Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Implementering af velfærdsteknologi: Der findes ikke noget quick-fix

14. november kl. 17:02
Susanne Riiser
Illustration: Susanne Riiser.

Ingeniører, it-udviklere og virksomheder udvikler imponerende velfærdsteknologier, som ofte har potentiale til at lette arbejdet i kommunerne. 

Alle er enige om, at velfærdsteknologi er en af løsningerne på rekrutteringsudfordringerne på velfærdsområderne. Der er desværre bare ikke noget quick-fix, som hurtigt implementerer ny teknologi i den daglige praksis.  

Erfaringerne i Aarhus Kommune viser, at implementering af velfærdsteknologi indebærer, at mange medarbejdere skal ændre deres arbejdsrutiner. Det kræver tålmodighed og er et langt, sejt træk. Vi er udfordret af personalemangel, sygemeldinger og afledt deraf mange vikarer, og det i sig selv besværliggør arbejdet med at ændre kultur og arbejdsgange. 

Vi udfører mange pilotprojekter, men der er ofte lang vej fra de gevinster, vi høster i en testperiode med særlig opmærksomhed og nyhedens interesse, til at en teknologi indgår som et fortroligt hjælpemiddel i en travl hverdag på plejehjemmet og i hjemmeplejen. For at skyde genvej til at knække den nød, har vi udviklet LIV. 

LIV, Lokal Implementeringsguide til Velfærdsteknologi

Med input fra medarbejdere og ledere i praksis har min kollega Louise Koppel og jeg udviklet LIV-guiden, der skal bane vejen for en succesfuld implementering. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

LIV er handlingsorienteret og bygger på erfaringer, som vi har gjort os over godt 10 år med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Vi har stillet spørgsmålene: Hvad virker og hvorfor? Hvad gik galt og hvorfor? 

Resultaterne har vi systematiseret og samlet i en let tilgængelig guide, der indeholder seks hovedemner, med tilhørende praksisnære redskaber: Lokal Ledelseskraft, Organisation, Mål og Målopfyldelse, Ressourcer og Kompetencer, Kommunikation og Kultur, Udstyr.  

Når vi arbejder ud fra LIV-guiden, begynder vi ofte med et opstartsmøde med den lokale leder, hvor der sættes ord på spørgsmål som ”Hvem går forrest hos os for at igangsætte forandring?” eller ”Hvilke dele af denne indsats er mest motiverende i vores team?” 

Derefter kan vi bruge et af redskaberne fra Kommunikation og Kultur, som hjælper os med at identificere, hvem der bliver berørt af indsatsen, og hvilke roller og hvilken information der er nødvendig.

Vi arbejder også med at kortlægge, hvordan den helt konkrete arbejdsgang ser ud, inden vi implementerer en ny teknologi, og hvordan den kommer til at se ud med den nye teknologi. 

Vi gør det meget visuelt og kan dermed sammenligne ned på detaljeniveau, hvilke ændringer man som medarbejder skal huske i de nye arbejdsgange.

Medarbejderne skal oplæres i den nye teknologi, og de skal have tid nok til at blive så trygge, at de bruger teknologien ude ved borgerne. De skal også lære, hvordan de bedst omsætter læring til det praktiske arbejde hos den enkelte borger, og hvordan de spreder erfaringer fra få borgerforløb til flere. 

Under hele forløbet skal man være opmærksom på, at kommunikationen mellem leder, medarbejdere, borger og pårørende fungerer, så alle kan være med til at understøtte en kulturændring. Og være trygge ved den. 

Til slut skal man selvfølgelig sørge for alt det praktiske vedrørende den nye teknologi; hvem fikser det, der ikke virker? Motivationen og alle gode hensigter kan falde til jorden, hvis udstyret ikke virker. 

Velfærdsteknologi-pionerer

I Aarhus Kommune har særligt udvalgte velfærdsteknologi-pionerer (VT-pionerer) en delegeret ledelsesrolle, og de hjælper os i mål med implementering af velfærdsteknologi. 

Vi har omkring 100 af dem fordelt på plejehjem og i hjemmeplejen, og de går forrest, når vi implementerer nyt. En VT-pioner kan være SOSU, terapeut eller sygeplejerske, og VT-pionererne har været på efteruddannelse for at blive klædt på til rollen. 

Det indebærer blandt andet, at de lærer, hvordan man håndterer en eventuel teknologi-betænkelighed blandt kolleger, og hvordan man bruger de redskaber, vi har i LIV-guiden.

Vi har gode erfaringer med VT-pionererne. De går til opgaverne med stort engagement, de bruger hinanden til erfaringsudveksling, og mange af dem deltager jævnligt i intern efteruddannelse. 

Med VT-pionererne har vi skabt en lige linje mellem vores udviklingsafdeling og praksis, så velfærdsteknologi ikke kun er noget, der pålægges oppefra, men bliver en gensidig udveksling af erfaring, hvor de behov, der spottes i praksis sammen med borgerne, igen giver input til nye velfærdsteknologitiltag. 

Det er en løbende opgave at uddanne VT-pionerer, og det er en løbende opgave at holde øje med, at de teknologier, vi implementerer, også bliver brugt i praksis. Vi har måske ikke knækket nødden helt, men vi er i høj grad på rette spor. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger