Syntetiske data skal hjælpe frustrerede forskere med privacy og datadeling
Syntetiske data kan i hvert fald et stykke af vejen løse privacy-problemer med persondata i forskningsmæssige sammenhænge. Det mener Thor Hvidbak, som er konsulent i Deloitte og tidligere chef for informationssikkerhed i Region Hovedstaden, og Henning Langberg, innovationschef på Rigshospitalet.
På den nyligt afholdte Offdig-konference gav Henning Langberg et eksempel, hvor machine learning i forbindelse med screening for brystkræft sparer Rigshospitalet for en radiolog.
Et andet eksempel er scanninger af børn eller urolige voksne, hvis bevægelser under en scanning resulterer i uskarpe billeder. Her kan en algoritme gøre de slørede billeder skarpe igen, så patienterne slipper for ubehagelig bedøvelse, der ellers måtte i anvendelse.
Det hele kræver data, som er personfølsomme, og som derfor skal behandles med varsomhed i overensstemmelse med love og regler.
Det er almindelig kendt, at sundhedsforskere i Danmark føler, at de drukner i papirarbejde og juristeri.
»Vi har et akut problem, som truer vores ambitioner om at løfte dansk life science op i verdensklasse. Vi har kapaciteten til at lave meget mere forskning. Men det strander i øjeblikket i papirarbejde og ventetider,« har formanden for lægeforeningens forskningsudvalg, Sanne Thysen, tidligere udtalt til Ingeniøren.
ComplianceTech er et medie til compliance-ansvarlige i danske virksomheder og offentlige myndigheder. Vi udgiver løsningsorienterede artikler om data compliance og konkrete værktøjer til, hvordan din organisation overholder reglerne og er compliant på den mest effektive måde - uanset om det handler om GDPR, cookies, NIS-loven eller ISO-standarder. Få tilsendt tilbud
Det holdt hårdt.
Men #5 fik vist at fravær af (ekstra) tryk på udgiv ikke giver flere ens indlæg.
Rettelse:
Som man kunne forvente giver fravær af 'Forhåmdsvisning' og mulighed "vindue" for rettelser af indlæg flere utilsiftede fejl i indlæg. Her:
Skulle have læst:
Ref: MIT Kursus 6.172 på Open Course Ware (OCW.MIT.EDU).
Debatsystemet Re: #1
Det er faktisk et lille farveskift i den grønne 'Udgiv'-knap, men om det er nok? Hypotese: Tryk på knappen efter farveskift giver ens indlæg.
Syntetiske datasæt SD
Hvis man set bort fra de udfordringer (problemer), der kan ligge i at generere disse datasæt, synes jeg. det (SD) vil være et nyttigt redskab for udviklere af algoritmer. Man kan luge fejl ud i algoritmer og sikkerhed, samt eftervise "yde-evne" uden risici.
Intel MKL (Math Kernel Library) er et eksempel på "forbedring" af yde-evne, som kan bringe fx matrix-multiplikation op på ca 45% (af teoretisk maximum), hvor utraditionelle metoder som transposition "kun" kan nå op på knap 40%.
Ref: MIT Kusus 6.172 på Open Course Ware (OCW.MIT.EDU).
Beklager triplepost. Der var ingen feedback overhovedet på tryk på "Udgiv"-knappen.
Det er jo tegn på et dårligt fungerende system.
Der er sjældent folk i disse komiteer, som ikke har en personlig interesse i at give adgang til data.
Problemet er vel i bund og grund at man netop deler data ud til hvem som helst, der gider at udfylde ansøgningen korrekt. Det klassiske DJØF-svar er jo, også her, øget bureaukratisering.
Hvorfor ikke rent faktisk sætte nogle folk i komiteerne, til at varetage patienternes/borgernes interesser?
Det er jo tegn på et dårligt fungerende system.
Der er sjældent folk i disse komiteer, som ikke har en personlig interesse i at give adgang til data.
Problemet er vel i bund og grund at man netop deler data ud til hvem som helst, der gider at udfylde ansøgningen korrekt. Det klassiske DJØF-svar er jo, også her, øget bureaukratisering.
Hvorfor ikke rent faktisk sætte nogle folk i komiteerne, til at varetage patienternes/borgernes interesser?
Det er jo tegn på et dårligt fungerende system.
Der er sjældent folk i disse komiteer, som ikke har en klar interesse i at give adgang til disse data.
Problemet er vel i bund og grund at man netop deler data ud til hvem som helst, der gider at udfylde ansøgningen korrekt. Det klassiske DJØF-svar er jo, også her, øget bureaukratisering.
Hvorfor ikke rent faktisk sætte nogle folk i komiteerne, til at varetage patienternes/borgernes interesser?