Efter GDPR og Schrems: Massiv stigning i antallet af europæiske datacenter-projekter på vej

Foto : Scanrail/Bigstock

Efter GDPR og Schrems: Massiv stigning i antallet af europæiske datacenter-projekter på vej

Antallet af datacenter-projekter i årene 2021 og 2022 stiger med 50 pct. sammenlignet med årene 2019 og 2020, lyder det fra en rapport udarbejdet af brancheorganisationen Datacentre.me (DCME). Udviklingen kommer ikke bag på branchen, siger direktør for Datacenter Industrien.

Version2: Mængden af datacenter-projekter vil stige markant i de kommende år i Europa.

Det er konklusionen i en rapport fra brancheorganisationen Datacentre.me (DCME), der beskriver udviklingen i de såkaldte ’niveau 2’ markeder, der har mindre etablerede datacenter-markeder. Det er lande som Irland, Italien, Østrig og Polen, hvor man ser en særligt stor vækst.

Og den vækst findes der et par forklaringer på.

Persondata er for bøvlet

En af de primære årsager er, at flere og flere virksomheder dropper at have deres data lagret i egne datacentre, lyder det fra Henrik Hansen, der er direktør for brancheforeningen Datacenter Industrien.

Han uddyber, at såkaldte enterprise-datacentre bliver nedlagt, fordi virksomhederne hellere vil lade professionelle operatører håndtere deres data.

I stedet er co-location-datacentre, hvor virksomheder af enhver art kan leje sig ind, blevet den foretrukne løsning – i Danmark findes der f.eks. Interxion, Global Connect og Digiplex.

Disse datacentre, som Henrik Hansen også kalder for datahoteller, eksisterer udelukkende for at drive forretning, og de har data fra mange forskellige kunder, som de har ansvaret for at håndtere på forsvarlig vis.

Og det er en af grundene til, det giver mening for en virksomhed at vælge et datahotel fremfor sit eget datacenter, mener Henrik Hansen.

GDPR lovgivningen er blevet ekstremt bøvlet, og et co-location datacenter kan tilbyde bedre sikkerhed.

»Co-location-datacentrene har som deres særskilte opgave at opbevare data på ordentlig vis. De skal sørge for forsvarlig sikkerhed, men også at have styr på GDPR krav,« siger han.

»Som virksomhed føler man en større sikkerhed ved at have sine data placeret her.«

I sommeren 2020 afsagde EU-Domstolen dom i Schrems II-sagen, der i praksis stemplede USA som et usikkert sted at opbevare europæiske persondata.

Det har skabt stigende efterspørgsel på muligheden for at holde sine data i EU på alle tidspunkter - og det kan være en af forklaringerne på det igangværende datacenter-boom, vurderer Henrik Hansen.

»Nogle data skal lagres internt i EU, og det samme gør sig også gældende i Danmark – eksempelvis i det offentlige,« siger han.

»Det påvirker selvfølgelig udviklingen i både Danmark og EU.«

Gevinst ved lagring på datahoteller

En anden fordel er også, at et stort datacenter på bedre vis kan udnytte lagerpladsen og strømforbruget, end hvis man som virksomhed har data stående selv.

»Samfundsmæssigt er det langt bedre at få samlet data på nogle større enheder,« siger Henrik Hansen.

»Den større volumen af data giver muligheder for større investeringer i energieffektive løsninger. På den måde har man sikret, at den stigende data ikke har medført en tilsvarende stigning i strømforbrug og areal.«

Det tilskriver Henrik Hansen udviklingen af server-teknologi, der kan arbejde med højere temperaturer. En udvikling, der har været i gang gennem flere år, og som Henrik Hansen er overbevist om kommer til at få endnu mere fokus i fremtiden. Han fremhæver, at man i Danmark har mulighed for at anvende overskudsvarmen fra datacentrene i vores fjernvarme, så den samme energi kan bruges to gange.

»Der er et klimamæssigt pres, så alle har interesse i så klimavenlig en løsning som muligt,« siger Henrik Hansen.

Og datacentres klimaaftryk har skabt megen opsigt. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), står datacentre for omkring en procent af det globale strømforbrug. Ikke nok med det, så bliver der brugt enorme mængder vand for at holde datacentrene afkølet.

Energianalytiker ved IEA, George Kamiya, mener, at datacenter-branchen kan gør mere for at optimere brugen af vand. Udover det bør man også de-karbonisere forsyningskæder, reducere elektronisk affald og udvikle grønnere energiteknologier, siger han til Deutsche Welle.

Han fortæller dog også, at industrien det sidste årti har gjort betydelige fremskridt i energieffektiviseringen.

»Det overordnede energiforbrug fra datacentre har været nogenlunde fladt, mens den globale internettrafik er blevet 12-doblet i samme periode,« siger han.

»Desuden er nogle af de store datacenter-operatører også nogle af de største købere af vedvarende energi, hvilket bidrager til at dæmpe det overordnede karbonaftryk for datacentre.«

Og det bliver kun ved med at være relevant for datacentrene at finde ud af, hvordan man kan mindske klimaaftrykket, for branchen kommer til at være i vækst i fremtiden.

»Der er en forventning om massiv vækst bare på det danske marked. Det er alle enige om,« siger Henrik Hansen.

»Man forventer, at strømforbruget kommer til at gå fra at være fem procent af Danmarks forbrug til 10-20 pct. Derfor er det vigtigt, at der kommer endnu mere fokus på dels at sikre, at denne strøm er grøn, dels at sikre anvendelsen af overskudsvarmen.«

Prøv DataTech gratis

DataTech giver dig ny viden, cases og erfaringer med at lykkes med AI og data science i praksis. Klik på knappen og få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

IDA-medlemmer og PLUS-abonnenter kan gratis låse 6 artikler op om måneden på vores PRO-medier. Log ind for at låse artikler op.

IDA-medlemmer kan desuden vælge mellem fri adgang til DataTech eller Tech Management. Læs mere her.

Klik her