Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Strategiske partnerskaber i byggeriet: Er fokus fortsat på den egentlige problemstilling?

19. maj 2022 kl. 05:02
Sidse Grangaard
Illustration: Sidse Grangaard.
Evalueringen af Københavns Kommunes strategiske partnerskaber viser ikke alle de opnåede fordele, for den fokuserer mest på økonomien i de enkelte projekter i stedet for at se på tværs af porteføljen og medtage sparede udgifter til udbud, advokatbistand, konflikter, transaktionsomkostninger og budgetoverskridelser. skriver Nicolaj Frederiksen, der er videnskabelig assistent ved BUILD, Aalborg Universitet, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

I november 2016 indgik Københavns Kommunes bygherreenhed, Byggeri København, to fireårige rammeaftaler om strategiske partnerskaber med konsortierne DSP Plus og Trust. Rammeaftalerne var de første af sin slags i den danske byggebranche, og symboliserede et nybrud i kommunens udbudspolitik for bygge- og anlægsprojekter. Hvor proceduren tidligere havde været at sende samtlige projekter i licitation som enkeltstående udbud, ville kommunen med rammeaftalerne pulje bygge- og anlægsprojekter planlagt for perioden november 2016-2020 og øremærke disse til de strategiske partnerskaber.

En ambition om at styrke samarbejde på tværs af værdikæden

Set i retrospektiv oplevede Byggeri København en række sammenfaldende udfordringer, som over en bred kam var med til at synliggøre behovet for at tænke i nye baner. Flere af de erfarede udfordringer, som blandt andet vedrørte markante forsinkelser på projekter, utilsigtede høje byggeomkostninger og mange tvister, kunne føres tilbage til en problematik, der gennemsyrede hovedparten af kommunens bygge- og anlægsprojekter: Dårligt samarbejde på tværs af værdikæden.

Forhenværende byggechef i Byggeri København, Rasmus Brandt Lassen, fremhævede eksempelvis de endeløse konflikter mellem rådgiver, entreprenør og bygherre og de manglende incitamenter i branchen til at udvikle og udvælge gode løsninger i fællesskab, som værende konsekvenser af dårligt samarbejde. Rambøll Management Consulting, et konsulenthus der rådgav Byggeri København i året op til at rammeaftalerne om strategiske partnerskaber blev udbudt, hævdede også, at et styrket samarbejde, hvor silotænkning blev erstattet af et tæt partnerskab, kunne bevirke læring, gentagelseseffekter og i sidste ende øge produktiviteten på kommunens byggeprojekter.

Byggeri Københavns ambition med de strategiske partnerskaber var således at skabe et setup, der tilbød gode vilkår for at styrke samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde. Styrket samarbejde blev med andre ord betragtet som midlet, der kunne forhindre, at de udfordringer, der ofte forekom på kommunens bygge- og anlægsprojekter, fremadrettet ville opstå. Byggeri København manifesterede ambitionen om at styrke samarbejdet på tværs af værdikæden i opgavebeskrivelsen for udbuddet af strategiske partnerskaber, hvori det blev pointeret: ”Modsat et sædvanligt udbud af for eksempel et teknisk anlæg, hvor det tekniske anlæg er produktet, udgør produktet i dette udbud en samarbejdsplatform om eksekvering af bygge- og anlægsprojekter".

Fronterne trækkes op

Beslutningen om at udbyde rammeaftaler om strategiske partnerskaber, og dermed tage en udbuds- og samarbejdsform i anvendelse, der hidtil ikke havde været benyttet blandt offentlige bygherrer, skabte debat i byggekredse og trak overskrifter i medierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilhængere roste Byggeri København for at være modige og nyskabende og for at fremme længerevarende, porteføljebaserede samarbejdsrelationer i en branche præget af kortvarige, projektbaserede samarbejdsrelationer.

Modstandere betonede derimod en række negative følgevirkninger, som de strategiske partnerskaber potentielt ville udløse. Disse lød blandt andet på ringere arkitektonisk kvalitet, monopollignende tilstande og fyringer i de rådgivervirksomheder, som traditionelt havde udført arbejdsopgaver for kommunen.

At rammeaftalerne om strategiske partnerskaber formåede at skabe den opmærksomhed, som de gjorde, var på sin vis overraskende med tanke på, at de blot omfattende bygge- og anlægsprojekter for én af landets 98 kommuner.

