Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Sæt krav til bæredygtigheden: Træ er ikke bæredygtigt, bare fordi det er træ

17. marts 2022 kl. 05:02
Mjøstårnet træ CLT
Illustration: Sweco.
Træ forventes at spille en stor rolle i fremtidens byggeri som følge af de kommende CO2-krav til nybyggeri. Men der er behov for mere viden om konsekvenserne ved et øget forbrug af træ, og der skal mere fokus på, at træet produceres bæredygtigt, skriver programchef Camilla Damsø fra tænketanken Concito i indlægget her.
Artiklen er ældre end 30 dage

Byggeriet bidrager til cirka 30 procent af Danmarks CO2-udledning og står for ca. 35 procent af affaldsproduktionen i Danmark. Derfor er der behov for en massiv indsats for mere bæredygtige bygninger. I den forbindelse forventes træ at spille en vigtig rolle, og der er den nye politiske strategi for bæredygtigt byggeris fokus på fremme af træ.

Som noget nyt indføres der også CO2-krav til større nybyggerier fra 2023, hvilket forventes at føre til en stigning i træbyggeriet – ikke mindst i takt med, at kravene trinvis strammes frem mod 2029. Årsagen er, at træ typisk har en mindre CO2-udledning end mere konventionelle byggematerialer.

Sæt krav til bæredygtigheden i træet

Træ modtager stor opmærksomhed, men der er ikke et lige så stort fokus på, hvorvidt det træ, der anvendes i byggeriet, reelt er bæredygtigt produceret. I dag er det fx kun staten, der er underlagt regler for at sikre bæredygtigheden i det offentlige indkøb af træ. Der er ikke tilsvarende krav til kommuner og regioner.

Det er ærgerligt, for træ er ikke bæredygtigt, bare fordi det er træ. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilket træ der benyttes. I det politiske arbejde for at fremme træ i byggeriet bør der derfor komme et langt større fokus på, hvordan der kan stilles krav til bæredygtigheden i det træ, der anvendes.

Træ skal udnyttes højst muligt i værdikæden

Der forventes at komme et større fokus på, hvordan vi møder den stigende efterspørgsel efter træ, hertil hvordan vi udnytter det fældede træ så højt som muligt i værdikæden. Træ bør i højere grad bruges i byggeriet end til afbrænding i energiproduktionen. Træ har en længere levetid og lagring af CO2 i byggeriet, end når det afbrændes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gør klimaeffekten ved at anvende træet i byggeriet bedre. Dertil forventes der fokus på skovrejsning, øget udnyttelse af eksisterende dyrkede arealer, potentielt øget brug af træarter, der ikke har været tradition for at bruge i byggeriet tidligere, mere genbrug og genanvendelse mv. I forhold til skovrejsning er det mest hensigtsmæssigt at rejse skov på arealer, der ikke har stor værdi i forhold til biodiversiteten eller fødevareproduktion.

Stor global efterspørgsel

Danmark er ikke det eneste land, der har fået øje på træ. Og der er behov for mere viden om konsekvenserne ved et øget forbrug af træ. Rigtig mange sektorer efterspørger træ globalt set, både til brug i energiproduktionen, transportsektoren, tekstilindustrien mv.

Det øger presset på skovene, og konsekvenserne ved en stigende efterspørgsel efter træ kan ikke ses i en national eller europæisk kontekst alene. Et øget forbrug af træ kan fx påvirke arealanvendelsen både direkte og indirekte, føre til en reduktion i skovenes kulstoflager samt have negative konsekvenser for biodiversiteten.

De LCA-beregninger (livscyklusvurderinger, red.), der i dag oftest bruges til at vurdere et byggeris klima- og miljøpåvirkninger, indeholder ikke betragtninger om konsekvenser ved en øget anvendelse af et materiale. Bæredygtigt træ kommer forventeligt til at spille en vigtig rolle i fremtidens byggeri.

Det gør det kun endnu vigtigere, at vi har et så veloplyst grundlag som muligt, når der træffes politiske beslutninger med betydning for materialevalg. Derfor bør politikerne også efterspørge konsekvens-LCA-vurderinger til at supplere den viden, vi har i dag – samtidig med, at de skal sætte rammer, der sikrer, at træ til byggeriet er bæredygtigt produceret.

Dette debatindlæg blev først bragt i Skoven december 2021.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger