Cirkulær økonomi kan løse affaldsproblemet – på bekostning af vores privatliv

Hvor stor en pris er vi villige til at betale for at løse affaldsproblemet? Vil vi for eksempel opgive vores ret til privatliv? Dette dilemma rejser Nigel Walton og Anitha Chinnaswamy fra Coventry University i dette indlæg.
Brødtekst

I en fuldt cirkulær økonomi ville vi ikke have noget affald eller forurening. Derimod ville alt vi producere og alle vores biprodukter blive genbrugt eller genanvendt, hvilket vil bidrage til at stoppe overforbruget af vores begrænsede ressourcer og skaden på vores miljø og klima.

For at gøre denne proces profitabel, vil producenterne af komplekse produkter som f.eks. køretøjer sandsynligvis anvende avancerede internetbaserede datasystemer, som kan spore komponenter og produkter gennem deres livscyklus fra oprindelse til færdig brug. 

Dette betyder, at firmaerne der er bedst udstyret til at hjælpe med indførslen af en cirkulær økonomisk model er de store tech virksomheder, som allerede bruger lignende datateknologier, herunder Microsoft, Amazon og Google.     

Og det vil uundgåeligt skabe bekymringer vedrørende implikationerne for vores dataprivatliv og -sikkerhed. Yderligere ofre på vores privatlivs bekostning kan måske blive den pris, vi må betale for at opnå en affaldsfri cirkulær økonomisk model. Eller vendt på hovedet, så kan databeskyttelse måske blive en barriere for indførslen af en cirkulær økonomi. 

Data kan drive den cirkulære økonomi 

Det meste forskning i cirkulær økonomi undersøger ikke fænomenet fra et datadrevet perspektiv. For at maksimere værdien og levetiden for en bil, skal producenterne spore dens lokation, ejerskab og reparationer hele tiden. 

Dette er nu muliggjort med brugen af miniaturiserede og digitale teknologier, som står bag det, som er kendt som den fjerde industrielle revolution

Små sensorer kan overvåge status og perfomance på produkte og dens komponenter mens GPS-chips kan spore lokationen, så snart det forlader produktionslinjen til det øjeblik den bortskaffes. 

Disse data kan blive indsamlet ved at tilslutte produktet til, hvad der er kendt som “Internet of Things” (Iot), hvor det kan opbevares gennem hele produktets livscyklus i skyen.

Ved at analysere disse data, så kan kunstig intelligens forudsige, hvornår der skal vedligeholdes eller erstattes, såvel som ordinere hvordan produktet skal genbruges.   

Disse sporingskapaciteter eksisterer allerede i værdikæden, for at gøre produktionsprocessen så omkostningseffektiv som muligt, og bruges i stigende grad til at muliggøre eksempelvis selvkørende biler. I fremtiden vil denne teknologi også blive brugt til at vurdere f.eks. en bils behov for reparationer og planlægge præventive vedligeholdelser for så, til sidst, at arrangere dens bortskaffelse og genbrug.

De store tech-giganter har en afgørende rolle  

De førende udbydere af disse teknologier er de store tech virksomheder, som er mere effektive til at samle, håndtere og analysere store mængder data end de traditionelle industrielle firmaer. Dette har ført til flere partnerskaber mellem de to sektorer. F.eks. har Volkswagen og Amazon Web Services for nyligt lanceret et “industriel cloud”-initiativ til at forbinde alle Volkswagens fabrikker med deres globale underleverandørkæde og gøre det nemmere for dem at dele data. 

Dette gør det muligt for firmaet at spore alle de komponenter, der udgør deres bil gennem hele produktionsprocessen. 

Microsoft og BMW har lanceret “Open Manufacturing Platform”, der på samme måde gør det muligt for BMW at integrere data fra hele leverandørkæden samt overvåge komponenterne, mens de produceres og samles til biler, hvilket derved forøger effektiviteten af processen.  Microsoft har også udviklet et partnerskab med Volkswagen og Renault-Nissan-Mitsubishi Alliancen.  

Det skaber muligheden for at den globale bilindustri kan producere et ægte cirkulær økonomisk økosystem med klare fordele for miljøet i forbindelse med at reducere ressource- og energiforbrug samt affaldsproduktion. Det kan ligeledes bidrage til enden på overforbrug af værdifulde ressourcer.  

Men brugen af selvkørende- og komponentsporende teknologi til det sekundære formål at gøre en cirkulær økonomisk model profitabel, hvilket indebærer konstant overvågning af bilens brug efter den er købt, rejser dilemmaer om dataejerskab, privatliv og sikkerhed såvel som monopolmagt.

Problemer med datasporing  

Techvirksomheder vil have kapacitet til at spore bilers brug og kundeadfærd på en regulær basis med endnu mere dybde og sofistikation, end de allerede gør. Internet-aktiverede biler er også mere udsatte for angreb fra hackere, som betyder at disse data samtidig kan være sårbare. 

Ikke alle forbrugere er helt klar over i hvor høj grad sådan teknologi kan invadere deres hverdag. Sporing af real-time mobilitet kan måske være et skridt for langt for nogle lande og for en sektion af befolkningen, som ikke ønsker at bytte deres privatliv for miljømæssige fordele.  

Dataen skaber monopol 

Lovgivere og menneskerettighedsgrupper er også bekymret for det niveau af magt, der ligger i hænderne på de førende tech virksomheder i kraft deres monopol-ejerskab på forbrugerdata og deres evne til at profitere på dem. 

En cirkulær økonomisk model ville kunne øge niveauet af denne magt, fordi techvirksomhedernes cloudplatforme ville blive brugt til at indsamle, opbevare, håndtere og analysere den data.

Der er dog mange måder, producenter og tech virksomheder kunne lindre nogle af disse bekymringer. For eksempel kunne de beskytte deres data mod anvendelse til reklamer, kun indsamle metadata (data om dataen) i stedet for personlige informationer, og fastsætte klare rammer for håndtering og kontrol med dataen. 

Det kunne inkludere en opt-out klausul for kunder, som ikke ønsker at have deres produkter overvåget for miljømæssige formål. Uden disse ting vil producenterne sandsynligvis finde det meget svært at sætte deres cirkulære økonomisk planerne i gang. 

Dette indlæg er tidligere bragt på TheConversation. Indlægget er oversat af Daniel Schlosser.