Accenture bruger AI til at spotte medarbejdere, der kan være på vej væk
Når ledere hos Accenture kigger i deres HR-system, kan de opleve at se et lille flag ud for navnet på en medarbejder. Markeringen betyder, at selskabets AI-system mener, at der er risiko for, at medarbejderen snart siger op.
Og så er det tid til at tage en snak om trivsel og engagement, forklarer Marianne Fischer-Rasmussen, HR-chef i Accenture.
»Vi har løbende samtaler med vores medarbejdere om trivsel, karriere og så videre. Det her giver et lag ovenpå, hvor vi proaktivt kan tage ekstra samtaler, når der er behov for det.«
AI-systemet er trænet på ikke-personlig, historisk data omkring roller, anciennitet, fagområde med mere i konsulentvirksomheden. På den måde har systemet lært, hvor lang tid en person i en given rolle i et givent land normalt bliver på sin post.
DataTech skriver til dig, der arbejder professionelt med data og analytics. Vi giver dig inspirerende cases, nyheder og debat om alt fra machine learning-modeller til dataetik. Få tilsendt tilbud
