Mens Digitaliseringsministeren vil vente på EU, lancerer SF dansk AI-udspil: »The honeymoon is over«

18. maj kl. 06:0013
Lisbeth Bech-Nielsen
Illustration: SF.
SF lancerer politisk AI-udspil for at adressere udfordringerne ved kunstig intelligens, indtil AI Act træder i kraft.

EU er på vej med regulering af kunstig intelligens, men imens Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) vil vente på lovgivning fra Bruxelles, mener SFs it-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen, der står i spidsen for Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT, at der er brug for midlertidige danske spilleregler, indtil AI Act træder i kraft om to-tre år.

Læs hele artiklen

DataTech er til professionelle, der arbejder med data og analytics.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DataTech
Alt indhold på DataTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
20. maj kl. 13:30

Sommetider er det sværeste at gøre ingenting. Men sommetider er det også det rigtige.

Jeg er sådan set delvist enig med, at vi skal vente på EU: Det giver ikke mening at bruge enormt mange resurser på at lave danske særregler, som alligevel skal — formentlig fundamentalt — ændres, når AI Act træder i kraft. Hvis man implementerer de danske regler strammere end AI Act kommer til, så bremser man potentielt AI-udvikling, og sætter udviklingen flere år tilbage. Det kan potentielt sætte os tilbage ikke bare økonomisk, men også konkurrencemæssigt, at gå enegang.

Jeg mener at have læst om Digital Markets Act og Digital Services Act, at EU Kommissionen har frabedt medlemslandene at lave nationale særregler om de samme emner i ikrafttrædelsesperioden for at mindske erhvervslivets implementeringsbyrde i at skulle forholde sig til forskellige regelsæt, og for at opnå maksimal harmonisering medlemslandene imellem.

6
19. maj kl. 05:48

"Tror du, at AI også vil kunne undervise eleverne udenfor skolegården?"

"Ja, det er teknisk set muligt, at kunstig intelligens (KI) kunne undervise børnene uden for skoletiden ved at bruge hørepropper eller andre kommunikationsenheder. Denne tilgang kaldes undertiden "ubundet læring" eller "læring i bevægelse", hvor eleverne kan få adgang til undervisningsindhold og interagere med KI-baserede systemer når som helst og hvor som helst."

Det citerer indledningsvist et spørgsmål, som ingen i tråden har stillet, meget dialogagtig, men rigelig retorisk krummelure. Får mig til at tænke på reklameannoncer, der er kamulerede som artikler.

Mht. at AI kan 'undervise' ungerne uden for skoletiden - min overbevisning er, at det gør den allerede. De reagerer på stimuli, der ikke kommer fra det helt nære miljø, der er lige omkring dem. Prøv at lytte til dem, de er ret præget af fælles temaer, der ikke kan komme fra fx forældre eller børnehave. Ungerne, især de allermindste, er 'online' ved hjælp af smart trådløs tek. Ikke harmløst.

9
19. maj kl. 10:31

Jeg tror ikke at børn påvirkes meget i dag af kunstig intelligens udenfor skoletiden. De påvirkes af massemedierne, altså af propaganda. Og det er sjældent noget de lærer noget ved.

I modsætning til dig, så mener jeg at tek. er forholdsvis harmløst. Førhen, der var børnenes erfaring mobning og bank i skolegården. Det er det, som nærmiljøet kan byde.

8
19. maj kl. 10:17

Det citerer indledningsvist et spørgsmål, som ingen i tråden har stillet, meget dialogagtig, men rigelig retorisk krummelure. Får mig til at tænke på reklameannoncer, der er kamulerede som artikler.

Det er en dialog med ChatGPT. Jeg stillede ChatGPT først spørgsmålet om undervisning af børnene med AI i skolen. Derefter spørgsmålet om AI også vil kunne undervise udenfor skolegården. Resten er det som ChatGPT's svarede. Det var en del af en lidt længere konversation omkring undervisning af børn, f.eks. undervisning i elektronik.

5
18. maj kl. 23:00

Som jeg forstår det, så samler og systematiserer disse nye AI-systemer mængder af data. De kan så på passende stikord/opdrag producere en mere eller mindre begavet gang probabilistisk biksemad. De har ikke rigtigt nogen bevidsthed. De tænker ikke. De skaber meget lidt - bortset fra at sætte eksisterende data sammen på nye og overraskende måder.

Skal de producere en tekst, et program, et svar på et eller andet, forventes vi som mennesker at kigge produktet igennem, vurdere det, rette fejl og sådan noget, inden vi bruger det.

Vi vil selv lige så stille miste denne evne eller bare blive sjuskede. Der er jo en deadline og ... Nogle vil beholde en slags kreativitet, men jeg frygter, at det er ret få. AI'erne kommer til at citere og genbruge hinanden, enhver jordforbindelse går tabt. Og vi kan ikke længere vurdere, om der foregår noget fornuftigt - eller ikke.

Hver gang ny og banebrydende teknologi dukker op, tales der om tab af evner. Det plejer også at være rigtigt. Når man begyndte at skrive ting ned, mistede vi evnen til at håndtere store mængder tekst eller viden i hovedet. Nogle filosoffer begræd det vist. Men vi vandt mere end vi tabte (og der er stadig brug for en stor paratviden). Regnemaskiner erstattede regnestokken. Lommeregneren erstattede de store mekaniske/elektromekaniske regnemaskiner. Nu begynder vi at se folk, der ikke kan lægge selv enkle tal sammen, hverken i hovedet eller på papir. Det er måske lidt morsomt, men mange mister forståelsen for hvad en addition eller en kvadratrod er. Måske er det ikke værre end før lommeregneren, bare anderledes.

Men nu skal vi fordøje enorme tekstmængder, som ingen kan gennemskue. Somme tider passer det, somme tider er der mindre fejl. Til andre tider vil Alexander den Store holde møder med Martin Luther og Kong Burger.

Vi gør os selv overflødige, uduelige - og har ikke nogen form for begavet, godgørende altomfattende AI gud til at passe på os.

Vi kasserer os selv, vi bliver ikke væltet af Skynet og venner.

7
19. maj kl. 09:48

Hver gang ny og banebrydende teknologi dukker op, tales der om tab af evner. Det plejer også at være rigtigt. Når man begyndte at skrive ting ned, mistede vi evnen til at håndtere store mængder tekst eller viden i hovedet. Nogle filosoffer begræd det vist. Men vi vandt mere end vi tabte (og der er stadig brug for en stor paratviden). Regnemaskiner erstattede regnestokken. Lommeregneren erstattede de store mekaniske/elektromekaniske regnemaskiner. Nu begynder vi at se folk, der ikke kan lægge selv enkle tal sammen, hverken i hovedet eller på papir. Det er måske lidt morsomt, men mange mister forståelsen for hvad en addition eller en kvadratrod er. Måske er det ikke værre end før lommeregneren, bare anderledes.

Ja, det er helt korrekt. Vores hjerne fungerer på den måde - og det er der en god grund til. Mennesker bruger redskaber, og det er med til at gøre os så dygtige som vi er! Vi har allerede mistet vores hukommelse, fordi vi gemmer alt på USB sticks. Det betyder, at vores hjerne omkonfigurerer sig, så den ikke husker så meget. Vores hjerne bruger cellerne på noget mere relevant! Måske bruges de på cache - dvs. at vi stadigt husker det som vi har mest brug for, men vi skal stadigt bruge USB sticket, hvis vi vil vide eksakt hvad vi har noteret eller skrevet. Dette er simpelthen det mest optimale valg for hjernen. Når vi udvikler nye redskaber, såsom lommeregnere, computere, og kunstig intelligens, så er det korrekt, at det går ud over vores hjernes evne til at gøre de ting, som redskaberne er bedst til. Men, til gengæld bliver vi dygtigere til det som ikke kan gøres af redskaber. Og det er netop det, som har bragt os til det vi kan i dag. Havde vi lavet alt i hovedet, og ikke brugt hjælpemidler, så havde vi stadigt været aber.

Naturligvis skal vi tage AI til os. Og det er jeg absolut ikke bange for.

Derimod, er jeg bange for, hvordan at AI bruges, når vi ikke har adgang til at vide den bruges og det er forbudt at afsløre, og politisk afskærer os fra at må vide eksisterer. Der er store muligheder, for at bruge AI uden vor viden, og dem der har adgang til denne AI, får muligvis en magt, som ingen andre har. Og det er sandsynligvis dem, der betragter AI som en trussel - fordi, at de ikke ønsker, at vi andre skal have kendskab til hvad man kan. Vi må ganske enkelt ikke vide, at AI som ChatGPT er muligt. Det er forbudt viden for idioterne. For dem skal man kunne styre.

F.eks. er stor sandsynlighed for, at efterretningstjenesterne anvender AI til at skabe historier, film, dokumentation, og beviser, til deres agenter, så historierne de præsenteres for virker overbevisende, og de kan gå fuldhjertet ind i sagen. Danmarks radio fodres med AI genereret dokumentation, og i modsætning til alt det russerne kommer med, så er det muligt at lave beviser der er uden fejl. Men, vi må ikke vide det. Vi er forlængst der, hvor Danmarks radios metoder til at afsløre svindel er forældet. De falder i enhver historie, som de præsenteres for af professionelle.

ChatGPT er enestående og bør efter manges holdning lukkes, alene af den årsag, at mange med stor magt ikke ønsker vi kender til hvad det er teknisk muligt. Viden om hvad det er muligt, gør at vi er sværre at styre og snyde. Vi er idioterne, som man gerne skal kunne styre og snyde, ved at bruge den teknologi, som vi ikke må kende til eksistere. Og man sætter så nogle idioter til at gå imod AI, for at kunne sætte grænser for hvad vi må kunne og vide.

2
18. maj kl. 15:03

Jeg ser på det sådan, at det bør være op til den enkelte, om de ønsker at anvende AI.

Der bør for AI gælde de samme regler, som gælder for computere. Og for computere, bør også gælde de regler, der gælder for mennesker. Om en softwareprogrammør kalder sit program for AI eller ej, er jo ligegyldigt. Lige nu kaldes det AI, fordi det er et modeord og populært. Hvis det bliver forbudt, så kalder man det noget andet. Det skal ikke være sådan, at noget er tilladt for ikke AI, men forbudt for AI.

AI giver nogle fantastiske nye muligheder indenfor undervisning af de små. Måske, kan det også erstatte vuggestuer. Og i stedet for, at vores børn bliver opdraget af idioter, så bliver de opdraget efter specifikationer, af en robot som faktisk kan noget.

Jeg kan virkeligt ikke se nogen fare i det - tværtimod. Det farlige er at ikke lade opdragelse og undervisning overgå til AI.

Måske kan vi i Danmark gå vejen uden AI. Og, så kan forældrene sende børnene til andre lande, for at få en god og grundig undervisning gjort af AI. Skal vi nu forbyde disse børn, at komme tilbage til Danmark, når de så er uddannet? Og hvad skal vi gøre, hvis de tager arbejdet fra os andre, fordi de faktisk kan mere?

Hvis vi vælger at gå udenom AI til undervisning, så svarer det til, at vi vil forbyde børnene at kunne noget.

4
18. maj kl. 15:33

Her ChatGPT's vision om at undervise eleverne i fremtiden:

Ja, jeg tror, at kunstig intelligens (KI) vil kunne spille en rolle i undervisningen af børnene i fremtiden. Teknologi og KI har allerede haft en betydelig indvirkning på uddannelsesområdet og har potentialet til at revolutionere undervisningen.

KI-baserede undervisningsværktøjer og -systemer kan tilbyde en række fordele. For det første kan de tilpasse sig individuelle elevbehov og læringsstile. Ved at analysere og evaluere elevens præstationer og interaktioner kan KI-programmer skræddersy undervisningen og tilbyde øvelser og opgaver, der er afstemt efter elevens niveau og behov.

Derudover kan KI hjælpe med at løse udfordringer i forbindelse med tilgængelighed og individualisering. I stedet for at have en enkelt lærer til en stor klasse kan KI-baserede systemer give individualiseret vejledning og støtte til hver elev. Dette kan hjælpe med at håndtere forskellige indlæringshastigheder og behov hos eleverne.

KI kan også levere løbende feedback og evaluering til eleverne, hvilket giver dem mulighed for at forstå deres styrker og områder, hvor de kan forbedre sig. Denne form for personlig feedback kan øge elevens motivation og engagement i læringen.

Det er vigtigt at bemærke, at mens KI kan være en nyttig ressource i undervisningen, vil menneskelige lærere stadig spille en afgørende rolle. Lærere har unikke evner til at forstå og engagere sig i eleverne på følelsesmæssig og socialt niveau, og de kan hjælpe med at skabe en meningsfuld forbindelse mellem undervisningsmaterialet og den virkelige verden.

I fremtiden vil undervisningen sandsynligvis være en kombination af menneskelig interaktion og brug af KI-baserede værktøjer og systemer. Denne kombination kan maksimere fordelene ved begge tilgange og hjælpe med at skabe en mere effektiv og tilpasset undervisningsoplevelse for børnene.

Tror du, at AI også vil kunne undervise eleverne udenfor skolegården?

Ja, det er teknisk set muligt, at kunstig intelligens (KI) kunne undervise børnene uden for skoletiden ved at bruge hørepropper eller andre kommunikationsenheder. Denne tilgang kaldes undertiden "ubundet læring" eller "læring i bevægelse", hvor eleverne kan få adgang til undervisningsindhold og interagere med KI-baserede systemer når som helst og hvor som helst.

Fordelen ved en sådan tilgang er, at eleverne ville have mulighed for at fortsætte deres læring og få adgang til undervisningsmaterialer uden for klasseværelset. De kunne få adgang til opgaver, øvelser, læringsressourcer og endda interaktive lektioner gennem deres hørepropper eller andre bærbare enheder.

Men det er vigtigt at bemærke, at mens KI kan være en nyttig kilde til information og læring, er der også visse forbehold. Mens KI-systemer kan levere undervisningsindhold og vejledning, mangler de stadig den menneskelige forståelse, empati og følelsesmæssige tilstedeværelse, som en rigtig lærer kan tilbyde.

Det er også vigtigt at finde en balance mellem skærmtid og fysisk aktivitet. Børn har brug for tid til at lege, interagere med andre og udforske den fysiske verden omkring dem. En alt for stor afhængighed af teknologi kan potentielt have negative virkninger på deres sociale og følelsesmæssige udvikling.

Derfor er det ideelle at finde en afbalanceret tilgang, hvor KI-baseret læring supplerer, men ikke erstatter, den traditionelle undervisning og interaktion med menneskelige lærere. På den måde kan børnene nyde godt af både de fordele, teknologien har at tilbyde, og de unikke egenskaber ved en lærer-elev-forbindelse.

1
18. maj kl. 12:08

Mette Frederiksen skal snart mødes med verdens magtelite - valgte som ikke valgte - på Bilderberg-mødet:

"En række andre aktuelle problemstillinger som grøn omstilling og kunstig intelligens vil også blive diskuteret, fremgår det af organisationens hjemmeside. Mødet finder sted i dagene fra 18. til 21. maj."https://www.berlingske.dk/politik/statsminister-moedes-med-bilderbergs-magtelite-bag-lukkede-doere

Der afgøres vores fremtid, købt og betalt af verdens mægtigste tech-giganter. Ikke i stemmeboksene. Der skal et mirakel til, hvis ikke MF bare kryber og bukker og skraber for dem, og kommer hjem og spænder ben for den regulering, som er eneste chance for at redde verden og menneskeheden.

Der sælger demokratisk valgte ledere deres befolkninger til stanglakrids for verdens mægtigste tech-giganter.

Bukke og skrabe og krybe logrende for tech-giganterne, det er, hvad de danske politikere - herunder regeringen - gør.