Elon Musk køber Twitter: »Koden skal på Github«
Mandag i sidste uge lykkedes det Elon Musk at købe Twitter for et større milliardbeløb. I kølvandet på aftalen udsendte Twitter en pressemeddelelse, hvori den nye ejer udtaler, at han har i sinde at »gøre algoritmerne open source for at øge tilliden.«
Spørgsmålet er, om det overhovedet er meningsfuldt at sætte lighedstegn mellem åbne algoritmer og øget tillid?
»Udfordringen er jo, at det ikke kun afhænger af algoritmerne, det afhænger også af al den data, som Twitter har til rådighed,« siger professor i Algorithms and Complexity ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Rasmus Pagh, og henviser til de mange bruger- og adfærdsdata vi fodrer Twitter med, når vi bruger det sociale medie.
Tidens politiske strømninger
Det er ikke første gang, Elon Musk lufter idéen om, at Twitters indholdsstyrende algoritmer bør være åbne. For bare et par uger siden deltog forretningsmogulen i et TED Talk interview, hvor han gav udtryk for samme holdning.
DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik. Få tilsendt tilbud

Det pudsige er, at mange personer melder om, at der allerede ER sket store ændringer i den måde, man når ud på. Der meldes om dramatiske stigninger i både antal followers, retweets og likes. Det er typisk en oplevelse hos personer, som kunne have været i målgruppen for diverse former censur af den ene eller anden årsag.
Det kunne tyde på, at Twitter måske er ved at rydde lidt op i koden, før den ryger på GitHub..?