Mens Biden og von der Leyen smiler, er Schrems III allerede i støbeskeen

Max Schrems
Illustration: Georg Molterer | Noyb.
Version2 er taget til Østrig for at få privacy-aktivisten Max Schrems’ reaktion på EU-Kommissionen nært forestående data-aftale med USA. På kontoret i det vestlige Wien er der dog ikke meget tro på den nye aftale, så her er forberedelserne til Schrems III gået i gang.
Interview26. april kl. 05:00

Bilerne drøner hen over sporvognsskinnerne, forbi gule og orange huse og træer, som lige er begyndt at blive grønne. De fleste cafe-stole er optaget på den lille gade i det vestlige Wien, hvor solen står højt på en blå himmel.

Inde i en af bygningerne, bag en dør med et lilla skilt, hvor ‘noyb’ står skrevet med hvid skrift, er en advokat i gang med hurtigt at få noget frokost, så han kan nå det næste punkt i kalenderen.

Som en af verdens mest fremtrædende privacy-aktivister og manden bag de to sager ved EU-Domstolen, der har fået erklæret USA usikkert for europæeres persondata, har Max Schrems nemlig et stramt program. Og de sidste par ugers aktivitet i EU-Kommissionen har kun skærpet hans arbejdsdag.

I slutningen af marts annoncerede Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen, en ny principiel data-aftale med USA, som skal erstatte det tidligere overførselsgrundlag, Privacy Shield.

Det blev underkendt af EU-Domstolen i sommeren 2020 – den såkaldte Schrems II-afgørelse – og betød, at europæiske virksomheder siden da har haft meget svært ved eksempelvis at bruge amerikanske cloud-tjenester.

Få fuld adgang til ComplianceTech

ComplianceTech er et medie til compliance-ansvarlige i danske virksomheder og offentlige myndigheder. Vi udgiver løsningsorienterede artikler om data compliance og konkrete værktøjer til, hvordan din organisation overholder reglerne og er compliant på den mest effektive måde - uanset om det handler om GDPR, cookies, NIS-loven eller ISO-standarder. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til ComplianceTech
Alt indhold på ComplianceTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
25. april kl. 06:47

super artikel. tak for den. Jura betyder alt, men for nogle er etikken også vigtigere og vigtigere og er det etisk ansvarligt at bruge fx AWS som leverandør af sin cloud? er det ok at off instanser gør det? Hvis vi i EU gerne vil have en cloud industri, som der jo arbejdes kraftigt på, skal vi så ikke også bakke op om de virksomheder og bruge dem - og lade det offentlig gå forrest?

2
25. april kl. 09:28

Jura har jo desværre ikke altid nødvendigvis noget med etik at gøre. Det er bare et sæt regler, der kan være etisk.

Etik er dog ikke uproblematisk, da etik er forskelligt, afhængigt af hvor du er. I USA er det etisk at overvåge, fordi overvågning i USA er lig med sikkerhed. Det samme gælder i andre stedet på kloden. Derfor er dataetik meget vanskeligt at tale om, synes jeg, og ikke noget, man af europæisk side kan fastslå som værende på den ene eller anden måde. I EU har man i 1940'erne set, hvad magtmisbrug og indskrænkning af privatlivet kan føre til. Derfor er vi tilbageholdende med at sige at mere overvågning er mere sikker, for det kommer i sidste ende an på, hvem der har magten, og hvad deres syn på etik er.

Så: Etik betyder alt, men hvem bestemmer, hvad der er etisk? Derfor synes jeg det er fremragende, at organisationer som noyb ser på det, som burde betyder alt: retssikkerhed. Vi kan altid debattere, hvad der er mere rigtigt at gøre, og hvad der ikke er rigtigt, og så lave regler og love på baggrund af dette. Men hvis ikke regler er gennemsigtige og klare, og borgere ikke på et oplyst grundlag kan vide, hvad reglerne går ud på, eller hvordan der i en given sag ville dømmes, så ender vi med at loven bliver vilkårligt og man ikke kan bruge de rettigheder, man som borger har. Retssikkerheden er værd at kæmpe for, for ellers har vi intet våben mod magtmisbrug eller fordrejning af etik.

I DK har vi i lang tid været meget optaget af digitalisering, fordi der nogen, der bestemte, at mere digitalt betyder mere etisk (eller praktisk?), og nu står vi så i en situation, hvor beslutningen af digitalisere og rykke ind i cloud ikke længere anses for at være etisk (eller i virkeligheden måske aldrig har været det).

Så kan man spørge sig selv, hvorfor alle er gået med på at nogen oppefra har bestemt at noget er i almenvellets bedste interesse at gå med i en teknologisk fremgang, fordi det blev anset som godt (og dermed etisk) at gøre, hvis retssikkerheden hele tiden har været i fare.

Etik er i vis grad subjektivt. Subjekter kan tage fejl, have skjulte agendaer, ændre mening, osv. Så længe etikken ikke får indflydelse på retssikkerheden, så kan vi som borgere være rolige, for så er der altid mulighed for diskutere, om noget er mere eller mindre etisk og burde laves om.

4
25. april kl. 11:36

I DK har vi i lang tid været meget optaget af digitalisering, fordi der nogen, der bestemte, at mere digitalt betyder mere etisk (eller praktisk?)

Det tror jeg faktisk ikke er årsagen.

Politik er fyldt med dilemmaer, og skruppelløse sælgere er klar til at hævde at de løses ved at hælde IT-sovs (TM PHK) udover.

Nu burde politikerne være blevet klogere, men de vil så gerne tro på at IT-sovs hjælper, at de er blinde for problemerne.

3
25. april kl. 10:04

Jura har jo desværre ikke altid nødvendigvis noget med etik at gøre.

Jura har per definition ikke noget med etik at gøre, det handler, kogt helt ind til benet, kun om placering af ansvar under loven.

Etik hører primært til i grundlove og den danske grundlov har ikke meget af det, fordi den kun blev skrevet for at undgå at kongen var "single-point-of-failure" i enevælden.

5
25. april kl. 15:20

Jura har per definition ikke noget med etik at gøre, det handler, kogt helt ind til benet, kun om placering af ansvar under loven.

Det er nu den retspositivistiske udlægning. Gustav Radbruch, som selv startede som retspositivist kritiserede den voldsomt efter 1945. Overfor står naturretten som Thomas fra Aquino bl.a. plæderede for. Du har ikke ret men pligt til at gå mod loven, hvis den strider mod din samvittighed - jævnfør Sofokles tragedie Antigone.