Gladsaxe-modellen spøger: Nyt AI-projekt skal forudsige mistrivsel hos børn

Foto : BigStock, archy13

Gladsaxe-modellen spøger: Nyt AI-projekt skal forudsige mistrivsel hos børn

Et nyt dataanalytisk værktøj skal opspore mistrivsel blandt børn og forudse både kriminalitet, diagnoser og ulovligt skolefravær.

VERSION2: VIA University College og Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet arbejder med at udvikle et dataanalytisk værktøj, der skal opspore mistrivsel blandt børn.

Projektet ønsker at undersøge, hvordan man kan skærpe det beslutningsgrundlag, som socialrådgivere har til rådighed, når det gælder underretninger.

Ideen bygger på et pilotprojekt, hvor VIA University College og Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Silkeborg Kommune og Hjørring Kommune har udviklet det første såkaldt prognostiske redskab til beslutningsstøtte.

Det fremgår af en invitation til kommunerne til deltagelse i forskningsprojektet ‘Underretninger i fokus’, som Trygfondens Børneforskningscenter har lagt på sin hjemmeside i sidste uge.

Kriminalitet, diagnoser og ulovligt skolefravær

Projektet gik i gang i foråret 2017, og de to nævnte kommuner er gået aktivt ind i projektet med medarbejdere, underretninger, udredninger og børnesager.

I projektets følgegruppe deltager også Dansk Socialrådgiverforening, Danske Socialchefer og Socialstyrelsen. Forskere fra New Zealand, USA og Sverige, der har erfaring med lignende redskaber, følger også projektet.

Projektet har undersøgt sammenhængen mellem beslutningsstøttens beregnede risikoscorer og en række andre mål for børn og unges mistrivsel og udsathed. Det drejer sig om:

  • Fremtidige underretninger

  • Fremtidige sigtelser for kriminalitet

  • Fremtidige hændelser, hvor barnet/den unge er offer for kriminalitet

  • Fremtidige somatiske diagnoser

  • Fremtidige frakturer

  • Fremtidigt niveau af ulovligt skolefravær

  • Fremtidig social trivsel målt ved den Nationale Trivselsmåling i folkeskolen

For eksempel betyder en score på 7 på en skala fra 1 til 10, at barnet har en risiko, eller sandsynlighed, på omkring seks procent for at blive sigtet for kriminalitet, så vidt det kan bedømmes fra en graf i invitationen.

Model trænet med alle sager fra 2014 til 2017

Beslutningsstøtten bygger på en prognostisk model, skrives der i invitationen. Den er udviklet på baggrund af data fra alle danske underretningssager fra april 2014 til udgangen af 2017 – i alt ca. 367.000 underretningssager.

Den indikator, projektet har valgt, er anbringelse. Beslutningsstøtten er således trænet til at kunne forudsige barnets eller den unges risiko for at blive anbragt indenfor henholdsvis tre måneder og indenfor et år.

Baseret på denne viden om eksisterende sager og på data fra kommunens egne systemer, beregner Beslutningsstøtten en score for, hvorvidt barnet er i risiko for at mistrives eller ej på både kort og lang sigt.

»I projekt Underretninger i fokus vil rådgiverne, når de modtager en underretning, således få adgang til en kortsigtet risikoscore, der angiver barnets akutte udsathed inden for 3 måneder, og en langsigtet risikoscore, der angiver barnets udsathed inden for de næste 12 måneder. Disse risikovurderinger fortæller rådgiveren, om der er mange, få eller ingen tegn på, at barnet kommer til at mistrives. Jo højere scoren er, des større risiko er der for, at barnet/den unge mistrives eller kommer til at mistrives i sådan grad, at barnet/den unge har behov for støtte. Ud over risikoscorerne fremgår det, hvilke informationer Beslutningsstøtten har anvendt til at beregne scorerne,« står der i invitationen.

Erstatter ikke socialfagligt skøn

Beslutningsstøtten erstatter ikke det socialfaglige skøn, skrives der i invitationen, og den skal ikke anvendes til at træffe automatiserede beslutninger, men udgør alene et supplement til den faglige viden rådgiveren i forvejen besidder.

»Deltagelse i projektet indebærer en forpligtelse for jer som kommune til at bidrage aktivt til, at projektgruppen kan få adgang til data i jeres fagsystemer,« skrives der i invitationen.

På Twitter fortæller Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, at hun har bedt om at se den såkaldte konsekvensanalyse, som skal produceres i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i forvaltningen.

»Der blev henvist til det juridiske notat på hjemmesiden, som altså hverken er fugl eller fisk,« skriver Hanne Marie Motzfeldt i en tweet.

Version2 følger sagen.