Lad maskinerne dosispakke borgernes medicin
Apotekerne har teknologien til hurtigt og effektivt at dosispakke borgernes medicin. Men selv om det giver færre fejl og øger compliance for den enkelte, så benyttes det kun af 38.000 borgere. Potentialet er meget større og kan ifølge ny rapport fra KL frigive op mod 900 årsværk i plejesektoren til omsorgsopgaver.
Opgaven med at dosispakke medicin til ældre og helbredssvage borgere, der er en del af den kommunale hjemmepleje, foregår i de fleste kommuner primært manuelt ved, at en sygeplejerske dispenserer - dvs. tæller og putter tabletter i ruminddelte plastickassetter til borgeren.
Men det vil der forhåbentlig snart blive lavet om på, så dosispakningen i højere grad kommer til at foregå maskinelt på et af landets seks dosispakkeapoteker. Maskinel dosispakning er effektiv. Det tager en pakkemaskine mellem ét og fem minutter at pakke medicin til 14 dage til en patient, og det reducerer antallet af medicinfejl fra op mod 40.000 fejl per million ved manuel dispensering til kun to fejl per million dosisposer.
Ved at automatisere dispenseringen undgår man altså menneskelige fejl - eksempelvis tællefejl eller forvekslingsfejl. De automatiserede dosispakkemaskiner har en høj sikkerhed og præcision samt elektronisk fotokontrol af posernes indhold. Desuden er der fuld sporbarhed af lægemidlerne ud til patienten.
Og ved at overlade opgaven til maskinerne undgår de ansatte i hjemmeplejen det fysisk nedslidende, ensidigt, gentagne arbejde med at trykke tabletter ud af pakningerne – et arbejde, der ifølge beregninger fra Aalborg Kommune tager op til en halv time per borger. Hertil skal tillægges transporttid i de tilfælde, hvor sygeplejersken kører ud til borgeren alene for at dispensere medicin manuelt. Desuden er det en psykisk stressfaktor at vide, at man nemt risikerer at lave fejl.
Kan frigive 900 stillinger til pleje
Men vigtigst af alt, så kan sundhedspersonalets tid bruges meget bedre - nemlig på pleje og omsorg. Hvis man udnytter potentialet for maskinel dosispakning fuldt ud herhjemme, vil det kunne frigive omkring 900 stillinger i plejesektoren. Det viser en ny analyse fra konsulenthuset Muusmann, som er lavet for Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Og da der er mangel på hænder i den kommunale plejesektor, bliver flere og flere kommuner interesserede i at få deres borgere over på maskinelt dosispakket medicin. For ud over at afhjælpe nogle af rekrutteringsproblemerne i sundhedssektoren, giver sundhedsteknologien oplagte samfundsgevinster i form af bedre ressourceudnyttelse, bedre medicinefterlevelse hos borgerne og mindre medicinspild.
Maskinel dosispakning er også en tryghed for borgerne og ikke mindst for deres pårørende. Dosisposerne leveres i ruller til 14 dage ad gangen, hvor man hiver en pose af ved hvert indtagelsespunkt. På hver pose står navn, indhold, dato og klokkeslæt, så man er sikker på at få den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.
Seks pakkeapoteker dækker hele landet
Teknologien har eksisteret i 20 år, og der er i dag seks specialiserede dosispakkeapoteker fordelt i hele landet. Den geografiske placering er dog underordnet, da apotekernes grossister sørger for at hente pakkerne og bringe dem ud til ens lokale apotek (kaldet udleveringsapoteket), hvor man kan hente medicinen eller få den bragt hver 14. dag.
Der går normalt et par dage, fra man har bestilt en dosisrulle, til den er klar på ens lokale apotek. Men akutte ændringer kan klares inden for et til to døgn afhængig af, hvornår på dagen lægen har ”bestilt” akutdosispakning.
Borgeren betaler selv gebyret på 55,50 kroner om ugen for at få dosispakket medicinen. Men det dækkes af tilskud fra sygesikringen samt eventuelle kommunale helbredstillæg, som en tredjedel af dosisbrugerne får i dag. Og er man medlem af sygeforsikringen ’danmark’, får man dækket mellem 50 og 100 procent af sin restbetaling.
Undgår medicinspild
Med maskinel dosispakning får borgerne altid den billigste kopi af præparatet. Medicinen pakkes fra store kassetter direkte i poser, så det er mere hygiejnisk. Borgeren har endvidere den fordel, at man kun får det præcise antal tabletter til 14 dages medicinering – hverken flere eller færre. Man skal altså ikke som medicinbruger købe hele pakninger og dermed ikke ligge inde med en masse pilleglas derhjemme.
Dermed er der heller ikke det store spild, hvis der sker ændringer i medicineringen, mens man er midt i en dosisrulle. Så får man blot en tillægsrulle, hvis det er ny og ekstra medicin - eller man smider den sidste del af rullen ud og får en ny, hvis det er ændring i den eksisterende medicin. På den måde er der mindre spild, end hvis man skal kassere en eller flere traditionelle pakninger.
Behovet for akutte ændringer er dog ikke så stort. Det sker i dag kun i under en halv procent af tilfældene, at lægen ændrer i doseringen med øjeblikkelig virkning. De fleste ændringer tilpasses, så de er med i næstkommende dosisrulle.
Dermed også sagt, at maskinel dosispakning egner sig bedst til personer, der er i nogenlunde stabil behandling, men som enten får flere slags medicin eller kan have svært ved at huske at tage den. Det omfatter ikke kun personer på plejehjem eller hjemmepleje.
Det kan også være personer på bosteder eller andre, der med dosispakningen bliver mere selvhjulpne. Det samme gør sig gældende i psykiatrien, som er en anden stor målgruppe for maskinelt dosispakket medicin. Dosispakning kan også bruges i forbindelse med ned- eller udtrapning af medicin.
Potentialet er stort
I Apotekerforeningen har vi kigget uden for landets grænser for at få et overblik over de europæiske landes brug af maskinel dosispakning. Vores undersøgelse viser, at det er udbredt i Holland samt i Sverige, Norge og Finland. Især Sverige er langt fremme, og her er der omkring fire gange flere dosisbrugere end i Danmark relativt i forhold til antallet af indbyggere.
Ud fra dette er det vores vurdering, at der er et potentiale på formentlig 100.000 eller flere borgere herhjemme, som med fordel kan benytte servicen med dosispakning. Det er oven i de 38.000 borgere, der i dag tager imod tilbuddet.
Flere kommuner har allerede indført maskinel dosispakning som standard, og flere har ønske om det. Motivationen for kommunerne er patientsikkerhed og ressourceoptimering, fordi det som sagt kan frigive ressourcer i plejesektoren.
Selvom stort set alle er enige om, at maskinel dosispakning er en god ide, så eksisterer der en lang række barrierer for at gøre det mere udbredt. Den omtalte analyse fra Muusmann peger på en række steder, hvor man bør sætte ind. En del af disse anbefalinger handler om at få gjort op med de mange regler, der lige nu spænder ben for en bedre udnyttelse af sundhedsteknologien.
Og så handler det mest af alt om vilje til at bruge teknologien der, hvor den giver mening – og det gør det rigtig mange steder i både den kommunale og regionale sundhedssektor.
Tiden må være moden til, at samfundet nu høster gevinsterne ved det sundhedsteknologiske hjælpemiddel, som maskinel dosispakning er. Det er altså blot en måde at pakke og levere medicin på. Det er bare en hel del smartere, mere sikkert og effektivt end den ikke-værdiskabende manuelle optælling, som sundhedspersonalet bruger tid på i dag. Den tid kan bruges bedre på kerneopgaven med behandling, pleje og omsorg.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk
