Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Større arbejdsglæde – stadig for få ressourcer

22. marts 2022 kl. 05:00
Kasia Fuglevig Falkengaard Torian
Kasia Fuglevig Falkengaard Torian, formand for Danmarks DPO-Forening, Director og Advokat hos Lundgrens Advokatpartnerselskab. Illustration: Lundgrens Advokatpartnerselskab.
De fleste DPO'er oplever ressourcemangel, og det vidner om en negligering af databeskyttelse og »går den, så går den«-mentalitet hos virksomheder, viser en ny undersøgelse fra Danmarks DPO-forening.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmarks DPO-Forening har for nyligt gennemført endnu en trivselsundersøgelse blandt foreningens 360 medlemmer, hvoraf 61 har svaret. Umiddelbart ser det ud til, at arbejdsglæden blandt DPO’er og GDPR-eksperterne er steget over de sidste to år, og det er nu næsten 75 pct. af dem, som altid eller næsten altid glæder sig til at komme på arbejde. De sidste 2 år har været præget af COVID-19, og derfor har folk arbejdet hjemme, hvilket godt kan have en stor positiv effekt på arbejdsglæden kontra Danmarks DPO-Forenings sidste undersøgelse.

Samtidig er der også fremgang at spore hos DPO’er og GDPR-eksperters relationer til deres kollegaer og ledere, hvilket tyder på, at databeskyttelsesreglerne nu er blevet mere hverdag, og de fleste mennesker har taget dem til sig.

Selvom arbejdsglæden er i vækst, så rapporterer flere dog også, at det kan være svært at finde tid til at løfte alle de opgaver, som tilfalder dem, og det kan være svært at se, hvor deres karrierer er på vej hen.

Selvom det er godt, at der er øget arbejdsglæde, så er manglende ressourcer stadig et udtalt problem blandt DPO’erne og GDPR-eksperterne. Dette kommer for manges vedkommende til udtryk ved, at de har svært ved at falde i søvn og sover dårligt. Ligeledes er der mange, som føler sig udkørte, trætte og udmattede, hvilket så igen gør, at de kan have svært ved at slappe af.

Fire ud af fem får nej til flere ressourcer

Der er især mangel på ressourcer til at nå alle de opgaver, som DPO’erne og GDPR-eksperterne selv mener skal håndteres, hvis Datatilsynet skulle komme på besøg, men også en generel mangel på ressourcer til hele databeskyttelsesområdet. Dette kommer også til udtryk ved, at lidt over halvdelen af dem har haft udfordringer med at få ledelsen til at allokere ressourcer til databeskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af dem, som har svært ved det, får fire ud af fem stadig nej, efter de har påpeget problemet – og enkelte overvejer jobskifte på grund af det.

Størstedelen af DPO’erne og GDPR eksperterne, der har besvaret trivselsundersøgelsen, er offentligt ansatte, hvor knap 70 pct af besvarelserne er fra DPO’erne.

Størstedelen ligger på en arbejdsuge mellem 38-42 timer, hvor hovedopgaverne primært er med GDPR-arbejde. Størstedelen føler også, at de generelt har indflydelse på mængden og udførelsen af deres arbejde samt ønsker at være på deres arbejdsplads om to år og vil anbefale andre om at søge ledige stillinger hos arbejdsgiveren.

Det er ofte, at DPO'erne og GDPR-eksperterne ikke føler sig inddraget tilstrækkeligt og rettidigt i spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Størstedelen får godkendt efteruddannelse, der muliggør, at de kan opretholde deres ekspertise. Der er desværre stadig DPO’er, der ikke kan udføre deres arbejde uden at modtage instruks.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse DPO’er bliver presset til at nå bestemte konklusioner i forbindelse med arbejde som DPO, der er i modstrid med GDPR artikel 38, stk. 3. Det er arbejdsgiver, den dataansvarlige, der bør sikre, at DPO’en ikke modtager instrukser vedrørende udførelsen af sine opgaver. DPO’erne føler, at de ikke har mulighed for at rapportere direkte til det øverste ledelsesniveau uden at skulle gå via andre personer.

»Går den, så går den«-mentalitet

Medvirkende årsager er manglende retspraksis og hele sproget om GDPR som værende »benspænd« i stedet for grundlæggende menneskerettigheder.​ Det er svært som menig DPO-medarbejder at få ledelsen til at se værdien i et område, som de ikke forstår. Det er tydeligt, at det er svært for DPO’erne at få ressourcer til opgaverne, da ledelsen sammenligner ressourceforbruget med andre, som heller ikke løser opgaven.​ Det er et problem, at DPO’erne har alt for mange andre arbejdsopgaver, der bliver prioriteret højere end databeskyttelse.

DPO’erne oplever fortsat, at vigtigheden af databeskyttelse bliver negligeret af ledelsen. Ledelsen giver udtryk for, at de forstår alvoren, men vil ikke sætte flere ressourcer af, selvom de er håbløst bagud. En »går den, så går den« mentalitet er desværre til stede, og fælden klapper først, når Datatilsynet kommer på besøg.​

Enkelte DPO’er oplever dog, at der generelt er velvilje i forhold til at afsætte ressourcer i et vist omfang til at løse DPO-opgaver, men at der pga. manglende erfaring må bruges en del tid på oplæring og sparring, hvorfor effekten i forhold til arbejdspres er begrænset. Det er endvidere oplevelsen, at der på arbejdspladsen er en - formentlig for - bred forståelse af, hvad der kendetegnes som DPO-opgaver.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger