Tech-giganter føler sig forfulgt af Schrems II: »I USA er perspektivet i høj grad et andet«
Det er ikke kun i Europa, at virksomhedsledere og repræsentanter for offentlige myndigheder bekymrer sig om Schrems II-dommens betydning for, hvordan fremtidens brug af cloud-tjenester kommer til at spænde af.
For selvom dommen, der trækker linjerne benhårdt op mellem EU og USA, ofte belyses set fra danske kommuners og virksomheders perspektiv, er diskussionen ikke gået ubemærket hen under Silicon Valleys sydende sol.
Det fortæller Danmarks tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, der løbende er i dialog med flere af verdens største tech-selskaber.
»Det er klart noget, der bliver diskuteret,« siger ambassadøren og fortsætter:
»Jeg tror, at der i Europa er mange, der ser Schrems II-dommen som en streg, som Europa har trukket i sandet. Det er en dom, der tager et ret solidt standpunkt for, hvad man kan gøre med EU-borgernes data. I USA er perspektivet i høj grad et andet. Her ser man det som en dom, der rammer de amerikanske selskaber – også selvom den rammer alle regioner af verden. Men en stor del af den industri, der håndterer verdens data, har hjemme her, så man ser det i forhold til de transatlantiske bånd.«
ComplianceTech er et medie til compliance-ansvarlige i danske virksomheder og offentlige myndigheder. Vi udgiver løsningsorienterede artikler om data compliance og konkrete værktøjer til, hvordan din organisation overholder reglerne og er compliant på den mest effektive måde - uanset om det handler om GDPR, cookies, NIS-loven eller ISO-standarder. Få tilsendt tilbud
