Googles AI-drevne cookie-alternativ møder strid modvind

Med FLoC-systemet vil Google profilere brugere med AI, så identiteten skjules, mens det stadig er muligt at målrette annoncer.
Brødtekst

VERSION2: Snart er såkaldte tredjepartscookies, der sporer en bruger på webbet, en saga blot. Det er en svær situation for Google, verdens største sælger af online-reklamer, som derfor har opfundet en erstatning med navnet FLoC (Federated Learning of Cohorts). Men kritikken er stor, og succesen næppe givet.

En cookie er er en stump tekst, som browseren gemmer efter et besøg på et website. Cookien er identificeret ved det domæne, der sætter cookien, samt et navn. Den kan sættes af et site ved et header-felt i http-kommunikationen eller via et script.

Ved at generere et unikt id, såsom et UUID, kan cookien identificere en bestemt browser, og dermed brugeren, på tværs af besøg på sites.

Farvel til tredjepartscookies

Tredjepartscookies er navnet på de cookies, der ikke har deres oprindelse på det site, man besøger. Det gør det muligt at spore brugerens besøg på tværs af websites, og kan på den måde skabe en profil, som kan anvendes til at vise brugeren målrettede reklamer. Disse cookies sættes eksempelvis, når indhold fra sites som Facebook indlejres i en webside.

Tredjepartscookies og sporing kan også opfattes som indtrængen i brugerens privatliv. Med EU’s GDPR-regler skal brugeren oplyses og give samtykke til anvendelsen af cookies og anden tilsvarende sporing. Men det er ikke nok for en række producenter.

I september 2019 slog Firefox tredjepartscookies fra som standardindstilling. Apples Safari fulgte efter i marts 2020. Google har senest meddelt, at tredjepartscookies får en slutdato i starten af 2022.

Teknologisk er der dog ikke noget problem i at spore ved hjælp af førstepartscookies. Det kræver blot at websites indrapporter brugeradfærden til den part, der udfører sporingen, fra serversiden. Andre teknikker, såsom fingerprinting, kan også identificere en bruger.

I alle tilfælde gælder det, at brugere i EU skal give samtykke, uanset hvilken metode der anvendes, hvis loven skal overholdes.

Kohorter

Men Google, der sammen med Facebook er en dominerende spiller på annoncemarkedet, og står bag den mest udbredte browser, Chrome, har nu andre planer.

»I dag gør vi det eksplicit, at når tredjepartscookies er udfaset, vil vi ikke bygge alternative identifikatorer til at spore enkeltpersoner, når de bladrer på nettet, og vi vil heller ikke bruge dem i vores produkter,« skriver Googles produktchef David Temkin i et blogindlæg fra starten af marts.

Det vigtige ord er ‘enkeltpersoner.’

Google har nemlig ikke tænkt sig at lægge sporingen bag sig, men vil blandt andre tiltag i stedet udmønte sporingen på en måde, der slører den enkelte bruger, og slår brugerne sammen i kohorter. Det er statistikkens betegnelse for delgrupper af en population, der har samme karakteristika.

Google opsummerer mulighederne således:

»Valget af, hvilke annoncer der skal vises på en webside, kan typisk være baseret på tre brede informationskategorier: (1) Førsteparts- og kontekstuelle oplysninger (f.eks. ‘Læg denne annonce på websider om motorcykler’); (2) generel information om interesserne hos den person, der skal se annoncen (f.eks. ‘Vis denne annonce til klassiske musikelskere’); og (3) specifikke tidligere handlinger, personen har foretaget (f.eks. ‘tilbyd rabat på et par sko, du har liggende i en indkøbskurv’).«

Googles foreløbige initiativer dækker kategorierne to og tre ovenfor, under navnene Federated Learning of Cohorts (Floc) og Fledge.

Kunstig intelligens profilerer

Google motiverer FLoC således:

»Vi planlægger at undersøge måder, hvorpå en browser kan gruppere mennesker med tilsvarende browservaner, så reklame-teknologiske virksomheder kan observere vaner hos store grupper, i stedet for enkeltpersoners aktivitet.«

Målretning af annoncer kan derefter delvis være baseret på, hvilken gruppe personen falder i.

