Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Databehandling uden for EU – Bor vi i et glashus?

1 kommentar.  Hop til debatten
Gorrissen Federspiel
Illustration: Gorrissen Federspiel.
Det er blevet så godt som umuligt at behandle personoplysninger uden for EU. Vel at mærke for vores eget bedste. Men beskytter denne nye praksis os virkelig så godt?
Synspunkt24. maj kl. 05:02
errorÆldre end 30 dage

Den amerikanske højesteret har for nyligt slået fast, at en dommer ikke må gennemgå konkrete oplysninger under en retssag om ulovlig overvågning, hvis disse oplysninger kan udgøre statshemmeligheder. Som borger har man således fået yderligere begrænset sin chance for at få de amerikanske domstole til at tage stilling til om efterretningstjenesters overvågning af én, rent faktisk var relevant og lovlig.

Denne afgørelse cementerer den tvivlsomme adgang til retssystemet og, efter nogens opfattelse, retfærdighed, som netop er det, der får EU til at stille spørgsmålstegn ved den amerikanske retsstat. I kontekst af databeskyttelse er det en substantiel del af det, der står i vejen for, at USA kan anses for at have et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, også kaldet en ”adequacy decision” fra EU Kommissionen.

At National Security Agency (NSA) er kendt for at foretage omfattende, generel overvågning af telekommunikation og internettet i USA i øvrigt, og at den gængse borger har begrænset adgang til retssystemet, kommer næppe som en overraskelse. Vi kan derfor heller ikke se, hvordan USA vil kunne blive optaget i det fine selskab med de øvrige ”adequacy decision”-lande for nuværende.

Med Max Schrems i spidsen og med ovenstående udvikling i hånden, kan vi simpelthen kun stole på de øvrige EU-medlemsstater og vores gode venner i EØS-samarbejdet. Vi må derfor ty til at behandle al data i Danmark, inden for EU's grænser; et sted, hvor vi alle har fuldstændig kontrol over vores personoplysninger. Eller har vi?

Hvor meget bedre er vi selv?

Forleden trådte de nye regler om logning af danskernes teledata i kraft. Lovforslaget har op mod sin vedtagelse modtaget megen kritik fra eksperter på øverste hylde for at stride mod grundlæggende EU-retlige principper. Alle landets op mod 100 teleselskaber er herved blevet forpligtet til at logge al telekommunikation i et område på størrelse med Sjælland og op mod 65% af danskerne. Det vurderes, at omfanget går langt videre end det nødvendige, og at størstedelen af oplysningerne aldrig vil blive brugt. Dette har fået flere organisationer, herunder IDA, til at kalde de nye krav for systematisk masseovervågning, altså netop det som EU kritiserer lande uden for unionen, herunder USA, for at foretage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at gøre slemt værre, kommer dette i kølvandet på Tilsynet med Efterretningstjenesternes meldinger i 2020 om ”operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere”.[1] Foruden at der foretages kategorisk indsamling af vores oplysninger, endda potentielt i strid med grundlæggende frihedsrettigheder, viser det sig således, at vores egne efterretningstjenester ikke nødvendigvis holder sig inden for rammerne af deres virke.

Den trofaste EU-borger vil måske sige: ”Men, modsat USA, er vi europæere jo beskyttede af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.” Udfordringen er dog, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sædvanligvis tildeler det enkelte land en bred margin til at implementere og fortolke frihedsrettighederne. Dette er særligt tilfældet for det enkelte lands overvågning af sine borgere. Med andre ord; der skal meget til, førend domstolen underkender national lovgivning om national overvågning. Nok udgør konventionen et minimumsniveau af beskyttelse, men den tøvende håndhævelse kan underminere beskyttelsen og derved dette ellers stærke argument.

En praktisk udfordring

Ovenstående udlægning er uden tvivl sat en anelse på spidsen. Vi ser dog imidlertid både offentlige og private aktører i alle størrelser kæmpe med at følge retningen fra EU-domstolen om at holde sig fra overførsler af personoplysninger til fx USA. Ligeledes ser vi, at der vælges sub-optimale løsninger i den daglige drift og foretages mere eller mindre substantielle risikovurderinger for at gardere sig mod myndighedernes søgelys. Det kan til tider være svært at opretholde tilliden til compliance-specialister, når der på de nationale linjer viser sig at være udfordringer med de selv samme frihedsrettigheder, som vi forsøger at værne om ved at tvinge forretningsenheder væk fra sine eksisterende, internationale leverandører.

Indtil videre må vi blot glæde os over udmeldingen fra Joe Biden og Ursula von der Leyen om, at man nærmer sig en ny ramme for transatlantiske dataoverførsler – uanset hvor længe en sådan aftale får lov til at eksistere.

[1] https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tilsynet-med-efterretningstjenesterne-afslutter-saerlig-undersogelse-af-forsvarets-efterretningstjeneste-fe-pa-baggrund-af-materiale-indleveret-af-en-eller-flere-whistleblowere?publisherId=3896585&releaseId=13598500

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger

Interessant artikel! Omend jeg vil indskyde, at DKs manglende respekt for EU-rettigheder ikke er grund til at stille lavere krav til udlandet.

Med andre ord: kun fordi vi selv bryder loven, skal vi da ikke tillade at andre bare gøre det.

Og nu vi peger finger mod os selv...: Vi skal finde de kræfter i DK, der prøver at modarbejde harmonisering med EU-lov, og få fjernet dem som beslutningstagere. Og vi skal fjerne dem, der lytter mere til lobbyister end på befolkningen, fra deres høje poster, samt retsforfølge dem.

Til sidst, så må politiet, efterretningstjenester, osv. finde en måde hvorpå de bliver bedre til at udføre deres arbejde, uden at de skal tage smutveje og snydekoder som ulovlig overvågning og behandling af personers oplysninger.

Og ja, jeg er syngende ligeglad med hvilke sager ville falde igennem fingrene, hvis man stoppede med at bruge masseovervågning. Justitsministeriet og politiet og resten af banden har haft travlt med at påpege, at man så ikke kunne have løst konkrete sager, f.eks. voldtægtssager om pige XYZ fra by XYZ ... patetiske argumenter skabt til at lytterne glemmer alt om retssikkerhed, grundlæggende rettigheder, osv. Det er lige som at sige: "Tænk ikke på at vi bruger tortur mod mistænkte, for vi skal jo finde frem til svar, ellers ville lille Ole blive rigtig ked af det".