Datatilsynet slår fast: Google kan køre lovligt i danske folkeskoler

Foto : dikushin via Bigstock

Datatilsynet slår fast: Google kan køre lovligt i danske folkeskoler

Selvom Google er kendt for indsamling af persondata og profilering, kan Datatilsynet ikke diskvalificere tech-giganten i Folkeskolen. Virksomheden lover nemlig en GDPR-compliant løsning i den dokumentation, jurist og it-sikkerhedsspecialist Allan Frank har undersøgt i forbindelse med Helsingør-sagen.
Børn i den danske folkeskole kan lovligt bruge G Suite for Education i undervisningen, hvis bare kommunerne sørger for at konfigurere systemet på en måde, der sikrer, at de overholder GDPR – eksempelvis ved at lukke for Googles adgang til elevernes persondata. 
Få fuld adgang til ComplianceTech?
ComplianceTech er et medie til compliance-ansvarlige i danske virksomheder og offentlige myndigheder. Vi udgiver løsningsorienterede artikler om data compliance og konkrete værktøjer til, hvordan din organisation overholder reglerne og er compliant på den mest effektive måde - uanset om det handler om GDPR, cookies, NIS-loven eller ISO-standarder.
Prøv ComplianceTech

Klik her

Nævnte firmaer

Helsingør-sagen

I slutningen af 2019 klagede Jesper Graugaard til Datatilsynet over Helsingør Kommune, som havde oprettet en Google-konto til hans søn uden forældresamtykke. Senere endte sønnens personoplysninger utilsigtet på videoplatformen Youtube.

Men Helsingør er langt fra den eneste kommune, der bruger Googles tjenester i undervisningen. Derfor valgte Datatilsynet sidste år at starte en sag af egen drift for at undersøge alle kommuners brug af G Suite for Education, og det har vist sig, at sjusk med børnenes persondata er et generelt problem.

I vinters afslørede Version2 nemlig, at 24 ud af 45 Google-kommuner mangler at lave en risikovurdering for børnenes databeskyttelse. Det samme gælder for mindst 13 kommuner, der som alternativ bruger Microsofts Office 365 med datalagring i Onedrive.

Datatilsynet afsluttede Helsingør-sagen tidligere på måneden og har givet kommunen indtil den 1. november i år til at finde en løsning, der sikrer børnenes persondata - ellers skal de stoppe med at bruge Google i undervisningen.