DBU opgraderer fodbolddataanalyse i nyt samarbejde med IBM og CogniTech

DBU opgraderer fodbolddataanalyse i nyt samarbejde med IBM og CogniTech

DBU opruster kampdataanalysen for det danske herrelandshold i et nyt samarbejde med IBM Danmark og CogniTech, skriver organisaitonen på sin hjemmeside.

Siden 2016 har en analytiker hos DBU arbejdet med kampdata om spillernes fysik, bevægelsesmønstre på banen, kampstatistikker og andet. Det er en almindelig del af den taktiske forberedelse for mange af verdens professionelle fodboldklubber.

 Med det nye samarbejde får processen en opgradering, da parterne skal bruge IBM Cognos Analytics på IBM Cloud til at analysere data fra kampene. 

Ifølge Peter Møller, fodbolddirektør i DBU, er dataanalyse en vigtig del af professionel fodbold:

»Moderne topfodbold handler i høj grad også om forberedelse, analyse og god brug af data. I DBU ønsker vi at være forrest i innovative løsninger, så vi kan hjælpe vores landshold med at vinde, inspirere og begejstre den danske befolkning. Derfor er vi glade for, at vi kan samarbejde med de bedste om at opgradere vores brug af data og analyse, til glæde for både landshold og andre dele af dansk fodbold,« siger han i meddelelsen.

https://pro.ing.dk/12652

25. mar 2021 18:00