NNIT skal levere sikkerhedsdatasystem til ny vaccine

NNIT skal levere sikkerhedsdatasystem til ny vaccine

NNIT skal stå i spidsen for et nyt sikkerhedsdatasystem i forbindelse med markedsføringen af AstraZenecas nye Covid-19-vaccine, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Det store danske it-serviceselskab har meget erfaring indenfor lægemiddelsikkerhedssystemer. I dette projekt skal virksomheden styre og koordinere vaccinearbejdet, og i løbet af udrulningen holder man øje med eventuelle bivirkninger.

Ifølge Rasmus Koch Nelund, Corporate Vice President for Life Sciences hos NNIT, gennemfører man projektet i flere parallelspor, fordi vaccineudrulningen har så kritisk en deadline.

»Vi er utrolig glade for, at vi kan stille op med vores ekspertise til sådan et projekt, og at vi dermed også er et led i kampen mod Corona-pandemien. Som en del af verdenssamfundet mærker vi, at det her haster, og vi har indsat vores bedste folk til at understøtte AstraZeneca i deres arbejde med at levere en vaccine til verdens befolkning så hurtigt og så sikkert som muligt,« fortæller han i pressemeddelelsen.

NNIT har leveret tjenester til AstraZeneca siden 2014, men dette arbejdet har stået på siden juni 2020

https://pro.ing.dk/9874

2. feb 2021 07:30