»Kommunerne er for længst holdt op med at lade sig forføre af den nyeste velfærdsteknologi«

Tak til Jonatan Schloss, direktør for Komponent, Kommunernes Udviklingscenter, for at sætte velfærdsteknologi til debat.

Velfærdsteknologi & Hjælpemidler Aarhus tilslutter sig opfordringen til virksomhederne om fortsat at have fokus på at udvikle arbejdsbesparende teknologi. Alle kommuner står formodentlig på spring for at erhverve teknologierne, da problemerne med arbejdskraftmangel er landsdækkende. Så langt er vi enige.

Læs også: Er velfærdsteknologi nu rent faktisk arbejdskraftbesparende, når det kommer til stykket?

Når det kommer til detaljerne i Jonatan Schloss’ debatindlæg, ser vi virkeligheden med andre briller. I Aarhus har vi nemlig ret stor succes med at implementere velfærdsteknologiske løsninger.

Besparelser i tid og penge

I Sundhed og Omsorg har vi igennem 12 år implementeret en række velfærdsteknologier, der direkte reducerer antallet af arbejdstimer, samtidig med at teknologien styrker borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. 

Flere teknologier udsætter behovet for hjemmepleje og er dermed med til at spare på de eftertragtede SOSU-timer. Det gælder for eksempel bidétsæder/skylle-tørre-toiletter, som er implementeret i hjemmeplejen og på plejehjem. Sæderne gør det muligt for mange borgere at klare toiletbesøg selv, så de forbliver selvhjulpne. Det samme gør de elektriske ind- og udstigningssenge, som vi udlåner med rund hånd til de borgere i hjemmeplejen, der kan have glæde af dem. 

Solopleje

Solopleje er et nøgleord indenfor ældreplejen i alle kommuner. Jo flere opgaver, en SOSU kan klare alene ved hjælp af teknologi, jo bedre. Det giver indlysende god mening; hvorfor sende to, når man kan nøjes med en? 

I Aarhus Kommune har vi på alle plejehjem implementeret en avanceret bade- og toiletstol, som muliggør solopleje; som flytter toiletbesøg og nedre hygiejne ud af soveværelset og ind på badeværelset; som øger værdigheden for den enkelte borger, der løftes op og kommer i øjenhøjde med medarbejderen; som forbedrer medarbejdernes arbejdsmiljø.  

Samlet set har vi i Aarhus Kommune implementeret velfærdsteknologi inden for Sundhed og Omsorg, der i øjeblikket repræsenterer en årlig besparelse på 22 millioner kroner. Besparelsen er især hentet på SOSU-arbejdstiden.

Indirekte arbejdstidsbesparelser

Nogle tiltag kan være svære at måle på, men vi bruger kræfter på dem alligevel. Vi er overbeviste om, at de på sigt vil give både arbejdsglæde, livskvalitet og value for money. Uddannelse i ergonomi og forflytning er sådan et tiltag, som imidlertid hurtigt har tjent sig selv ind.

Med et nyt ergonomikoncept og obligatoriske ergonomi- og forflytningskurser er det på bare to år lykkedes os at reducere antallet af forflytningsulykker med hele 36 procent. Det betyder, at færre medarbejdere bliver langtidssygemeldte, og at vi har flere hænder til rådighed i det daglige. Uden velfærdsteknologi havde vi aldrig kunnet opnå så markante resultater. Indsatsen skal også gerne få dem, der overvejer at forlade faget, til at blive lidt længere.

I øjeblikket har vi flere projekter med træning ved brug af diverse programmer og apps. Træning tilpasses de forskellige målgrupper og afvikles forsøgsvis også virtuelt. Hvis vi ved at tilbyde en borger træning kan udsætte hendes behov for hjemmehjælp i blot to måneder, har vi allerede vundet en del. Gang tallet op med 100 borgere per år, og det giver en mærkbar ændring på bundlinjen.

Tilsvarende omlægger vi fysiske besøg til virtuelle, hvor det giver mening, og hvor borgerne er trygge ved det. Der er endnu ikke tal for ovennævnte indsatser, men vi forventer, at de bliver betydelige, når de med hjælp fra blandt andet vores korps af velfærdsteknologipionerer er rullet ud i hele kommunen.

Realistisk syn på velfærdsteknologi

Det er min erfaring, at kommunerne for længst er holdt op med at lade sig forføre af den nyeste velfærdsteknologi. Nu om stunder arbejder vi systematisk med at udvikle, teste og implementere de teknologier, vi har brug for. Den teknologibegejstring, samfundet oplevede, da den første robotstøvsuger kørte over gulvet, er afløst af en mere nøgtern og behovsorienteret tilgang til velfærdsteknologi.

Sponseret indhold

Microsoft rykker forretningssoftware op i ny liga med AI – og det sker fra Lyngby

AI

Hos os i Aarhus sker udviklingen af nye velfærdsteknologier ofte i samarbejde med virksomhederne. Hvis opfindere/udviklere/studerende har en idé til en teknologi, kan de teste ideen sammen med borgere og medarbejdere i vores interaktive udstillingsrum for velfærdsteknologi, DokkX. Her får idémagere og virksomheder direkte feedback på små og store ideer, og processen er kort og hurtig.

Pulje til offentligt-privat samarbejde om velfærdsteknologi

Næste skridt kan være en CareWare ekspertvurdering, hvor en række fagpersoner gennemgår idé/produkt og kommer med anbefalinger til næste skridt i retning af et produkt, der er anvendeligt for kommunen.

Hvis en idé ser lovende ud, kan opfinderen søge støtte og samarbejde i Velfærdsteknologisk OPI-pulje, hvor vi har formaliseret samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv om udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger. VT OPI-puljen giver økonomisk støtte til innovative projekter i alle afkroge af kommunen, og vi oplever et stort engagement og en høj faglighed hos de deltagende virksomheder. Over 50 procent af alle projekter realiseres efterfølgende og kommer i drift.

Jeg synes faktisk ikke, at det står så skidt til, som Jonatan Schloss beskriver i sit debatindlæg. Vi har for længst sat arbejdstidsbesparelse på listen over succeskriterier, og det er mit indtryk, at det også gør sig gældende i andre kommuner, som vi ofte samarbejder med.