Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn
Inden udviklerne gik i gang lave systemet til Næstved Kommunes prisbelønnede projekt "Digitalt Tilsyn", var IT-medarbejderne med på adskillige nattevagter ude på Kildemarkscentret, hvor systemet i dag er i brug.
"Vi har en regel om, at alle medarbejdere skal ud og være sammen med kunderne og forstå, hvad de laver. Det gælder uanset, hvad man laver her i virksomheden. Man kan ikke bygge en model, hvis man har mistet forbindelsen til det egentlige formål," siger Mikkel Wad Thorsen, der er stifter og CEO i Teton.ai, som har udviklet løsningen til digitalt tilsyn.
Nattevagten får tilsynet ind på en app
Og takket være det nye system behøver nattevagterne på Kildemarkscenteret ikke længere gå rundt og åbne døre for at holde øje med, om borgerne med demens sover trygt i deres senge. Medarbejderne har fået en app på mobilen, der omsætter observationer fra en kamerasensor i loftet inde på borgernes stuer til et lille tegneserie-billede med tekst og symboler, der viser, om en borger har brug for hjælp.
"Med kameraet kan nattevagten lade de beboere sove i fred, der rent faktisk sover, og vi får en større sikkerhed for, at borgerne får hjælp, når de har brug for det" siger Sander Lorell, der har været velfærdsteknologikonsulent i Næstved Kommune siden 2020.
Medarbejderne på nattevagt får en alarm på app'en, når systemet vurderer, at der er noget galt hos en beboer.
"Det sker ud fra kriterier, vi selv kan sætte op for hver borger, og vi vil hellere have for mange alarmer end for få - men de skal jo være relevante, så det er en konstant proces," siger Sander Lorell.
Illustration: Teton.ai.
Den bedste implementering på ældreområdet
Sander Lorell er oprindeligt uddannet fysioterapeut i 2007 og har senere taget en kandidatuddannelse på IT-Universitetet i spildesign oven på sin bachelor i fysioterapi. Han kalder selv projekt "Digitalt Tilsyn" for "nok den bedste implementering på ældreområdet, jeg har set eller hørt om".
"Det er et meget vellykket slutprodukt, og der er stort potentiale for udvidelse af løsningen, ikke kun geografisk men også med flere funktioner. Det skyldes ikke mindst Teton - det er en virksomhed i særklasse, som arbejder på en måde, jeg håber vi kommer til at se mere af," siger Sander Lorell.
Han fortæller om en mild forbløffelse i Næstved, da Teton.ai startede med at møde op ude i Distrikt Øst og sætte sig over for ledelsen for at høre, hvad der var brug for på ældrecenteret. Og efter den snak fulgte de med på adskillige nattevagter for at få et direkte indtryk af arbejdet og behovet helt ude hos slutbrugeren.
"Teton har sprunget mellemmanden over og har i høj grad selv varetaget den direkte kontakt til vores fagmedarbejdere og slutbrugerne. Og jeg tror, det har givet en meget bedre løsning," siger Sander Lorell.
Udviklerne var selv ude hos slutbrugerne
Da projektet i Næstved blev sat i søen, havde Teton.ai allerede en løsning til digitalt tilsyn, der fungerede ude på sygehusene.
"Vi ville ikke bare installere den løsning på et plejehjem og se, hvad der skete. Derfor brugte vi så meget tid på at tale med plejehjemsmedarbejderne og sidde ved siden af dem, der skal bruge løsningen. På samme måde var vi meget ude på hospitalerne, inden vi gik i gang med den udvikling," siger Mikkel Wad Thorsen fra Teton.ai,
Ofte vil man sige, at der skal være folk som Sander Lorell til at “oversætte” imellem de sundhedsfaglige i kommunerne og udviklerne hos IT-partnerne, når der laves ny teknologi til velfærdsområdet.
"Men der er altså en ny generation af udviklere på vej, som nok har et andet menneskesyn og som ikke er så berøringsangste for at vade ind i situationer uden for deres vante IT-miljø. De er ikke bange for at komme ud og på bedste klodshans-maner sige “her kommer jeg - hvad laver I her?”, og indrømme, at det ved de ikke noget om på forhånd," mener Sander Lorell.
22 cases - og store planer
På Kildemarkscenteret er der pt. sat 20 systemer op, og da de to første borgere gik væk, kom der to nye til, så det samlede antal cases er 22. Der har været en enkelt familie, der sagde nej. Resten har sagt ja, efter at have talt med teamlederne.
"Det skal være rart og trygt for borgeren, men det skal ikke føles som overvågning. Og vi har tænkt os godt om helt fra starten, så vi har lagt et snit med anonymiserede data, der stadig fortæller os nok til, at vi kan bruge det til formålet," siger Sander Lorell.
På skærmen kan medarbejderne se animationer af personer og de kan se tekst på skærmen. De kan ikke se, hvad der sker inde hos borgeren. og de kan ikke åbne for et live view til kameraet. De har kun den abstrakte præsentation af situation på skærmen.
Forstyrrer mindre end fysisk tilsyn
Han medgiver, at en kameraløsning kan opleves som en invasiv løsning, men det digitale tilsyn skal ikke holdes op imod at blive ladt helt i fred. Det skal sammenlignes med de fysiske tilsyn, som er nødvendige for borgere med demens.
"Kameraet er klar mindre forstyrrende end en nattevagt, der rent fysisk skal åbne døren for at tilse beboerne. De oplever jo ofte, at de kigger ind til en borger, der sover roligt i sin seng. Og 10 minutter senere står borgeren ude på gangen, fordi de er vågnet af det sagte dørklik eller en ændring i lyset," siger Sander Lorell.
Plejehjem og sygehus skal ikke have samme produkt
Benarbejdet med research i marken ude på Kildevangscenteret i Næstved betød, at Teton.ai hurtigt indså, at sygehuse og plejehjem ikke kan bruge det samme løsning:
"Motoren er den samme, men triggerne er anderledes. I grove træk vil hospitalet vægte så mange parametre som muligt, og de har meget hyppige alarmer. På plejehjemmet er de nødt til at skrue ned for antallet af alarmer," siger Mikkel Wad Thorsen.
En anden forskel er, at på hospitalerne skal den enkelte medarbejder selv kunne sætte alarmen for hver ny patient, fordi der er stor udskiftning og fordi der er meget stor forskel på patienterne. På plejehjemmet kan man bedre bruge generiske alarmer, som stadig vil være brugbare til de fleste borgere med demens. Der skal være mulighed for individuel tilpasning, men borgerne på et demenscenter skifter trods alt ikke så hyppigt som patienter på et sygehus.
Ikke en spareøvelse - endnu da
På Kildemarkscentret er der tre nattevagter til 100 borgere, som normalt skal udføre 1-3 fysiske tilsyn per beboer per nat.
"Det kan man ikke skære særligt meget ned på. I forhold til at spare medarbejdere er der mere perspektiv i de faste vagter, som ad-hoc placeres uden for døren til de udadreagerende beboere. Hvis vi kan hjælpe de borgere til at få mere ro, så de ikke behøver så meget skærmning, er det en stor fordel for alle," siger Sander Lorell.
Systemet er udviklet som en ren nattecase: Det handler kun om søvn og om demente. Og det vil kræve en videre udvikling af systemet, før det kan bruges i dagtimerne.
Der vil betyde, at der kommer mere trafik på stuen af medarbejdere, pårørende og andre personer, som ikke skal have samlet data ind eller laves alarmer på. Systemet skal derfor kunne kende forskel på borgeren og alle andre, og det skal fungere i et hektisk miljø.
"Kameraet er lært op i at genkende, når det er en medarbejder, der er på stuen og så kan vi vælge at vise medarbejderen som ikon på overvågningsskærmen, så andre medarbejdere kan se, hvad der sker. Eller vi kan vælge, at kameraet slukker, når der er en medarbejder til stede. Det er selvfølgelig noget, vi skal have en dialog om først," siger Sander Lorell.
Mere viden om fald - bedre forebyggelse
Men der er andre ting i støbeskeen, som udspringer af projekt "digital tilsyn". Blandt andet vil man gerne være klogere på, hvorfor borgeren falder.
Illustration: Teton.ai.
I systemet i dag kan kameraet godt registrere at en borger er faldet og man kan sætte en alarm op, så medarbejderne bliver adviseret om det.
"Men vi ved stadig ikke, om det er fordi de knækker sammen i hoften, eller om de er faldet over det samme tæppe hele tiden," siger Sander Lorell.
I systemet i dag kan man se, at borgeren ligger på gulvet, men man kan ikke se forløbet, der fører op til den situation. Over en tremåneders observationsperiode viste analyser af kamerasensoren at 16 procent af "faldepisoderne" slet ikke var fald - det var borgeren, der selv havde lagt sig ned.
"Hvis man ikke ved, hvorfor de er havnet på gulvet, så ved man heller ikke, om de bare skal hjælpes op igen, eller om man skal undersøge dem for skader," siger Sander Lorell.
Det var også et eksempel på en episode med det modsatte fortegn i starten af forsøget, hvor en borger blev fundet på gulvet og blev hjulpet op i seng igen. Det viste sig efterfølgende, at borgeren faktisk havde slået hovedet mod en kant på vej ned og egentlig skulle have været behandlet for hjernerystelse.
Anonymiserede video-optagelser
"Vi er nødt til at hoppe ud af det animerede univers, hvis man skal kunne se, om borgeren f.eks. har slået hovedet, da de faldt," siger Mikkel Wad Thorsen, som understreger at de eneste gang, systemet viser reelle videodata, er ved utilsigtede hændelser som et fald, hvor det kan være brugbart for personalet have en større detaljegrad end tegneserie-billederne og tekst.
"Vi sørger for at videoen er anonymiseret, så både borgeren selv og alle kendetegn i deres omgivelser vil være slørede og gjort uigenkendelige," siger Mikkel Wad Thorsen.
Teton.ai arbejder også på at kunne autogenerere en tekstbeskrivelse af et fald ud fra analysen fra kamerasensoren, så det kan lægges direkte ind som en faldobservation. Det skal først godkendes af en medarbejder, der har ansvaret for at registrere faldobservationer..
"Vi er lige blevet anerkendt som Nexus-partner, så vi kan i princippet godt sende data direkte ind i kommunens omsorgsjournaler," siger Mikkel Wad Thorsen.
Har borgeren sovet godt eller dårligt
Teton.ai er også ved at udvikle et søvnprodukt som lige nu er i beta. Det kan ikke analysere søvnen detaljeret, men det som kameraet opfanger kan godt bruges til at se forskel på en god søvn og en dårlig søvn.
Illustration: Teton.ai.
"Det er ikke formålet med dette forsøg, men jeg kunne godt tænke mig, at vi så mere på døgnrytmen og hvor godt borgeren sover. Ligger de meget uroligt. Vågner de tit og er de oppe at gå rundt flere gange om natten," siger Sander Lorell, der er uddannet søvnvejleder og har beskæftiget sig meget med betydning af søvn og døgnrytme i de fem år, han arbejdede ved Næstved Sundhedscenter med folk, der var sygemeldte med stress og depression.
Gennem systemet vil man med tiden opsamle sundhedsdata, som kan bruges til at lave alarmer på udviklinger over længere tid.
"F.eks. kan systemet måske normalt se en ganghastighed på 3 kilometer i timen, når borgeren går med sin rollator. Hvis det falder til 1 kilometer i timen - eller med et andet forudbestemt indeks - er det måske værd at kigge på, om der er noget galt," siger Sander Lorell, der også har et ønske om at bruge teknologien til at få et indtryk af, hvor godt en indsats virker.
Det kunne være sanseintegration til en borger med demens. Sover de så bedre og mere roligt om natten?
"Vi har også nogle mænd, som ikke gider alt det med ergoterapi, men måske de kan få ro på sanserne ved at cykle en tur med noget VR. Og så kan vi få et indtryk af, om det hjælper dem, ved at se på nattesøvnen," siger Sander Lorell.
Ud i flere regioner og kommuner
Næste trin for Teton.ai er nu komme endnu bredere ud med løsningen. Lige nu bruges den hos 150 borgere og patienter, og det tal satser Teton.ai på at 4-5 doble i løbet af 2023.
“Vi har haft et stærkt samarbejde med Nykøbing Falster Sygehus, og vi har planer om at rulle hospitalsløsningen ud yderligere i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden inden sommer. Samtidig er der adskillige kommuner, som også er interesserede i den løsning, vi har udviklet i Næstved.” siger Mikkel Wad Thorsen.
Også i Næstved er der også planer for fremtiden med digitalt tilsyn ud over det natlige på demenshjemmet.
"Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af, hvad AI kan gøre på ældreområdet. Men nu har vi jo fået blod på tanden. Vi kan sagtens se løsningen blive brugt i hjemmeplejen. Og der er efterspørgsel på ældrecentrene efter at gøre nytte af det i dagtimerne også," siger Sander Lorell.
Hjemmeplejen skal dog nok lige klappe hesten, for selvom Teton.ai ofte bliver spurgt om at udvikle en løsning til brug i borgernes eget hjem, så har man ifølge Mikkel Wad Thorsen "hænderne fulde med at følge efterspørgslen fra plejehjem og sygehuse".
