I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Hospitalsvæsenet skal nytænkes – også de fysiske rammer

17. november kl. 16:00
Regionshospital Nordjylland
Ønsket om at skabe trygge rammer for alle, der færdes på hospitalerne skal gennemsyre planlægningen af nybyggeri men også renovering af eksisterende bygninger, lyder det fra Dorte Melgaard, der erseniorforsker ved Regionshospital Nordjylland og Louise Sofia Madsen, der er forsker og antropolog ved Region Midtjylland og Regionshospital Nordjylland, i dette synspunkt. Illustration: Regionshospital Nordjylland .

Det er nødvendigt at søge nye svar på de efterhånden velkendte udfordringer, som vores hospitalsvæsen står overfor. 

Flere lever længere, og med kroniske sygdomme som livsledsagere. Den sociale ulighed i sundhed stiger fortsat. Den nationale sundhedsprofil 2022 viser, at befolkningens mentale sundhed er i en historisk krise. Og det er på et tidspunkt, hvor vi står overfor en akut mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsnet og med et sundhedspersonale, som er udbrændte. 

Vi kan ikke behandle os ud af udfordringerne. Hospitalsvæsenet skal nytænkes – også de fysiske rammer. Det er en opgave hvor bl.a. arkitekter, designere og kunstnere tænkes ind – men hvor ingeniører i høj grad også får en vigtig rolle i at udtænke nye løsninger for hvad der er muligt, når patienternes behov og ønsker skal flyttes op øverst på prioriteringslisten. 

Det er veldokumenteret, at de fysiske rammer påvirker vores velbefindende. Det gør sig også gældende når vi færdes på et hospital, om det er som patient, pårørende eller personale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gennem de seneste årtier har der været opmærksomhed på at arkitekturen og de fysiske rammer påvirker den menneskelige velvære, og dermed kan fremme en helingsproces hos den enkelte – vi taler om Healing Architecture. Det kan fx være planløsningen, lysindfald og indretning af rum. Andre relaterede fagområder er helende teknik, der forstås som ingeniørspecifikke løsninger eller helende industriel design som fx hjælpemidler og elektronisk udstyr. 

Hvordan har vi nytænkt de fysiske rammer på Regionshospital Nordjylland? 

Med afsæt i patientens behov, men også de pårørendes og personalets behov, har hospitalet igangsat en langsigtet strategi, hvor hele hospitalet henover en årrække skal nytænkes. 

Fødestuerne er ikke indrettet som vi normalt vil forvente det – de er indrettet ud fra principperne om Healing Architecture. Der er multisensorisk kunst og både billeder og lyd trækker den unikke nordjyske natur ind på fødestuerne. 

Regionshospital Nordjylland
Illustration: Regionshospital Nordjylland .

Det er veldokumenteret, at natur har en beroligende effekt på mennesker. Kvinder, der skulle føde blev spurgt om, hvilke naturområder i Nordjylland, der havde betydning for dem. En kunstnergruppe, bestående af naturfotograf Morten Hilmer, komponist Marie Højlund og designer Esben Bala Skouboe, har med udgangspunkt i kvindernes tilbagemeldinger skabt den oplevelse, som både de fødende kvinder, deres partnere og personalet på fødestuerne nu møder. 

Udover at naturen er trukket ind på fødestuerne, så er stuerne også indrettet mere hjemligt og ikke mindst er forskellige instrumenter og udstyr, der forbindes med hospitaler gemt væk bag skærme og kan hurtigt trækkes frem, hvis der bliver behov for det. Tilbagemeldingerne er meget positive fra alle parter . Vi oplever ligefrem, at fødende kvinder der bor uden for hospitalets optageområde, vælger at køre til Hjørring, for at føde i de nye rammer. 

Hvad skal rammerne for fremtidens hospitaler tilgodese?

Mange der færdes som brugere eller pårørende i hospitalsvæsenet, oplever det som enten stressende eller trygt i varierende grad. Ønsket om at skabe trygge rammer for alle, der færdes på hospitalerne, skal gennemsyre planlægningen af nybyggeri, men også renovering af eksisterende bygninger. Skiltningen mod hospitalet og parkeringsfaciliteterne skal eksempelvis være enkel og intuitiv. 

Måske skal der være lysstriber i vejbelægningen eller robotter, der kan følge hospitalets 'gæster' fra deres bil og helt hen til deres bestemmelsessted på hospitalet. Indgangspartierne skal virke imødekommende for alle, og alle, der kommer på hospitalet, skal føle sig velkomne. Alle afsnit af hospitalet skal være præget af at der er truffet bevidste valg om at skabe rammer, der optimerer betingelserne for, at patienterne føler sig velkomne og trygge. 

Det betyder, at fællesarealer, sengeafdelinger, undersøgelsesstuer, behandlingsrum, operationsstuer og f.eks. røntgenafdelinger alle skal indrettes ud fra de behov de respektive brugere definerer. Elementer fra naturen, kunst, kultur, indretning, lyd eller andre elementer kan være med til at skabe rammer, der opleves som imødekommende og venlige.   

Hvem definerer de nye rammer?

Patientinddragelse er et nøglebegreb. Rammerne skal tilpasses den enkelte patientgruppe, men også de pårørendes behov og naturligvis det personale, der skal arbejde der. Behovene er vidt forskellige hvad enten det er børn og deres forældre rammerne skal tilpasses ældre patienter, der kan være demente, utrygge og udadreagerende, patienter med hjerneskade, der skal gennem et længere rehabiliteringsforløb eller patienter i kritisk tilstand indlagt på intensiv afsnit. 

En afdeling som et intensiv afsnit er kendetegnet af at det er yderst kritisk syge patienter, der opholder sig der. Alle vitale tilstande monitoreres konstant, hvilket betyder, at der er mange mekaniske lyde og lyset er tændt døgnet rundt. Mange patienter oplever delir (akut tilstand med opmærksomhedsforstyrrelse og påvirkning af tankemønstre), hvilket for den enkelte er en ekstremt ubehagelig tilstand, som ydermere medfører dårlig prognose. 

De pårørende er præget af den kritiske tilstand deres nære er i og bekymringen forstærkes ofte af omgivelserne, der understøtter den angst, der kendetegner hele situationen. Hvordan sikrer vi rammer, der stadig kan levere den monitorering og behandling, der er nødvendig i livstruende situationer? Hvor patienten kan opleve døgnet og årstidernes gang og hvor de pårørende kan føle sig trygge og velkomne.

Regionshospital Nordjylland
Illustration: Regionshospital Nordjylland .

Mennesker, der bliver ramt af en skade i hjernen tilbringer ofte en til to måneder på et rehabiliteringsafsnit. Et ophold, der er kendetegnet af at et nyt liv, nu med hjerneskade, skal defineres samtidig med at så mange funktioner som muligt skal genoptrænes. Familien skal også omstille sig til den nye virkelighed. Rammerne skal understøtte rehabiliteringen. Både være trygge, men samtidig rumme muligheder og udfordringer så tabte funktioner kan genvindes. Mennesker er forskellige og rammerne skal tilpasses det enkelte menneskes behov og ønsker. Hvordan sikrer vi den individuelle tilgang?

Regionshospital Nordjylland
Illustration: Regionshospital Nordjylland .

Patienter og pårørende er vigtige bidragsydere ift. hvordan fremtidens hospitaler skal indrettes. Personale er en anden gruppe, som har både viden og interesser, der skal inddrages. Arkitekter, ingeniører, havearkitekter, antropologer, filosoffer, forskere og mange andre skal arbejde sammen om at skabe nye rammer for et hospitalsvæsen, der har brug for udvikling. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger