Efter FLoC-fiasko: Her er Googles nye ‘topic’-alternativ til cookie-sporing

1. marts 2022 kl. 04:09
skærm overvågning computer
Illustration: Bigstock.
Milliarder af dollars er på spil for Google, efter at tredjeparts-cookies er på vej ud. Reklame-giganten vrider sig i nettet efter sidste forslag til sporing af brugere gik på grund.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De fleste af os kender Google fra søgemaskinen af samme navn, eller email-klienten Gmail på jobbet eller i privaten. Og den nemme kontor-pakke man kan bruge i browseren, med tekstbehandling, regneark, og mere til.

Men de nemme produkter og virksomhedens undertiden spøjse bud på fremtidig teknologi har ikke meget at gøre med it-kæmpens reelle indtægter.

Googles moderselskab Alphabets hovedaktivitet er online-annoncering. I 2020 lå Alphabets indtægter på omkring 183 milliarder dollar – svimlende 1.220 milliarder kroner.

Til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt på 2.329 milliarder kroner samme år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere end 80 procent af indtægterne kom fra Googles annonce-virksomhed, siger virksomhedens årsrapport for 2020.

Ifølge det tyske markedsanalysefirma Statista betalte Google flere penge i bøder, end i skat, i EU i 2018.

Tredjepartscookies bag milliardindtægt

Opskriften på Google og moderselskabet Alphabets svimlende indtægter har indtil i dag været såkaldte tredjepartscookies, der sporer en bruger på nettet, og som ifølge Google gør det muligt at målrette annoncer med stor præcision.

En cookie er en stump tekst, som browseren gemmer efter et besøg på et website.

Der er mange andre måder, som brugere kan spores på, og den europæiske lovgivning på området beskæftiger sig ikke med den specifikke teknologi, men med principperne. Andre fremgangsmåder, såsom fingerprinting, hvor specifikke karakteristika fra en enkelt brugers browser benyttes til sporing, er også omfattet af GDPR-lovgivingen.

Tredjepartscookies er navnet på de cookies, der ikke har deres oprindelse på det site, man besøger. Det gør det muligt at spore brugerens besøg på tværs af websites, og kan på den måde skabe en profil, som kan anvendes til at vise brugeren målrettede reklamer. Disse cookies sættes eksempelvis, når indhold fra sites som Facebook indlejres i en webside.

I september 2019 slog browseren Firefox tredjepartscookies fra som standardindstilling. Apples Safari fulgte efter i marts 2020, og Google har senest meddelt, at tredjepartscookies får en slutdato i firmaets produkter med udgangen af 2023, hvor en tidligere udmelding lød på starten af 2022.

FLoC-fiasko

I april sidste år lagde Google et nyt bud på bordet, der skulle tilfredsstille både reklamekunder og forbrugere – altså almindelige mennesker, der benytter internettets muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I dag gør vi det eksplicit, at når tredjepartscookies er udfaset, vil vi ikke bygge alternative identifikatorer til at spore enkeltpersoner, når de bladrer på nettet, og vi vil heller ikke bruge dem i vores produkter,« skrev en produktchef fra Google.

Alternativet, som reklamevirksomheden lagde for dagen sidste år, hed Federated Learning of Cohorts (FLoC) og byggede på ‘kohorter’, som ville udmønte sporingen på en måde, der slører den enkelte bruger, og slår brugerne samme i grupper med ens karakteristika.

Læs også: Googles AI-drevne cookie-alternativ møder strid modvind

Google uddybede FLoC således:

»Vi planlægger at undersøge måder, hvorpå en browser kan gruppere mennesker med tilsvarende vaner, så reklame-teknologiske virksomheder kan observere vaner hos store grupper, i stedet for enkeltpersoners aktivitet.«

Ifølge forslaget skulle brugerens browser benytte kunstig intelligens til at udvikle en kohorte, baseret på de websites, som en person besøger.

Topics

Stort set alle andre end Google sagde ‘nej tak’ til forslaget.

Googles Chrome-browser står for omkring to tredjedele af markedet. Producenterne bag de tre næststørste browsere gav en nedadvendt tommelfinger, i lighed med cms-producenten Wordpress, hvis system står bag en meget stor del af webbet.

For nylig meddelte Google så, at FLoC bliver lagt i graven. Alternativet hedder ‘topics’ og bygger på emner.

Med topics bestemmer browseren en håndfuld emner, der eksempelvis kan være ‘fitness’ eller ‘rejser og transport’, og som repræsenterer brugerens største interesser i den pågældende uge baseret på browserhistorik.

Emnerne gemmes i tre uger, og gamle emner slettes. Emnerne vælges på enheden uden at involvere eksterne servere. Når man besøger et websted, der benytter teknologien, udvælger Topics tre emner, mere bestemt ét emne fra hver af de seneste tre uger, som deles med webstedet og dets annoncører.

Emnerne er udvalgt, så følsomme kategorier som køn eller race er udeladt. Forsøgsmæssigt vil antallet af emner ligge mellem et par hundrede og et par tusinde emner. En foreløbig liste er på 350 emner.

I lighed med FLoC vil topics blandt andet benytte machine learning til at udlede emnerne. I den tekniske dokumentation, som kun er et foreløbigt bud, skrives der:

»Emnerne vil blive udledt af browseren. Browseren anvender en klassifikationsmodel til at mappe værtsnavne til emner. Klassificeringsvægtene vil være offentlige, måske bygget af en ekstern partner, og vil blive forbedret med tiden. Det kan give mening for webstederne at levere deres egne emner (f.eks. via metatags, overskrifter eller Javascript), men det er et åbent spørgsmål, der diskuteres senere.«

Sporings-api

Api’et tænkes at se ud som følger, set fra synspunktet af et websted, der ønsker at få adgang til brugerens 'topics':

 

  1. // document.browsingTopics() returns an array of up to three topic objects in random order.
  2.  
  3. const topics = await document.browsingTopics();
  4.  
  5. // The returned array looks like: [{'value': Number, 'taxonomyVersion': String, 'modelVersion': String}]
  6. // Get data for an ad creative.
  7.  
  8. const response = await fetch('https://ads.example/get-creative', {
  9. method: 'POST',
  10. headers: {
  11. 'Content-Type': 'application/json',
  12. },
  13. body: JSON.stringify(topics)
  14. });
  15.  
  16. // Get the JSON from the response.
  17.  
  18. const creative = await response.json();
  19.  
  20. // Display ad.

 

For hver uge beregnes brugerens top-fem emner på baggrund af browserens historik. Der tilføjes et yderligere emne, som vælges tilfældigt, så der i alt er seks emner, der er knyttet til brugeren for den pågældende uge.

Når document.browsingTopics() kaldes, vælges emnet for hver uge blandt de seks tilgængelige emner på følgende måde: Der er fem procents chance for, at det tilfældige emne returneres, og ellers returneres det reelle top-emne. Uanset hvilket emne, der udvælges, vil det fortsat blive returneret ved alle kald fra det pågældende websted i resten af de tre uger.

Støjen på fem procent er indført for at sikre, at hvert emne har et mindste antal medlemmer, såkaldt k-anonymitet, samt for at give en vis grad af plausibel benægtelighed.

Mangler aktivt tilvalg

Spørgsmålet er, om det nye forslag, som altså har mange af de samme træk som FLoC, vil opfylde annoncørernes behov. Og om andre browserproducenter, apps og cms’er vil hoppe med på vognen.

Umiddelbart synes argumenterne mod FLoC også at kunne bringes i spil med topics.

Apples politik er at forbyde apps og annoncører at indsamle data om Iphone-brugere uden samtykke. Google skriver, at det vil være muligt at slå topics fra i Chrome – men altså ikke et aktivt tilvalg, som Apple kræver.

Apples holdning deles af Microsoft, som står bag den tredje mest anvendte browser på skrivebordet. I sommers meddelte firmaet:

»Vi understøtter ikke løsninger, som udnytter brugerens identitets-signaler uden at brugeren har givet samtykke.«

Microsoft spår, at der vil komme andre forslag på området, der ikke kræver kendskab til brugerens identitet, og som vil bygge på samtykke og relationer mellem brugeren og det enkelte websted.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger