AI Economist: Reinforcement learning skal finde frem til retfærdig skattepolitik
Hvis et AI-system simulerer millioner af års økonomisk data, kan den så komme frem til en skattepolitik, der er bedre til at modvirke ulighed end de gængse økonomiske modeller?
Hos it-selskabet Salesforce mener man, at svaret er ja.
Her har et hold ML-udviklere udviklet systemet 'AI Economist', der bruger reinforcement learning til at simulere adfærd under forskellige skattesystemer. Systemet kan således bruges til at finde frem til skattesystemer, der er optimeret efter forskellige mål – som f.eks. mest mulig lighed og produktivitet.
»At tackle socio-økonomiske udfordringer fra den virkelige verden kræver design og test af økonomiske politikker,« skriver holdet, der er ledet af Salesforces Chief Scientist, Richard Socher, i en præpubliceret forskningsartikel.
DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik. Få tilsendt tilbud
