeg er selvfølgelig nødt til at acceptere ,hvad der ligger indenfor rammerne. Men jeg synes, det er svært at forstå de rammer og dermed også den begrænsning, der ligger i det i forhold til projektet,«

Diskrepans mellem ambitioner og lovgivningen

I følge Janus Laust Thomsen er det ikke Region Nordjylland som har handlet forkert, men et spørgsmål om, at den nuværende lovgivning ikke stemmer overens med de politiske ambitioner, der er for forskningen i kunstig intelligens indenfor sundhed:

»Jeg oplever, at der er et mismatch imellem de politiske ambitioner om brug af sundhedsdata og den måde, lovgivningen de giver tilladelser ud fra, er skruet sammen på.«

Ifølge en temperaturmåling på de signaturprojekter der blev søsat i 2020, fremgår det, at flere af projekterne har haft problemer med at indhente de nødvendige tilladelser og udfordringer med at overholde GDPR.

Region Nordjylland: Ikke et spørgsmål om antal journaler

Jonathan Hansen er jurist i Region Nordjylland og har været med til at behandle ‘Kunstig Intelligens i Almen Praksiss’ ’ ansøgning om forskningshjemmel. Han vil ikke udtale sig konkret om, hvorfor projektets hjemmel blev afvist - men han kan dog sætte nogle ord på hvilke parametre, Region Nordjylland baserer deres beslutninger på generelt:

»Som udgangspunkt skal der være tale om en planlagt virksomhed, hvor man systematisk har til formål og udvikle ny viden omkring sygdommes opståen og om forebyggelse, diagnostik og behandling heraf. Derudover skal der være tale om et konkret forskningsprojekt, som skal være præcist og afgrænset.«

Jonathan Hansen fortæller yderligere, at et forskningsprojekt skal være konkret, i den forstand at det skal fremgå tydeligt af ansøgningen, hvilke data man ønsker adgang til, samt hvad man skal bruge dem til.

Et forskningsprojekt skal desuden være af ‘samfundsmæssig interesse’, i den forstand at resultaterne skal kunne være generaliserbare:

»Forskningsprojektets konklusioner skal kunne antages at give en generaliserbar viden, som rækker ud over de konkrete forhold, der undersøges. Det hænger sammen med, at et forskningsprojekt skal være af væsentligt samfundsmæssig interesse, hvor et projekts konklusioner skal komme så mange mennesker som muligt til gavn.«

Kunstig intelligens i almen praksis fortsætter forskningen 2021 ud, hvor projektets bevilling udløber.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden