Stor økonomisk og helbredsmæssig risiko ved manglende fokus på radonsikring

Siden indførelsen i BR10 (Bygningsreglementet 2010), og ved senere præcisering i BR18 (Bygningsreglementet 2018), bør der ikke længere herske tvivl om, at grænseværdien til radonindholdet i vores indeluft er et lovpligtigt krav, som man skal forholde sig til. Det er noget, vi i branchen har arbejdet med siden 2010, og kun oplever stigende fokus på. 

Ved stramningen i BR10, hvor man gik fra en lidt løsere formulering til et konkret krav og en målbar grænseværdi, gav dette også mulighed for kontrol og dokumentation af, om denne blev overholdt.

I BR18 indførtes der yderligere en præcisering af, hvor og hvordan man skulle måle radonindholdet i byggeriet, men den (måske) afgørende detalje med krav om måling, ser fortsat ud til at udeblive, og er derfor op til de enkelte involverede parter.

Glædeligt ses der eksempler på, at der kommer større fokus på radonmålinger både i forbindelse med ejendomshandel og nybyg. Eksempelvis har organisationen »Green Building Council Denmark« indført et afsnit omkring ufravigelige målinger i deres manual for DGNB-certificering.

Dette er et såkaldt »knockout-kriterie«, der skal være opfyldt for, at bygningen kan certificeres. Samme tiltag er ligeledes på vej fra andre organisationer, men skal man for alvor i mål med dette, skal der indføres krav om funktionsafprøvning i BR18.

Som det fremgår for nuværende, er afsnittet omkring måling og eftervisning en del af vejledningsteksten og bliver dermed ikke betragtet som et decideret krav på lige fod med eks. funktionsafprøvning af bygningsinstallationer såsom ventilations-, varme- og køleanlæg mv.

Skal der reelt indføres et decideret krav til måling og dokumentation, før vi får alle med, eller burde overholdelse (og dokumentation) af dette være en selvfølge? Meget tyder på, at det ikke er…

Radon er en potentielt tikkende bombe under vores bygningsmasse

Vælger man som udførende entreprenør, rådgiver eller bygherre at vende det blinde øje til radonsikring eller fortsætte, som man har gjort i mange år, løber man både en helbredsmæssig og økonomisk risiko, som man senere kan blive stillet til ansvar for.

Kravet, der har været en fast del af Bygningsreglementet siden 2010, skal være opretholdt i hele bygningens levetid, og netop dette kan give anledning til bekymring blandt dem, der endnu ikke har forholdt sig til emnet, eller som har valgt en løsning, der måske har en begrænset levetid.

Med udbedringsomkostninger der i værste fald løber op i flere hundrede tusinde kroner for et helt almindeligt parcelhus, bør det være i alles interesse at der fremadrettet vælges tiltag med dokumenteret effekt og stor bygbarhed. 

Undersøgelser gennemført af BUILD og adskillige andre forskningsprojekter peger i retningen af, at den optimale indgangsvinkel til opnåelse af et lavt radonindhold er en kombination af tætning, trykudligning og ventilering. Målinger viser også, at byggerier, hvor kun tætning er valgt som radonsikring, kan vise høje radonkoncentrationer i indeluften, og dermed står overfor et krav om udbedring.

Radontætning har man i branchen arbejdet med i mange år - måske med blandede erfaringer. Ligeledes indgår ventilation i dag i det meste nybyggeri grundet krav herom, men bør normalt ikke benyttes til yderligere regulering, da den er »låst« af luftskiftet.

Radonsugeplader kan være en løsning

En løsning der både udmærker sig ved at være bygbar, særdeles effektiv og samtidig regulérbar på bagkant, er de såkaldte »radonsugplader« fremstillet i EPS (Ekspanderet Polystyren) med smalle luftkanaler.

Disse sikrer mulighed for trykudligning (eller en beskeden lufttryksænkning) i terrændækket således, at luftstrømmene fra den omkringliggende jord kan vendes fra op- til nedadrettet og suges ud via luftkanaler med aftræk til det fri. Løsningen er blevet brugt siden 2010, og effekten er bl.a. teoretisk eftervist af BUILD (tidligere SBi).

Byggeri opført før 1960 er ofte støbt med betonlag direkte mod jord, og har derfor risiko for høje radonværdier i indeklimaet. Fra 1960’erne og frem var et kappilarbrydende lag af løse letklinker ofte en foretrukken opbygning nederst mod jord, og man vil her - ved høje radonværdier - potentielt kunne ventilere dette lag, og dermed nedbringe radonkoncentrationen i bygningen.

I de senere år har man i nybyggeri valgt et kappilarbrydende og isolerende lag af EPS direkte på et afretningslag af komprimeret grus, hvorfor muligheden for trykudligning eller bortventilering af radon er begrænset.

Det anbefales derfor af det Almene Teknisk Fælleseje (SBI anvisning 267), at der ved opbygninger med et kappilarbrydende lag af EPS-plader altid etableres et selvstændigt suglag – eks. ved indbygning af en radonplade i EPS. 

Ved såvel nybyggeri som renoveringsopgaver vil en terrændæksopbygning med et suglag give både bygherre, rådgiver og entreprenør tryghed for, at der ved eventuel konstatering af for høje radonværdier, hurtigt og effektivt kan aktiveres en reducerende foranstaltning uden risiko for store ekstraregninger for de involverede parter.

Radonsikring kan redde liv

Radon anslås at være medvirkende årsag til ca. 300 årlige lungekræfttilfælde i Danmark og sættes i tillæg i forbindelse med udvikling af børneleukæmi. Det må derfor altid tilstræbes at opnå lavest mulige værdier for radonkoncentration i vores indeklima. Samtidig kender vi endnu ikke den nedre grænseværdi for, hvornår radon er sundhedsskadeligt. Vi bør derfor sikre, at en korrekt og bygbar radonstrategi udarbejdes så tidligt som muligt i projektstadiet.

Der ses desuden fortsat eksempler på byggeri, hvor radonmåling undgås af frygt for resultatet og det ansvar, der unægtelig følger med, hvis værdien viser sig at være for høj.

Dette kan derfor dække over et skyggetal. Har man som bygningsejer kendskab til en »skjult« fejl eller mangel – som eks. et højt radonniveau – er der desuden oplysningspligt omkring dette ifm. et eventuelt boligsalg.

Da radonforbedrende tiltag på bagkant ofte viser sig at være meget omkostningstunge og uskønne bør fokus altid være på valg af korrekte løsninger inden projektstart.

Som gardering mod dårlig udført radonsikring, vælger flere bygherrer og disses rådgivere i dag at få foretaget målinger af det udførte byggeri ved 1- og 5-års gennemgangen – inden ansvarsoverdragelsen.

Det skal dog slutteligt tilføjes, at de projekterende bør løfte deres del af ansvaret og ikke blot sende det videre til den udførende entreprenør, som ikke har samme forudsætninger for at sætte sig ind i eks. det Almene Teknisk Fælleseje og tilsvarende litteratur med beskrivelser af de fagmæssigt korrekte løsninger.