Kæmpebøde til Whatsapp: Skal betale 1,7 milliarder kroner for brud på GDPR
Whatsapp skal betale 225 millioner euro – svarende til lige under 1,7 mia. danske kroner – for brud på GDPR, vurderer det irske datatilsyn, som netop har offentliggjort sin afgørelse i sagen.
Bøden tager andenpladsen for største GDPR-smæk hidtil og er kun overgået af bøden til Amazon på 746 millioner euro, som tilsynsmyndigheden i Luxembourg uddelte i starten af august.
Sagen med Whatsapp, som er ejet af Facebook, har kørt i flere år og startede med, at den irske tilsynsmyndighed umiddelbart efter at GDPR trådte i kraft den 25. maj 2018 modtog flere klager over Whatsapps persondatabehandling. Virksomheden har nemlig europæisk hovedsæde i Irland.
Efterfølgende startede myndigheden en sag af egen drift den 10. december samme år for at undersøge gennemsigtigheden af Whatsapps databehandling over for både brugere og ikke-brugere. Man har blandt andet undersøgt, hvor meget Whatsapp fortæller registrerede om delingen af oplysninger med andre Facebook-firmaer.
ComplianceTech er et medie til compliance-ansvarlige i danske virksomheder og offentlige myndigheder. Vi udgiver løsningsorienterede artikler om data compliance og konkrete værktøjer til, hvordan din organisation overholder reglerne og er compliant på den mest effektive måde - uanset om det handler om GDPR, cookies, NIS-loven eller ISO-standarder. Få tilsendt tilbud
