KL: NSIS-arbejdet dræner og forvirrer kommunerne
Digitaliseringsstyrelsen har travlt med at udvikle nye offentlige it-løsninger, som MitID Erhverv og Nemlog-In3, og har benyttet anledningen til at stille større krav til it-sikkerheden for de identiteter, som de offentligt ansatte bruger i den digitale infrastruktur i Danmark.
Til det har styrelsen udviklet NSIS-standarden, som skal sikre identiteter på tværs danske organisationer. Den er baseret på eIDAS-forordningen fra EU, som stiller krav til sikring af digitale identiteter på tværs af medlemslandene.
Det betyder endnu et compliance-arbejde til kommunerne, for det er nemlig et krav, at de kommunale medarbejderes identiteter er NSIS-certificeret, hvis de ansatte vil bruge MitID Erhverv og Nemlog-In.
Men det er ingen let opgave fortæller Dan Bjørneboe, specialkonsulent for Digitalisering og Teknologi hos Kommunernes Landsforening (KL). Implementeringen af standarden kræver nemlig et omfattende stykke arbejde hos kommunerne:
