Corona-modellering: Magt-asymmetri mellem regeringen og alle andre er enorm

Der skal være åbenhed om SSI's modeller, mener Mikkel Freltoft Krogsholm.
Brødtekst

For knap en måned siden skrev jeg på ing.dk, at det var usandt at komplet kildekode for covid-19-prognoser var lagt frit frem, selv om det var budskabet fra myndighederne og ministeren. Her en måned senere er det stadig ikke sket. Selvom det lysner, hvad angår smitten, er der stadig mørkt i corona-data land.

Jeg vil i denne kronik slå endnu et slag for åbenhed. I et håb om, at der sidder relevante embedsmænd og politikere, der læser med så vi kan få åbnet op nu, og i et håb om at vi lægger en hel anden indsats for døren næste gang vi står overfor en epidemi. Jeg vil slå ned på en række punkter og give mit bud på, hvad man kan gøre bedre.

Smitte|stop app’en

I går kom det offentliges smittestop app. Jeg tror personligt at den kan være et vigtigt redskab til at få åbnet helt op for samfundet. Vel at mærke, hvis folk vil downloade den og betragte sig selv som smittede, hvis app’en giver dem en advarsel.

Men den slags overvågning skaber naturligvis bekymring. Skal Big Brother / Mother nu ind over og se hvem vi færdes med? Umiddelbart ser det ud til at app’en har privacy by design og anvender Google og Apples protokol, der sikrer at “Ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem du har været i nærheden af” som, der står på smittestop.dk.

For at komme denne bekymring til livs savner jeg dog at man frigiver kildekoden til appen, så alle de bekymrede kan se koden igennem og sikre at app’en holder, hvad den lover.

Åbenhed om data

GDPR privacy bliver nævnt mange gange nævnt som en årsag til at man ikke har delt mere data åbent. Jeg forstår godt argumentet og mener selv at GDPR er meget vigtigt, men må samtidig konkludere at den indvending er noget fejlplaceret her.

De data, der går ind i en epidemiologisk model kan ikke siges at være GDPR følsomme. Vi taler om gennemsnitlige tal for, hvor mange én person smitter, hvor mange, der bliver indlagt, hvor længe de ligger der, hvor mange der dør, osv.

Disse tal er naturligvis skabt på baggrund af data fra enkeltpersoner - men det er jo ikke disse tal, der bruges i modellerne og ej heller enkeltpersoners tal, der bruges til at underbygge de politiske beslutninger.

Derfor giver det meget lidt mening at mange af disse data er mørklagte. Selvfølgelig kan man lave sine modeller så detaljerede, at man rammer en grænse for, hvor få personer, der er i hvert led i modellen (og derved når under en privatlivsgrænse) - men så vil jeg også gerne stille spørgsmålstegn ved den måde at gøre det på. Det er der to årsager til: 1) i et lille land som Danmark - giver det så virkeligt mening at modellere hver enkelt kommune eller region? 2) hvis man er nede i så små tal, så giver modellering i det hele taget meget lidt mening, da epidemien er ved at dø helt ud.

Åbenhed om modellerne

I denne uge inviterede SSI og DTU til webinar om modelberegninger for scenarier ved genåbning af Danmark. Det var overordnet set et fint webinar, men der kom ikke rigtigt noget “nyt” ud af det. Var man i forvejen en corona-aficionado, så havde man selv gravet alt, der blev fremvist, op de seneste par uger og måneder.

Der var dog en række interessante ting vil webinaret jeg bed mærke i. Ting, der desværre har bidraget til mørklægningen - noget tilsigtet og noget utilsigtet.

Når myndighedsbetjening mørklægger

Kaare Mølbak fra Statens Serum Institut siger på et tidspunkt at processen skal være lukket fordi det er en del af vigtige regeringsbeslutninger og derfor kan man kun offentliggøre de færdige rapporter og ikke det mellemliggende arbejde.

Det ser jeg som et kæmpe problem. Det betyder i bund og grund at kun regeringen har adgang til SSI’s regnemaskine. De andre partier har ikke adgang, forskere har ikke adgang, interesseorganisationer og tænketanke har ikke adgang, og befolkningen har ikke adgang. Det skaber en kæmpe magt-asymmetri mellem regeringen på den ene side - og alle andre på den anden siden.

Som jeg tidligere har skrevet er epidemiologiske modeller ikke synderligt komplicerede - derfor vil det faktisk have været meget nemt for politiske sekretariater hos de forskellige partier, organisationer og tænketanke at regne med på de forskellige scenarier - ligesom de i øvrigt gør, når der diskuteres økonomiske udspil i Danmark.

Når “plejer” mørklægger

Robert Skov udtaler under webinaret at han vil foretrække at det review, der er af koden og modellerne er peer review - altså som han og andre forskere kender det fra deres normale arbejde. Og kodens hovedforfatter Kaare Græsbøll fra DTU har også tidligere udtalt i et interview med P1 Debat at de ikke tænkte på at offentliggøre koden, da de regnede med at sende det gennem det traditionelle peer-review system. Kort sagt kom modellernes hoved-aktører fra en verden, hvor der i udgangspunktet er lukkethed - man holder på sine videnskabelige findings indtil det er publiceret.

I det hele taget er peer-review et “levn” i den videnskabelige process og en process, der igennem de senere år har fået tiltagende kritik. Og det er en process der er helt håbløs langsom og lukket - især når vi står overfor en hurtigt bevægende epidemi som Corona.

Derfor har vi også set en lind strøm af såkaldte pre-prints vedrørende Corona. Det vil sige videnskabelige papers, der udgives før peer review. De skal naturligvis læses ekstra kritisk, men hvis de indeholder vigtige fund og guldkorn så er disse nu frit tilgængelige - ikke låst i en langsom gammeldags videnskabelig proces.

Samtidig tager det hul på det man kalder post publication review. Her offentliggøres den videnskabelige artikel og herefter foretages, der peer review. I det hele taget minder det meget om den proces, der foregår når der laves open source software.

Og i en Corona pandemi er det utroligt vigtigt at videnskabsfolk verden over hurtigt og effektivt deler deres fund med hinanden. Det håber jeg man lærer af.

Osteklokkens begrænsninger

I det ovennævnte webinar have SSI og DTU inviteret et panel af eksterne til at give feedback til oplægsholderne. Panelet bestod af Susanne Ditlevsen (professor, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet), Mogens Fosgerau (professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet) og Jens Lundgren (professor, Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet og Københavns Universitet) - alle tre kompetente mennesker, der gav god og væsentlig feedback til oplægsholderne.

Denne vigtige feedback kom først i denne uge - altså knap tre måneder efter Danmark gik i fuld lockdown. Derved udstillede webinaret også problemet med at udvikle disse modeller og beregne deres antagelser i en mere eller mindre lukket osteklokke.

Man har siddet i osteklokken og gjort det bedste man kunne, men man har samtidig været afskåret fra udefrakommende relevant og vigtig feedback.

I fremtiden skal osteklokken løftes, så vigtig feedback kan komme model- og data-folket til gode med det samme - men ikke bare fra et lille snævert udvalgt akademisk sounding board. Nej - helt løftes af, så alle kan give feedback.

Det kræver politisk initiativ - og mod

Hvis ovenstående skal forbedres, så kræver det politisk initiativ. Det kræver at man fra politisk hold virkelig mener det man siger om åbenhed: at man nedsætter et organ, hvis formål er at sikre åbenhed og gennemsigtighed. En ombudsmand for åbenhed i kritiske processer måske - ikke just mundret, men dog ønskværdigt.

Et organ, der ser på alt og kun tænker: hvordan kan dette gøres åbent og gennemsigtigt.

Et organ, der når modelrapporter bliver fremlagt spørger: hvor er data, hvor er kildekoden? Og som har magt til at få det udleveret, hvis det ikke foreligger.

Et organ, der når en app, der vil tracke hele befolkning, bliver lanceret spørger: er der åbenhed omkring kildekoden - kan vi se den tak!

Et organ, der, når vigtige indsigter fra lægevidenskaben holdes tilbage i en sløv peer-review proces, spørger: hvorfor udgiver I ikke dette til pre-print og post publication review - der er altså brug for jeres viden nu!

Det ønsker jeg mig til næste epidemi.