»Browsere har brug for en måde at danne klynger, der er både nyttige og private: Nyttige ved at indsamle mennesker med lignende interesser og producere etiketter, der er egnede til machine learning, og private ved at danne store klynger, der ikke afslører oplysninger, der er for personlige, når klyngerne oprettes, eller når de bruges.«

En ‘FLoC-kohorte’ er et kort navn, der deles af et stort antal - tusindvis - mennesker, afledt af browseren ud fra brugerens historik. Browseren opdaterer kohorten over tid, når brugeren besøger websider. Værdien gøres tilgængelig for websites via et nyt Javascript-api.

Browseren bruger kunstig intelligens til at udvikle en kohorte, baseret på de websites, som en person besøger. Algoritmerne kan være baseret på de besøgte websites adresser, eller på indholdet af disse sider eller andre faktorer.

Ideen er at inddata til algoritmen, herunder webhistorikken, holdes lokalt i browseren. Browseren videresender kun den genererede kohorte. Browseren sikrer, at hver kohorte repræsenterer tusinder af mennesker ad gangen. Antallet af kohorter skal være småt for, at de ikke kan benyttes til at udlede detaljerede oplysninger med. Korte kohorte-navne, såsom ‘43A7’ kan hjælpe med at gøre det klart, skriver Google i noterne til forslaget.

Google medgiver, at en kohorte kan bruges til at identificere individuelle brugere. Selve kohorten har formentlig ikke nok information-bits til individuel identifikation, men i kombination med andre oplysninger, såsom brugerens IP-adresse, kan det måske lade sig gøre.

Kritik og blokering

Google kan dog hurtigt ende i samme situation som stifterne af den nyligt foreslåede europæiske foldbold-superliga.

Blandt kritikerne af Googles forslag er interesseorganisationen Electronic Frontier Foundation, som mener, at det er en falsk præmis at skulle vælge mellem ‘gammel sporing’ og ‘ny sporing.’

»Det er ikke enten-eller. I stedet for at genopfinde ‘sporings-tallerkenen,’ bør vi forestille os en bedre verden uden de utallige problemer med målrettede annoncer.«

Organisationen mener, at det at placere mennesker i grupper baseret på deres browservaner, vil gøre det nemmere at diskriminere i forbindelse med eksempelvis beskæftigelse og boligmarked, samt drive rovdrift på naive forbrugere.

På Twitter skriver Safari-udvikleren John Wilander at Apple ikke har givet tilsagn om at anvende FLoC, og henviser i øvrigt til Apples politik om at imødegå sporing. Apple har tidligere udmeldt, at i en kommende opdatering af Ios-styresystemet vil firmaet forbyde apps og annoncører at indsamle data om Iphone-brugere uden samtykke.

Facebook mener dog, at Apples udspil mest handler om at give konkurrenterne sværere vilkår i kampen om reklamekronerne.

Til mediet The Verge udtaler Mozilla, som står bag Firefox, at organisationen overvejer flere forslag, der kan understøtte profilering og privatliv i samme hug, men at der ikke er nogen planer om at implementere Googles eller andres forslag. Mozilla tilføjer:

»Vi køber ikke præmissen om at industrien har behov for milliarder af datapunkter på mennesker, som indsamles og deles uden deres viden, for at kunne byde på relevante reklamer.«

Microsofts Edge-browser, der delvist bygger på samme kode som Chrome og i øjeblikket er den tredjemest anvendte browser på verdensplan, vil ikke understøtte FLoC.

Til flere medier udtaler Microsoft:

»Vi understøtter ikke løsninger, som udnytter brugerens identitets-signaler uden at brugeren har givet samtykke, såsom fingerprinting.«

Firmaet forudser, at der vil komme andre forslag på området, der ikke kræver kendskab til brugerens identitet, og som vil bygge på samtykke og relationer mellem brugeren og det enkelte website.

Firmaet bag det populære open source-cms Wordpress meddeler, at det betragter FLoC-teknologien som et sikkerhedsproblem, og foreslår at teknologien skal blokeres i fremtidige versioner af blogging-systemet, blandt andet på baggrund af Electronic Frontier Foundations bekymring om diskriminering.

»Wordpress står bag cirka 41 procent af internettet – og dette miljø kan hjælpe med at bekæmpe racisme, sexisme, LGBTQ-diskrimination og diskrimination mod mennesker med psykisk sygdom, med fire linjers kode.«

De fire linjers kode angiver et header-felt, der fortæller, at browseren ikke skal anvende sitet i FLoC-algoritmen.

Prøv DataTech gratis

DataTech giver dig ny viden, cases og erfaringer med at lykkes med AI og data science i praksis. Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her