Ny forskning kaster lys over fejlslagen Gladsaxe-model: 'Politikerne vidste ikke, hvad de sagde ja til'
I USA var det COMPAS. I Holland hed den SyRI. Og i Danmark havde vi Gladsaxemodellen. Tre forskellige machine learning modeller, med tre forskellige formål, i tre forskellige lande.
Fælles for de tre modeller er, at de, i hver sit respektive land, blev arnestedet for den brede offentlige debat om myndigheders anvendelse af machine learning rettet mod borgerne.
Det er fire år siden, at Politiken bragte den artikel, der satte gang i den danske debat. Gladsaxes oprindelige planer om en model til tidlig opsporing af potentielt udsatte børn, er for længst lagt på hylden, men selv i dag er det vanskeligt at diskutere det offentliges brug af borgerrettet machine learning modeller uden at nævne Gladsaxemodellen.
Men fire år er lang tid, og måske er tiden inde til at se nærmere på, hvorfor kommunen egentlig droppede Gladsaxemodellen? Og hvad kan vi lære af det?
De spørgsmål forsøger ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Kenneth Kristensen, at besvare med sin nye forskningsartikel, ‘Hvorfor Gladsaxemodellen fejlede - om anvendelse af algoritmer på socialt udsatte børn.’
DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik. Få tilsendt tilbud
Der var vist også det forhold, at praktikerne kunne fortælle, at de ikke mangler tegn på udsatte børn, men mandskab til at følge op på det, de allerede ved.
Ganske som det gang på gang for et par år siden blev slået fast i kommentarer her: At der hverken var evidens eller styr på etik og og den slags i det projekt.
"Ifølge Kenneth Kristensens manglede debatten om Gladsaxemodellen nemlig deltagelse fra det politiske lag, hvilket skyldes at politikerne »ikke følte sig tilstrækkeligt klædt på til at involvere sig i debatten« som det fremgår af forskningsartiklen."
Det er da noget rystende (men man er ikke overrasket), at politikere agerer som gummistempler for den slags stærkt betænkelige (forsknings)projekter, uden at ane, hvad de siger ja til på befolkningens vegne. Hvis bare der står noget med "Forskning" og "IT" og "AI" som overskrift, så tør ingen sige "Nej, vi siger ikke ja til noget, vi ikke forstår en bønne af). Hvad bliver det næste?
(Hvem stod egentlig bag Gladsaxemodellen - Hvilke forskere? Mon der gemmer sig noget DareDisrupt et eller andet sted i baggrunden?)
Fascinerende og oplysende artikel
Tak for den, Therese.
At politikerne ikke "følte sig klædt på" har nogle nok haft en anelse om, siden HC Andersens berømte eventyr.
Som bemærket i kommentar til "teknopsykologen"'s seneste blogindlæg, er der en del aspekter af "intelligens", som p.t. ikke er tilstrækkeligt oplyste. Så meget for en "teknologi" (AI, ML), som nogle forskere spår om få (ca 12) år vil sluge al energi verden. Måske burde man overveje et forbud. De slags "dommedags-profetier" går sjældent i opfyldelse. Men måske kunne det afhjælpe den tilsyneladende mangel på IT-specialister.
Ovenstående citat fra artiklens slutning giver et vink til "DE politiske beslutningstagere". En udfordring er bl.a., at mange stadig tror at professorer ved bedst, nemlig at "Task Manager" siger noget om nyttevirkning (af software programmer) - det gør den ikke.