Erhvervs-ph.d.er kan knække særligt hårde data-nødder: »Find en medarbejder med en forsker i maven«

Foto : Tycson1 / Bigstock

Erhvervs-ph.d.er kan knække særligt hårde data-nødder: »Find en medarbejder med en forsker i maven«

Universitets-samarbejde kan være afgørende for datasucces, men det er en udfordring at komme gennem nåleøjet med sin ansøgning.
Brødtekst

Samarbejde med akademikere - f.eks. i form af en erhvervs-ph.d. - kan være en gylden mulighed for virksomheder til at få løst de mest komplicerede data-udfordringer.

Hos IHFood fik man med et akademiker-samarbejde udviklet et neuralt netværk, der kender forskel på syge og raske kyllinger. Analytics-startuppen Beep Analytics har været afhængig af et DTU-samarbejde for at udvikle de algoritmer, der danner kernen af selskabets analyseplatform. Og Climaid fik i et datalogi-speciale testet en række ML-metoder til firmaet indeklima-systemer.

Men det kan være vanskeligt at få hul på de akademiske partnerskaber - alene pga. den voldsomme interesse, fortæller Ole Winther, der professor ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU.

»Det her område har været meget stille i mange år. Og nu er det rødglødende. Vi har ikke kapaciteten til at sige ja til så mange virksomheder, som ønsker at lave samarbejder.«

Professorens anbefaling til virksomheder, der lurer på en erhvervs-ph.d. først og fremmest at se indad:

»Se, om du kan finde en ansat med en forsker i maven.«

En af fordelene ved en erhvervs-ph.d. er netop, at man typisk får en forsker, der allerede er en del af virksomheden, fremhæver Ole Winther.

»Den person, man hyrer, vil ofte allerede være forankret i virksomheden, kende kulturen og også have tillid fra kollegerne. Det kan være vigtigt, hvis de skal bruge tid på at dele data. Så det er et rigtig godt setup.«

Gennem nøglehullet

Erhvervs-ph.d.-programmet hører i dag under Innovationsfonden. Aftalen er grundlæggende, at det offentlige betaler halvdelen af lønnen, mens virksomheden lægger resten. Da lønnen typisk er lavere, end den løn personen fik før, er penge ikke et problem fra virksomhedernes side.

»Det er mere et spørgsmål om at komme igennem nøglehullet hos innovationsfonden,« forklarer Ole Winther, der godt kunne ønske sig flere penge til erhvervs-ph.d.er.

»De seneste par runder har jeg haft svært ved at få støtten. Og der er masser af potentiale - de studerende er dygtige nok til, at vi kunne køre flere.«

Erhvervs-ph.d.en er ikke desto mindre en af de ansøgninger, som har størst succesrate, når det handler om at sikre støtte til forskning. Andre programmer, der fokuserer mere på grundforskning, er langt sværere at få bevillinger, siger Ole Winther.

Skal kunne generaliseres

Når det gælder om at få sin ansøgning godkendt, kræver det først og fremmest en opgave med et højt fagligt niveau.

»Det er også en del af udfordringen,« siger Ole Winther og fortsætter:

»Der skal være noget forskningshøjde i det, så du ender med noget, der kan publiceres, men samtidig skal det være relevant for virksomheden.«

Det betyder, at man gerne skal identificerer grundlæggende tekniske og videnskabelige udfordringer, man står over for.

»I modsætning til at være meget specifik med det problem, man vil have løst, så skal man pege på et mere fundamentalt spørgsmål, hvor svaret kan generaliseres. Det handler om at finde ind til kernen,« siger Ole Winther.

Det er ikke altid nemt, understreger professoren. Men her kan medarbejderen med en forsker i maven igen være værdifuld:

»Den person har typisk også fuldt forskningen på området ret tæt og ved, hvor fronten er, og hvad der er de åbne spørgsmål. Det vil typisk være et godt sted at tage fat.«

Svært for startups

Innovationsfonden stiller desuden krav til, at virksomheden ser nogenlunde velpolstret ud, så den kan betale løn til personen i tre år.

Det betyder ikke, at det er umuligt for nyere virksomheder at få godkendt en ansøgning. Men der kan være andre udfordringer, mener Ole Winther.

»Hvis du er en startup er det svært, fordi din mest forskningsorienterede medarbejder også ofte er ret vigtig for produktudvikling. Og når man laver en erhvervs-ph.d., så er det ikke meningen, at man skal lave noget, der er produktnært,« siger han.

Selv hvis man ikke har en problemstilling i sin virksomhed, der er højt nok oppe at ringe på de akademiske nagler, kan der være muligheder for universitets-samarbejder på andre niveauer.

Ole Winther laver en del samarbejder på speciale-niveau.

»Det hænger ofte meget på den vejleder, der er tilknyttet fra virksomhedens side. Og det er ofte den studerende selv, der har etableret kontakten.«

Virksomheder kan bruge DTU's projektbank til at foreslå projekter, som studerende så kan bide på, hvis de ønsker det.

»På den måde får man nogle super dygtige studerende til at prøve ting af, men man får selvfølgelig ikke den fulde undersøgelse af potentialet,« siger Ole Winther.

Ole Winther
Ole Winther
Illustration: DTU

Ole Winther er professor ved Institut for Matematik og Computer Science hos DTU Compute. Ole Winthers forskningsområde er machine learning, og han arbejder med metodeudvikling og anvendelser inden for bioinformatik (computerdreven storskala biologi), neuroinformatik, trådløs og værktøjer til at gøre internettet 'klogere'.