Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbrugernes digitale rettigheder ofres med komplicerede vilkår og vidtgående samtykker

gdpr:designer491/Bigstock
Illustration: designer491/Bigstock. Se større version
Synspunkt5. oktober 2021 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

Det sker næsten hver dag eller i hvert fald på ugebasis, at jeg bliver mødt med alenlange privatlivs-politikker. Når jeg installerer nye apps, opdaterer softwaren på min mobil eller skal acceptere vilkårene på sønnens computerspil. At skulle acceptere en aftale nærmest med bind for øjnene, blot fordi den indgås online er mildt sagt uacceptabelt for den enkelte og skader i værste fald vores tillid til erhvervsdrivende og myndigheder. Og det er noget, som vi som forbrugerorganisation gerne vil have ændret på.

Jeg havde derfor håbet på, at nye de databeskyttelsesregler, GDPR-lovgivningen, ville have ryddet op i vanviddet og sikret forbrugeren klare, gennemsigtige vilkår. Men det er ikke sket. Det betyder, at vi bevidstløst klikker o.k. eller acceptér uden at vide, hvad vi takker ja til. Og med vilkårenes omfang og kompleksitet følger det, jeg kalder et pseudo-samtykke og ikke et udtrykkeligt, utvetydigt samtykke, som dengang man sad i banken eller hos ejendomsmægleren og underskrev en aftale på papir. Så selvom lovens bogstav burde gøre op med praksis online, er det ikke sket.

Den digitale asymmetri 

At klage til Datatilsynet er heldigvis et værktøj, man kan benytte sig af som forbruger. Allerede inden de nye regler trådte i kraft, nemlig i 2017, klagede vi over Googles uklare vilkår og vidtgående samtykke, fordi de dengang trackede brugernes lokation 24 timer i døgnet uden at skilte med det. Sagen er endt hos det irske datatilsyn og endnu ikke afgjort endnu. Sidenhen har vi klaget over Facebook, appen Grindr, Amazon og TikTok, som alle har lange, komplicerede vilkår og benytter sig af uklare, vidtgående samtykker. Dertil kommer brugen af ‘Dark Pattern', som er kendetegnet ved, at platformene gennem deres design, visuelle billeder eller tekster manipulerer forbrugerne til at acceptere vilkår, forblive i et abonnement eller gør det svært at sige fra over for vidtgående tiltag.   

Den digitale asymmetri ses ikke alene i ubalancen mellem techgigantens metoder og adgang til adfærdsdata over for forbrugernes uvished om, hvad der reelt foregår, og hvilke konsekvenser det kan få. Asymmetrien gentages, når det kommer til håndhævelse, fordi langsommeligheden i at lade alle klagesager havne i Irland, fordi techgiganterne ‘har hovedsæde der’ betyder, at virksomhederne kan slippe af sted med deres praksis i årevis uden konsekvenser.

Samme rettigheder fysisk og digitalt 

Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at forbrugernes rettigheder skal være ens, uanset om man agerer digitalt eller fysisk. Men det skrider for alvor ved produktkøb på nettet, hvor asymmetrien igen er til at få øje på. I fysiske butikker er det selvfølgelig sælgeren, som er ansvarlig for, at de produkter, han eller hun langer over disken, er sikre og godkendte, så forbrugerne trygt kan købe dem. Køber man derimod ind på de store digitale platforme som kinesiske Wish eller via salgsannoncer på Facebook og Google, har forbrugerne ingen sikkerhed for, at produktet er lovligt og ufarligt.

Mit sidste eksempel på den digitale asymmetri finder sted i den digitale del af reklamebranchen. Hvor man i fysiske aviser, på fodboldstadion eller i tv’et ikke er i tvivl om, hvornår en reklame er en reklame, er det langt mere usynligt på nettet. Reklamerne jagter os på tværs fra mobilen over på computeren, på tværs af hjemmesider, apps og sociale medier, hvilket er muligt via cookies og datadeling. Men også brugen af influencere mudrer billedet, når de for eksempel anbefaler tvivlsomme produkter, eller er så unge, at de appellerer til børn, som ikke har samme kritiske briller på som voksne.   

Digitalisering er god, men

Trods klagesangen, vil jeg holde fast i, at digitaliseringen er et gode, også for forbrugerne, der nyder godt af smarte produkter, ‘gratis’ tjenester og adgang til information om – og kommunikation med hele verden.

Men regler og ikke mindst en effektiv myndighedshåndhævelse er nødvendig for at komme den digitale asymmetri til livs og få skabt en mere lige balance mellem techgiganternes interesser og forbrugernes. Regler om kunstig intelligens, platforme-ansvar og produktsikkerhed er på vej, og det er nu, balancen skal sikres og forbrugernes rettigheder iagtages i det digitale univers. Og håndhævelsen skal følge med, det er alfa og omega.

Nye regler og en effektiv håndhævelse er i øvrigt også afgørende for at få styrket virksomheders konkurrenceevne i forhold til techgiganterne – for lige at pege på endnu et eksempel på digital asymmetri.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.