EU's opdaterede AI-strategi: Historisk Corona-hjælpepakke kan give kæmpe boost til AI 

Foto : 3DSculptor, bigstock

EU's opdaterede AI-strategi: Historisk Corona-hjælpepakke kan give kæmpe boost til AI 

EU-Kommissionen opfordrer medlemslande til at udnytte enorm stimulus-pakke til at give AI et spark fremad.

EU fremlagde i sidste uge det længe ventede bud på, hvordan AI i fremtiden skal reguleres - herunder hvad der skal forbydes, hvad der skal stilles ekstra krav til, og hvilke systemer, der kan fortsætte som før. 

Men mens det ene ben i EU's AI-fremstød sætter foden ned overfor uacceptabel AI, giver det andet ben den europæiske AI-innovation et spark fremad. 

Det er ihvertfald ambitionen med den koordinerede plan for AI i EU, som blev etableret i 2018, og som i sidste uge fik en større opdatering. 

Læs også: Langt de fleste AI-systemer går helt fri i EU's nye reguleringskompleks

Planen skal garantere forbilledlig AI fra unionen, og at kontinentet for alvor tager teknologien til sig, lød det fra Margrethe Vestager under præsentationen. 

»Allerede i dag giver AI store fordele i vores liv, og vi har kun set starten på det. Mens vi taler, redder AI liv takket være bedre diagnoser. Det bidrager til at levere vores Green Deal ved at hjælpe landmænd med at optimere deres ressourcer. Det støtter endda ingeniørerne, der genopbygger Notre Dame-katedralen i Paris,« lød det fra den danske kommissær. 

Det store chekhæfte

Det første man må bemærke om strategien er pengene. Kommissionen vil have allokeret 1 milliard euro årligt - fra Digital Europe og Horizon Europe-programmerne - til at gå til AI-projekter. 

Dertil håber kommissionen gradvist at kunne tiltrække private og offentlige investeringer, så beløbet i dette årti sniger sig op på 20 milliarder euro - eller omkring 150 milliarder kroner - årligt. 

Men det helt stor chekhæfte kommer i form af den historiske redningspakke, som EU vedtog sidste år for at hjælpe den corona-smittede økonomi i gang igen. 

Den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF) er den største stimulus-pakke, som nogensinde er finansieret af EU-budgettet, og den sender svimlende 672,5 milliarder euro ud i den europæiske økonomi, hvoraf groft halvdelen gives som lån. 20 procent af denne sum er øremærket 'digitale mål'.

Det giver 134 milliarder euro, som kommissionen ser som en potentiel »game changer«, der kan lade Europa »raise its ambitions and become a first mover in adopting AI.« 

For medlemslande, skriver kommissionen, er det »a unique opportunity through the RRF to make the most of AI in the digitalisation of their economy and their public administrations.«

Fra venture-kapitalt til uddannelse

Med den nye AI-plan opfordrer EU-Kommissionen alle medlemslande på det kraftigste til at tage RRF-midlerne i brug til styrke AI, og det kan ske på en lang række måder, fremgår det af planen. 

Stimuli-midlerne kan f.eks. bruges til at investere i AI-forskning nationalt. Det kan konkret ske ved at etablere regionale eller nationale forskningscentre omkring AI. 

Medlemslande kan også bruge RRF-midler til at lave investeringer - f.eks. i form af venturekapital eller lån - i AI-startups, eller for at hjælpe mellemstore virksomheder med deres transformation, så de kan tage AI i brug. 

RRF-midler kan yderligere gå til at finansiere uddannelse eller opkvalificering af nye AI-talenter, til at lave investeringer i brug af sundhedsdata eller til at digitalisere fødevaresektoren. 

Fragmentering kan udhule gevinst

AI er et oplagt investering punkt, når medlemslande skal stimulere økonomien i gang. Teknologien har potentiale til at øge produktivitet på tværs af alle økonomiske sektorer, og skaber nye markeder og jobs, som kan opveje dem, pandemien har slugt, lyder det fra kommissionen. 

Men resultaterne er bedst, hvis medlemslandene trækker i samme retning. En fragmenter tilgang til AI kan lede til at EU-landene »fumble the achievement of benefits,« skriver kommissionen. 

Indtil videre har 19 EU-lande lavet en national AI-strategi, og flere er i gang. Mange af disse lister også nationale investeringer. Det er beløb, som er svære at sammenligne, noterer kommissionen, men de indikerer ikke ligefrem en frontløber-rolle til Danmark. 

Kommissionen bemærker, at Danmark har afsat 200 millioner kroner i en investeringsfond til signaturprojekter. Dertil kan man retfærdigvis tilføje, at 60 millioner over 9 år er afsat som en del af AI-strategien fra 2019, og at 280 millioner over fire år er reserveret fra forskningsreserven til forskning i »nye teknologiske muligheder og digitale teknologier« som tæller - men ikke begrænser sig til -  AI.

Selv hvis hele summen skulle gå til AI må den siges at blegne i sammenligning med investeringer i f.eks.. Sverige, hvor landets innovations-myndighed Vinnova alene i 2020 investerede næsten 500 millioner danske kroner i AI-projekter. Eller Holland, hvor man sidste år havde afsat over 650 millioner til AI-innovation og forskning - og så sent som i april besluttede at bruge yderligere 2 milliarder i et investeringsprogram, der skal løbe over de kommende år. 

Prøv DataTech gratis

DataTech giver dig ny viden, cases og erfaringer med at lykkes med AI og data science i praksis. Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her
Regulering af AI
Europa Nævnet
Illustration: Europa Nævnet

DataTech har fået økonomisk støtte fra Europa-Nævnet til at sætte journalistisk fokus på arbejdet med at regulere AI

EU-Kommissionen vil i år fremlægge et forslag til, hvordan AI skal tøjles. Forude venter således en afgørende offentlig debat, som skal være med til at sikre, at den endelige lovtekst rammer den rigtige blanding af sikkerheder og muligheder. Et fejlskud mod den ene af disse poler kan have alvorlige konsekvenser for Europas evne til succesfuldt at udnytte AI i dette årti. 

DataTech vil i en artikelserie gå i dybden med, hvordan EU konkret vil regulere AI, hvor der er behov for regulering, ligesom vi undersøger, hvordan de specifikke regler rammer ned i det praktiske arbejde med AI i europæiske virksomheder.