Ligeledes havde rammeaftalerne en estimeret værdi på kun 2,9 milliarder kroner over en periode på fire år. Til sammenligning blev der jf. Danmarks Statistik i 2016 omsat for ca. 240 milliarder kroner i bygge- og anlægsbranchen, så rammeaftalerne stod kun for en brøkdel af de samlede bygge- og anlægsaktiviteter.

Den store interesse for rammeaftalerne må i høj grad tilskrives nyhedsværdien og den udtalte ambition om at gøre op med dårligt samarbejde. Den uenighed, der skilte tilhængerne fra modstanderne, synes da heller ikke at omhandle de strategiske partnerskabers ambitioner om at adressere dårligt samarbejde.

Uenigheden handlede snarere om, hvorvidt strategiske partnerskaber blot ville introducere en række nye dårligdomme i byggebranchen såsom lavere kvalitet eller begrænset adgang til offentlige bygge- og anlægsopgaver for små og mellemstore virksomheder.

En økonomisk drejning?

Da Byggeri København i sommeren 2020 offentliggjorde en intern evaluering af deres rammeaftaler om strategiske partnerskaber med DSP Plus og Trust, stod det klart, at de oprindelige ambitioner om at styrke samarbejde på tværs af værdikæden i høj grad var blevet realiseret.

Samarbejdet havde ligeledes haft en række positive effekter i form af hurtig eksekvering af projekter, udvikling af nye holdbare løsninger, en høj grad af tillid blandt de involverede parter, ingen udgifter til advokatbistand samt nul tvister.

I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at 'Det på nuværende tidspunkt ikke har vist sig, at der bygges billigere ift. byggeomkostninger i SP, hvilket var en væsentlig baggrund for oprettelsen.'

I det hele taget fyldte økonomiske besparelser påfaldende meget i evalueringen taget i betragtning, at rammeaftalerne blev udbudt med ambitioner om at etablere en samarbejdsplatform; og altså ikke at opnå billigere byggeomkostninger.

Endnu mere påfaldende var det, at billigere byggeomkostninger tilsyneladende kun dækkede over lavere byggepriser på de enkelte byggeprojekter, og altså ikke medtog afledte effekter såsom reducerede transaktionsomkostninger, færre udbud, få eller ingen udgifter til bygherrerådgivning og advokatbistand, ingen tvister eller øget kendskab til bygherre- og brugerbehov.

Alle disse effekter må forventeligt have en positiv indflydelse på økonomien i de strategiske partnerskaber omend de ikke synliggøres i de enkelte projekters byggepriser.

Udgangspunktet er værd at genbesøge

Den egentlige årsag til at strategiske partnerskaber blev udbudt, var en ambition om at komme dårligt samarbejde til livs; dette er fortsat en aktuel problemstilling som dog taber terræn i forhold til et voksende fokus på økonomiske besparelser.

Det er essentielt, at de strategiske partnerskaber fortsat fastholder fokusset på at styrke samarbejde på tværs af værdikæden, da dette blandt andet betragtes som en forudsætning for at opbygge tillid, reducere konflikter, udvikle nye holdbare løsninger samt undgå tvister. Dermed ikke sagt at diskussioner om økonomiske besparelser ingen berettigelse har, når vi taler strategiske partnerskaber.

Et setup som strategiske partnerskaber, der er baseret på rammeaftaler, bør imidlertid ikke vurdere hvorvidt økonomiske besparelser er realiseret ved at granske økonomien på de enkelte byggeprojekter, da formålet med at pulje bygge- og anlægsprojekter netop er at fjerne fokus fra det enkelte projekt, og se på tværs af projekterne, som placeres i rammeaftalen. Vurdering af økonomiske besparelser i strategiske partnerskaber bør derfor basere sig på gennemsnitspriser af de realiserede projekter.

Ligeledes bør sammenligning af projekter realiseret i regi af strategiske partnerskaber med projekter realiseret på konventionel vis, medregne økonomiske forhold, der ikke nødvendigvis er afspejlet i byggepriserne på det enkelte byggeprojekt såsom udgifter til udbud, advokatbistand, konflikter, transaktionsomkostninger og budgetoverskridelser.

Når det er sagt, bør økonomiske besparelser fortsat betragtes som en effekt af styrkede samarbejde på tværs af værdikæden, hvorfor dette fortsat bør betragtes som den egentlige problemstilling, som rammeaftaler om strategiske partnerskaber bør adressere.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger