Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Strategisk snusfornuft og tålmodighed er nøglen til velfunderet sundheds-it

Af Lars Hulbæk16. juni kl. 14:05
MedCom
Illustration: MedCom.
Lars Hulbæk, direktør i MedCom startede med at få deja vu over regeringens Digitaliseringsstrategi. Men ved nærmere eftertanke sætter han pris på det politiske mod i ikke at sætte en masse nye skibe i søen, før de gamle er i havn,
Artiklen er ældre end 30 dage

Det vrimler med strategier, der alle i bedste mening sætter retning for digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen. Når vi i MedCom har besøg af udenlandske delegationer, udtrykker de besøgende ofte misundelse over, at sundheds-it er så højt på den politiske dagsorden i Danmark, at det endda giver sig udslag i strategisk planlægning. Nogle gange farer der en djævel i mig, og så spørger jeg, om de ikke vil have nogle af dem.

Altså strategierne. Men det er naturligvis bare en overfrisk bemærkning, da de fælles strategier er vigtige for at sætte en fælles retning for den digitale understøttelse af det samarbejde mellem de forskellige klinikere, myndigheder og parter, der er nødvendig, for at give borgere og patienter god, sammenhængende behandling, pleje og genoptræning.

Og selvom sundheds-it indgår i mange strategier med forskellige vinkler fra de forskellige parter, er parterne blevet ganske gode til at flette strategierne til et sammenhængende tæppe af visioner og initiativer.

Når strategierne er rigtig gode, indeholder de også et element af prioritering. For der er virkelig mange initiativer i gang - og endnu flere ideer. Der skal sikres effektive arbejdsgange og beslutningsstøtte i den enkelte organisation, skabes sammenhængende forløb på tværs, behandles borgere i eget hjem, opsamles data til forskning, kvalitetssikring og ledelsesinformation. Og borgerne skal naturligvis have styr på og adgang til det hele, ligesom informationssikkerhed og cybertrusler skal håndteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan selv som sundheds-it-entusiast faktisk blive helt stakåndet. Og hvordan må det så ikke føles, hvis man er ansat i sundhedsvæsenet og har andet at gøre end at arbejde med digitalisering.

Og vi kender alle sammen udfordringerne: Flere patienter, flere behandlingsmuligheder, stigende forventninger – og færre hænder. Markant færre varme hænder.

Nye strategier oven i ufærdige strategier

Da jeg første gang læste afsnittet om 'Fremtidens digitale sundhedsvæsen' i regeringens 'Digitaliseringsstrategi' fra maj 2022, tænkte jeg »deja vu«: Ny teknologi, borgernes selvrapporterede data, mere behandling hjemme, modernisering af digitale meddelelser, øget sammenhæng og samlet adgang til sundhedsdata.

Har jeg ikke været her før? Ved nærmere eftertanke synes jeg, det er udtryk for politisk mod ikke at sætte for mange nye skibe i søen, før vi er i havn med langt mere af alt det gode, der allerede er igangsat. For skidtet skal jo også implementeres. Altså ibrugtages af de ansatte i sundhedsvæsenet i hele landet - og på den rigtige måde. 

I første halvdel af juni indgik regeringen økonomiaftaler med Danske Regioner og KL om de snærende økonomiske rammer for 2023. Igen i år har digitalisering sat et tydeligt aftryk i økonomiaftalerne. Under overskriften »Et sammenhængende sundhedsvæsen« fremgår det bl.a. af aftaleteksten: 

»Regeringen, KL og Danske Regioner er derudover enige om at videreføre arbejdet for den digitale omstilling af sundhedsvæsenet. Det skal ske ved at forlænge Strategi for digital sundhed 2018 til 2022 til og med 2024 og indenfor denne ramme igangsætte og implementere en række konkrete digitaliseringsprojekter.«  

Se dét er strategisk snusfornuft. Det vi satte i gang i 2018, er vi ikke færdige med endnu, men vi tror stadig på det - så lad os holde snuden i sporet et par år endnu. 

Når føromtalte udenlandske delegationsbesøg spørger, hvad der er brug for udover strategisk planlægning og national governance svarer jeg således ofte hele tre ting:

  1. Ledelsesmæssig vedholdenhed – også når det bliver svært (for det bliver det)
  2. Ledelsesmæssig tålmodighed – også når det tager lang tid (og der er langt rundt til alle afkroge af sundhedsvæsenet)
  3. Ledelsesmæssigt mod til at prioritere (og der er mange velmente ideer og projekter at vælge imellem)

Hvad var det nu vi lærte af COVID-19-pandemien? Når målsætningen er klar og nærværende, rykker man sammen i bussen. Og selv noget så komplekst som fælles sundheds-it kan bringes til at virke på rekordtid: Digital rekvisition og svarhåndtering i teststrategien, kommunal adgang til sygehusdata, viderevisitering af patienter fra overfyldte offentlige sygehuse til speciallægepraksis og borgernes adgang til videokonsultationer, for at undgå smittespredning i venteværelserne. 

Den akutte personalemangel i sundhedssektoren er desværre meget nærværende. Kunne det kalde på en tilsvarende klar, fælles, strategisk målsætning om at prioritere fuld implementering af de allerede igangværende digitale initiativer, der her og nu bedst hjælper sundhedspersonalet i en travl hverdag?

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger