Drop jeres datavisualiseringsværktøj – det gør ingen forskel

Brødtekst

Jeg havde en spændende diskussion den anden dag med en person, der blev lettere forfærdet, da jeg udtalte følgende:

»Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilket datavisualiseringsværktøj I bruger. Qlik, Targit, Tableau, Power BI – det er fuldstændig lige meget. Jeg vil hellere en tur til Mogadishu end at høre om jeres datavisualiseringsværktøj. Lige såvel som jeg hellere vil trampes på af en flok elefanter, se et live-show af Linie 3, have mine øregange voldtaget af Erann DD's ubehagelige røst eller spise en pizza fyldt med ananas end at lave en demo af et. Jeg vil hellere udsættes for kinesisk vandtortur eller høre om jeres kageordning, end jeg vil høre om det visualiseringsværktøj, for jeg er cirka lige så ligeglad som jeres CEO. Du ved, hende, der træffer de vigtigste beslutninger i jeres organisation. Hende, du fortæller mig står og siger, at I skal være data-drevne.

Send mig et billede af hende, når hun sidder med sine helt rene CEO-labber dybt begravet i sin laptop og åbner jeres datavisualiseringsværktøj og prøver at lave en drill-down, bruger ’focus mode’ på en graf, sætter en ’data-driven’ alarm op, ’pinner’ et rapportelement til et dashboard eller nogle af de andre smarte ting, du lige har fortalt mig om, i forbindelse med at hun prøver at træffe en beslutning. Uanset hvor skummel en paparazzo du er, kommer det ikke til at ske.

Og jo jeg vil selvfølgelig gerne se jeres datavisualiseringsværktøj, men lad os i stedet lige prøve at forstå, hvordan data bruges i jeres organisation, og hvem jeres modtagere af data er, og lad os så se, om snakken om et datavisualiseringsværktøj er interessant bagefter.«

Det var sat lidt på spidsen, og man kunne få den tro, at jeg også tilbeder de hornede, men vi skiltes som gode venner, og det var kun, fordi jeg kendte personen i forvejen, at tonen var lidt ekstra munter. Men for mig er det ekstremt vigtigt, at vi som dataprofessionelle forstår det større billede, og jeg synes tit, at vi fokuserer på de helt forkerte ting. Vi skal blive klogere på den data-drevne værdikæde set fra en brugers eller beslutningstagers synsvinkel, om man vil.

En SMS kan være lige så stærk som et flot dashboard

For mange af de tusindvis af rapporter og dashboards, vi dagligt får produceret, bliver i sidste ende oversat til bullets og snippet ud i præsentationer anordnet i smukke slide-decks, samtaler i møder og ved kaffemaskinen, præsentationer på kvartalsmøder, en one-pager, en e-mail – eller måske en SMS kan gøre det. Dataene forsvinder ud af datavisualiseringsværktøjet, måske i print, og i bedste fald i indsigter og anbefalinger til beslutningstagerne rundt omkring i organisationen. Præsenteret i et format, som fortæller historierne bag data'ene og ikke mindst argumenterer for fremtidige handlinger.

  • Hvad sker der? (Hvad er ændret? Sammenlignet med?) (Brug data)
  • Hvorfor sker det? (Brug data)
  • Hvad er konsekvensen? (Brug data)
  • Hvad er dine anbefalinger? (Brug data som argument)
  • Hvordan implementerer vi disse anbefalinger i organisationen?

Formidlingseksperten Nancy Duarte tilføjer i øvrigt følgende aspekter til din datahistorie:

  • Hvilke potentielle modargumenter vil modtagerne af dine anbefalinger kunne komme med? (Når CEO'en siger: 'Det er jeg ikke enig med dig i', så skal du sgu være klar.)
  • Hvem vil yde modstand mod dine anbefalinger og hvorfor?
  • Vær din egen skeptiker, sikr dig, at du ikke er bias'ed af de data, du anvender, sæt dig i modtagerens stol, og brug om nødvendigt antagelser (alle ved, at det er svært at spå om fremtiden).

For det eneste, beslutningstagerne i organisationerne ønsker, er i sidste ende en række anbefalinger til, hvad der kan bringe organisationen tættere på at indfri de strategiske mål; stigende omsætning, udvidet markedsandel, kunde- og medarbejderfastholdelse (altså de profitable kunder, og de dygtige medarbejdere), omkostningsreducering, risikomitigrering. Og her er et datavisualiseringsværktøj understøttet af en dataplatform kun en meget lille brik i at understøtte disse anbefalinger.

Du får 17 minutter

Jeg husker, da jeg skulle mødes med en CIO, en rigtig mande-mand, for en C25-virksomhed i DK, og præsentere, at han skulle skrotte organisationens eksisterende Data Warehouse og bruge godt 10+ mio. på et nyt (kun det mest basale inkluderet) – der havde jeg rundt regnet 17 min. til at præsentere disse anbefalinger. Og det er sikkert ikke anderledes i jeres organisation, så husk på, at modtagerne af jeres anbefalinger har relativt lidt tid at gøre med, og derfor skal anbefalingerne sgu sidde lige i skabet. Der går det ikke, at man står som en anden tør arkæolog og desperat fisker efter det dashboard, der skulle understøtte anbefalingerne. Han ville, undskyld mig udtrykket, skide på, om jeg havde fået data fra Power BI, Qlik eller whatever. Han ville blot vide, om dataene var pålidelige, samt:

  • Hvad sker der? (Hvad er ændret? Sammenlignet med?) (Brug data)
  • Hvorfor sker det? (Brug data)
  • Hvad er konsekvensen? (Brug data; økonomisk, strategisk, mennesker, og sæt gerne data i kontekst/sammenlign/perspektivering med noget genkendeligt)
  • Hvad er dine anbefalinger? (Brug data som argument – som anbefaling hertil ..., som resultat heraf ..., det betyder at ..., på grund af disse facts ... Gør det handlingsrettet: Ændre/fortsætte med/afslutte)
  • Hvordan implementerer vi disse anbefalinger i organisationen?

Og øv dig igen og igen på dine anbefalinger og brug data som argument, såfremt du overhovedet får chancen for at stå ansigt til ansigt med den endelige beslutningstager. Højst sandsynligt vil du blot skulle producere 3 slides eller en one-pager, som skal igennem et par led, inden den når den endelige beslutningstager – så gør alt, hvad du kan, for at alt står skarpt, inden den ryger ud i æteren.

Fortæl historien

Vores ringe leveringstid koster os årligt 25 millioner (overskrift)

Mød vores tredjestørste kunde, Mirsk (gør historien personlig). Mirsk har været kunde hos os, siden virksomheden blev grundlagt for 17 år siden, og var blandt de 3 første betalende kunder i virksomheden. De sidste 5 år har Mirsk lagt en årlig omsætning på 39 millioner. Det er i snit 7 procent af vores samlede årlige omsætning. Men det bliver de ikke nødvendigvis ved med. Vi leverer p.t. Mirsks varer i gennemsnit 5 dage senere end forventet, og det er desværre ikke kun overfor Mirsk, at vi har et problem med vores leveringsevne.

Vi har kun vundet 20 procent af alle udbud, vi har deltaget i i år, og vi har tilmed lige nedjusteret forventningerne til de kommende måneder med yderligere 4 procent, altså vi forventer kun at vinde 16 procent fremover.

I fht. sidste år vinder vi 5 pocent færre udbud, og vi ligger 7 procent lavere end et 5-årigt historisk gennemsnit.

Årsagen til den negative udvikling skyldes, at vi ofte fravælges pga. vores længere leveringstid kontra konkurrenternes. Vores længere leveringstid koster os 25 millioner om året i mistet omsætning, læg dertil de 1.500 mandetimer, vi har brugt på at besvare de udbud, vi har tabt. Den tabte omsætning svarer til at kunne dække vores årlige lønomkostninger i produktionen eller godt 70.000 tabt meromsætning om dagen året rundt.

Får vi ikke rettet op på dette i løbet af de næste 6 måneder, vil vi skulle afskedige 15 mand i vores salgsteam og højst sandsynligt sige farvel til Mirsk som trofast kunde.

Baseret på disse facts vil det være min klare anbefaling, at vi ændrer vores leveringsprocedurer med fokus på x, y, z.

P.t. er vores gennemsnitlige leveringstid af lagerførte varer, der skal skippes afsted fra vores hovedlager i Fredericia og leveres til et andet postnummer i Danmark, ni dage. På samme antal dage kan du eksempelvis køre fra Skagen (nordligste punkt) til Gedser (sydligste punkt) 35 gange. De 9 dage, vores kunder skal vente, er 4 dage mere end deres generelle forventning.

Dette mismatch i forventninger vil koste os yderligere omsætning på længere sigt ..., risikoen og omkostningerne forbundet med at forbedre vores leveringsprocedure er …, men det vurderes at øge virksomhedens omsætning på mellem 15-20 millioner på kort sigt og give os yderligere 3 procent af markedet ... et alternativ til dette vil være ...

Se det kunne snildt stå i en SMS og få jeres CEO op at ringe.